Endoskopisk tusch-markering i kolon Endoskopisk tusch-markering i kolon Formål: At sikre at adenomer og tumorer kan genfindes ved efterfølgende operation. Indikation: Der skal markeres i følgende situationer - Alle adenomer i kolon, der ikke lader sig fjerne med simpel teknik f.eks. hot-biopsy eller varm slynge, skal markeres mhp. laparoskopisk eller åben resektion - Flade cancere eller cancere der indtager mindre end halvdelen af cirkumferencen. Ligesom adenomer kan disse være svære at se/føle ved efterfølgende operation, særligt ved laparoskopiske indgreb. - Markering af anale resektionssted og/eller orale resektionssted f.eks. ved samtidig cancer og multiple adenomer - Under en efterfølgende EMR mhp. senere endoskopiske kontrol af resektionstedet Fremgangsmåde: - Markeringen udføres ved den primære endoskopi (undtagen for EMR) - Til markering anvendes SPOT: en steril, biokompatibel kulpartikelopløsning, der som det eneste produkt er godkendt af den amerikanske FDA til endoskopisk tatovering. Varigheden af tatoveringen er formentlig et år. - Via et almindeligt injektions kateter anlægges en submukøs papel med 0,5 – 1,0 ml isoton NACl. Herefter skylles kateteret igennem med SPOT og der injiceres 0,5-1,0 ml SPOT direkte i den anlagte NaCl papel. - Er man ikke tilfreds med markeringen anlægges en ekstra markering på modsatte tarmvæg. på samme måde.