Overbelægning på Hvidovre Hospital Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Overbelægning i sengeafdelingerne opstår, når antallet af nyindlagte akutte patienter overskrider det normerede antal patienter i den pågældende afdeling. Formålet med denne vejledning er derfor at fastlægge, hvordan udnyttelsen af hospitalets samlede sengekapacitet optimeres samtidig med, at der tages hensyn til det enkelte patientforløb vurderet ud fra køn, diagnose/speciale og sygdomssværhedsgrad. Vejledningen gælder for alle afdelinger på Hvidovre Hospital med tilknyttede senge bortset fra: - Fødeafsnit og barsels barselsafsnit på gynækologisk obstetrisk afdeling. - Børneafdelingen. - Intensivafsnittet på Anæstesiologisk afdeling. Definitioner Afdelingens senge Fysisk kapacitet er udtryk for det absolut maksimale sengeantal afdelingen kan rumme i helt særlige situationer. Det normerede sengeantal er udtryk for, hvor mange senge direktionen har givet normering til. Det disponible sengeantal er udtryk for hvad afdelingen kan bemande efter aftale med direktionen. Det disponible sengeantal kan være mindre end det normerede i forbindelse med større bygningsarbejder i afdelingen eks. ved vandskade, nye gulve eller anden ombygning/renovering. Disse sengetal fremgår af belægningsmeddelelserne. Lånesenge En patient i en ”låneseng” er en patient, der fysisk befinder sig på et sengeafsnit i en afdeling, men hvor det lægelige ansvar for behandlingen af patienten er hos en læge i en anden afdeling. Patienter placeres i lånesenge, fordi der ikke er plads på det sengeafsnit, hvor patienten af behandlingsmæssige årsager hører hjemme. Visitationschefen Ledende overlæge Akutmodtagelsen eller dennes stedfortræder, afdelingens flowmaster. Flowmaster Vagthavende medicinske bagvagt i Akutmodtagelsen. Fremgangsmåde 1. Geografisk udvisitering De fleste akutte medicinske patienter på Hvidovre Hospital indlægges i Akutmodtagelsen, afs. 534 og udvisiteres derfra til Medicinsk Enhed og Infektionsmedicinsk Afdeling afhængig af indlæggelsesdiagnosen. - De specialespecifikke gastromedicinske og kirurgiske patienter indlægges i egen modtagelse. - De akutte ortopædkirurgiske patienter modtages i Akutmodtagelsen, afs. 536 og udvisiteres derfra til ortopædkirurgiske specialafsnit. - De akutte gynækologiske patienter modtages i egen modtagelse og udvisiteres derfra til egen afdeling. 2. Visitationsretten Er overordnet Visitationschefens, men ved dennes fravær er dette ansvar uddelegeret til den vagthavende medicinske bagvagt i Akutmodtagelsen – afdelingens flowmaster. 3. Generelle visitationsaftaler Hospitalets visitationshåndbog fastlægger, at der fra Akutmodtagelsen kan udvisiteres til samarbejdende afdelinger, idet der til enhver tid kan indlægges patienter op til det disponible sengeantal, som er angivet på belægningslisterne. Hospitalsdirektionen korrigerer løbende det disponible sengeantal, når der er særlige forhold, der betinger dette, således at det til enhver tid er et brugbart styringsværktøj ved udvisitering. Placering af patienter i senge på gangarealer må ikke forekomme. Så vidt muligt fordeles patienterne indenfor hovedspecialeområderne: - Medicinske patienter til medicinske senge. - Ortopædkirurgiske patienter til ortopædkirurgiske senge. - Gastrokirurgiske og Gastromedicinske patienter til senge i Gastroenheden. - Gynækologiske patienter til egen afdeling eller beslægtet afdeling. Er dette ikke muligt anvendes lånesenge. Før der lægges patienter i lånesenge, skal følgende være afdækket: - Alle muligheder for overflytning af patient til andet medicinsk afsnit i Område Syd. - Flowteamet i akutmodtagelsen skal sikre, at både Amager og Glostrup hospital er kontaktet. - Gastromedicinsk afdeling skal være kontaktet for ledig kapacitet af medicinske senge, før patienter placeres i lånesenge i det kirurgiske område. Hvis en medicinsk patient placeres i en ikke medicinsk seng (ortopædkirurgisk, gatrokirurgisk eller gynækologisk) beholdes specialetilknytningen og patienten ligger dermed i en låneseng med plejeansvar svarende til afdelingen, men lægefagligt behandlingsansvar svarende til specialet. Den medicinske patient som udvisiteres til et andet speciale, end det som de blev indlagt i, skifter automatisk specialekode til den modtagne medicinske afdelings kode. Dette gælder dog ikke for Gastroenheden. 