Myokardieskintigrafi Klinisk vejledning

 

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

 

Formål

Sikre forberedelse og afvikling

 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Personale på kliniske afdelinger på Hospitalerne i NORD

Personale på Klinisk Fysiologisk Afsnit NOH

 

 

Definitioner

 

Fremgangsmåde

Indhold i denne vejledning

1.0 Henvisning

2.0 Formål med undersøgelsen

3.0 Undersøgelsesmetode

4.0 Indikation

5.0 Kontraindikation

6.0 Patientvejledning
 

1.0 Henvisning

Henvisning til myokardieskintigrafi skal indeholde indikation, medicinliste samt patientens højde og vægt.

Den henvisende læge informerer patienten om risici ved undersøgelsen og indhenter samtykke fra

2.0 Formål med undersøgelsen

At vise regionale ændringer i myokardiets gennemblødning i hvile, samt at påvise eventuelle ændringer i gennemblødningen under belastning. Patienterne tilbydes enten dynamisk eller farmakologisk belastning

3.0 Undersøgelsesmetode

Undersøgelsen baserer sig på, at en intravenøst givet flowmarkør (99mTc-MIBI/tetrofosmin) optages i fungerende myokardieceller proportionalt med vævsgennemblødningen. Områder med nedsat gennemblødning vil fremtræde med nedsat aktivitet i skintigrammet.
Undersøgelsen udføres med tomografisk teknik og samtidig ekg-synkroniseret optagelse, hvorved også kvantitative variable for venstre ventrikels funktion kan bestemmes.

Undersøgelsen har til formål at vise regionale ændringer i myokardiets gennemblødning i hvile, samt at påvise eventuelle ændringer i gennemblødningen under belastning. Patienterne tilbydes enten dynamisk eller farmakologisk belastning:

Dynamisk belastning

Dynamisk arbejde som ved arbejdstest (Arbejds-EKG) foretrækkes i de tilfælde, hvor patienten kan medvirke.

Farmakologisk belastning

Alternativ når en dynamisk belastning ikke er gennemførlig.

Vasodilaterende stof: Adenosin.

Inotropika: Dobutamin.

Protokol

2-dags: Hvor stressundersøgelsen udføres dag 1 og evt. suppleres med hvile-undersøgelse dag 2.
Der er 7 dage mellem stress- og hvile-undersøgelsen.
Såfremt stressundersøgelsen er normal, vil der ikke blive udført hvileundersøgelse.

Stråledosis: cirka 6 mSv for stressundersøgelsen og cirka 6 mSv for hvileundersøgelsen

4.0 Indikation til Myokardieskintigrafi

Diagnostisk hvor arbejdstest på forhånd skønnes tvivlsom/uigennemførlig.
Forandringer i hvile-EKG som gør tolkning af iskæmiske EKG-forandringer usikker (primært venstresidigt grenblok).
Funktionsbegrænsning af anden årsag (claudicatio, ledsygdom, lungesygdom).

Diagnostisk uafklaret efter traditionel arbejdstest:

•     Traditionel arbejdstest ikke patologisk, men den præsterede arbejdskapacitet er utilstrækkelig til at en definitiv
       konklusion kan drages.

•     Traditionel arbejdstest viste signifikante ST-segment forandringer, men patienten fik ingen symptomer.

•     Traditionel arbejdstest uden patologiske objektive forandringer, men patienten fik brystsmerter.

Vejledende ved strategivalg i forbindelse med koronar revaskularisering:

•     Vurdering af hvorvidt en angiografisk grænsesignifikant koronarstenose er hæmodynamisk betydende.

•     Vurdering af eventuel tilstedeværende myokardiel viability og hibernation

Risikostratificering

•     En normal myokardieskintigrafi er associeret til en god prognose uanset KAG-fund.

5.0 Kontraindikation

•     Ved farmakologisk belastning med adenosin: Svær obstruktiv lungesygdom.

•     Ved dynamisk belastning gælder de samme kontraindikationer, som ved den traditionelle arbejdstest.

6.0 Patientvejledning

http://"Myokardieskintigrafi- undersøgelse af hjertets kranspulsårer"

 

 

Ansvar og organisering

Afdelingsledelsen på den kliniske afdeling har ansvar for implementering i egen afdeling.

Klinisk Fysiologisk Afsnit har ansvar for vedligeholdelse af vejledningen.

 

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

BEK 84, 85, 86 fra 2018

 

 

Bilag