Trachealsugning af den voksne intuberede patient Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål At sikre en ensartet sugeprocedure til intuberede patienter på intensiv afdeling, BFH. Målgrupper og anvendelsesområde Klinisk personale intensiv afdeling, BFH. Fremgangsmåde Baggrund: Ved intubation er patientens evne og mulighed for selv at hoste sekret kompromitteret, og patienten er derfor ikke i tilstrækkelig grad i stand til at hoste sekret op. Sekretophobning kan mindske tubens lumen og føre til tilstopning af bronkier med risiko for atelektaser og pneumoni. Begge dele bidrager til øget luftvejsmodstand og respirationsarbejde hos patienten. Endotrachealtuben hindrer den naturlige ciliefunktion og en effektiv hoste - derfor er sugning nødvendig for at undgå sekretophobning. Endotracheal sugning er en procedure, som potentielt kan skade patienten pga. højt negativt sugetryk, et uhensigtsmæssigt stort sugekateter, sugning i for lang tid, dårlig hygiejne og manglende præoxygenering. Indikation: Endotracheal sugning skal udføres ved behov. Behovet kan defineres ud fra følgende: - Synligt eller hørbart sekret - Gentagen hoste eller faldende saturation uden forklaring - Savtakkede mønster på flow-volumen kurven på respiratorskærmen - Øget peak/pep tryk ved volumen kontrolleret ventilation - Sænket tidalvolumen på tryk-kontrolleret ventilation - Ved mistanke om aspiration af mavesaft / diagnostisk prøvetagning Udstyr - Sugestyrke 150 – 200 mm Hg - Sugekateter efter tubestørrelse - Tubestørrelse 8 – 8,5: Grønt sugekateter (14 Fr) - Tubestørrelse 7 – 7,5: Hvidt sugekateter (12 Fr) - Tubestørrelse 6 – 6,5: Sort sugekateter (10 Fr) - Sugekateter type: - Vinklede sug anvendes primært ved sugning i tuben, og skal altid anvendes ved sugning i svælg og mund. Fremgangsmåde: - Patienten informeres om sugeprocedure for at minimere ubehag - Inden sugning gives der sugestøtte over respiratoren til patienter med højt iltkrav. Alternativt kan der anvendes manuel frakobling på respiratoren - Det valgte sugekateter føres ned i tubens længde ved aseptisk teknik - Der suges kontinuerligt ved tilbagetrækning af kateteret - Det anbefales at der suges max. 3 gange á 15 sek. i hver sugeseance - Efter trachealsugning kan patienten suges i mund og svælg (over cuffen) med et rent vinklet sugekateter, gerne str. 14 Fr (grønt suge kateter) Der gælder særlige skærpede forhold for ARDS patienter og patienter med blødning i luftvejene. Se særskilt VIP for ARDS patienter. Observationer: I forbindelse med sugeproceduren kan der forekomme komplikationer i form af: - Irritation og/eller blødning forårsaget af sugekateter og vakuum - Bronkospasme - Risiko for atelektase (især ved patienter med behov for højt PEEP) - Bradycard (vagusstimulation), stressbetinget tackycardi og hypertension - Hypoxæmi - Infektion (VAP) For at mindske ubehaget hos patienten, kan sygeplejersken skabe et miljø der giver tryghed og forudsigelighed for patienten. Kvælningsfornemmelse, angst, frygt og smerter kan skabe panik og forværre synkroniseringen med respiratoren. Det er således vigtigt at informere og berolige patienten under hele proceduren. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil - Center for kliniske retningslinjer: Klinisk retningslinje for trackealsugning af den voksne intuberede patienter (juni, 2014) - KarlssonV, Lindahl B, Bergbom I. Patients statements and experiences concerning receiving mechanical ventilation. - VIP Righospitalet thoraxintensiv 4141: ”Thoraxintensiv – trachealsugning hos voksne patienter” (november, 2014). - Favretto, D. O., Silveira, R. C. de C. P., Canini, S. R. M. da S., Garbin, L. M., Martins, F. T. M., & Dalri, M. C. B. (2012). Endotracheal suction in intubated critically ill adult patients undergoing mechanical ventilation: a systematic review. Revista Latino-Americana de Enfermagem, 20(5), 997–1007. - Restrepo, R., Joel, B., & Huges, J. (2010). AARC Clinical Practice Guidelines. Endotracheal suctioning of mechanically ventilated patients with artificial airways 2010. Respiratory care, 55(6), 758–64. - Bergbom-Engberg, I., & Haljamäe, H. (1989). Assessment of patients’ experience of discomforts during respirator therapy. Critical care medicine, 17(10), 1068–72. Bilag