4. Retningslinjer ved overbelægning ud over mulig fysisk kapacitet i de enkelte afdelinger Nogle afdelinger har en fysisk kapacitet, som det dog ikke umiddelbart er muligt at belægge i en akut situation. Men alle afdelinger har mulighed for en vis overbelægning. Afsnittes aktuelle bufferkapacitet skal være identificeret og kendt af specialets vagthavende læge samt visiterende sygeplejerske Generelle principper - Akut kritisk syge patienter må aldrig ligge i lånesenge. Akutmodtagelsen sørger for det videre forløb for disse patienter. - Patienter der placeres i lånesenge skal tilses af læger på samme niveau, som hvis de var placeret i egen afdeling. - Patienter overflyttes som princip ikke til overnatning på gangplads. Information til modtagende afdeling - Der skal være en klar og afgrænset diagnose, som skal fremgå af patientjournalen. - Behandlingsplan for de første 24 timer skal være afklaret og beskrevet. - En afklaret behandlingsvarighed og forventet udskrivelsestidspunkt skal fremgå af patientjournalen. - Det enkelte speciales vagthavende læge skal orienteres om overflytning af patient. Organisering Visitationschefen eller dennes stedfortræder – akutmodtagelsens flowmaster - er ansvarlig for udvisitering til lånesenge. Overflytningen arrangeres praktisk af koordinerende sygeplejerske i akutmodtagelsen og de visiterende sygeplejersker i de berørte afdelinger. Overbelægning i de medicinske senge Ved overbelægning i de medicinske senge, men ledig kapacitet i de kirurgiske, ortopædkirurgiske og gynækologiske senge kan de medicinske patienter fordeles under hensyntagen til følgende retningslinjer: - Kun kvindelige patienter kan udvisiteres til gynækologisk afdeling. - Øvrige patienter fordeles på henholdsvis Ortopædkirurgisk og Gastroenhedens sengeafsnit. Overbelægning i de gastrokirurgiske eller gastromedicinske senge - Patienterne udvisiteres først til den korresponderende gastrokirurgiske / gastromedicinske sengeafdeling. - Gastrokirurgiske kvindelige patienter, som ikke kræver specialiseret pleje kan indlægges i låneseng på gynækologisk sengeafdeling. Overbelægning i de ortopædkirurgiske senge - Akutmodtagelsen kan have enkelte ortopædkirurgiske akutte patienter med simple problemstillinger, som ikke kræver specialiseret pleje. Overbelægning i de gynækologiske senge - Om muligt lægges patienterne i lånesenge på gastrokirurgiske afsnit. 5. Ved overbelægning på hele hospitalet Når den fysiske kapacitet, som fremgår af belægningslisterne er opbrugt i alle afdelinger skal Hospitalsdirektionen orienteres om situationen. Overordnet handleplan - Samarbejdende hospitaler kontaktes specialer til specialer. - CVI skal orienteres om handleplanen ved afdelingsledelsen fra det aktuelle speciale. Medicinsk område - Kontakt til Medicinsk Afdeling, AH og Medicinsk Afdeling, GH om at hjælpe med at modtage en eller flere af de næste meldte patienter. - Flowteam i akutmodtagelsen kontakter øvrige hospitaler i område Syd for afdækning om der er ledig sengekapacitet. - Ved vedvarende overbelægning og manglende sengekapacitet i Område Syd kontaktes afdelingsledelsen i akutmodtagelsen. Afdelingsledelsen overtager herefter det overordnede ansvar for kommunikation med andre afdelinger, hospitaler samt direktion for visitation af patienter. Ortopædkirurgiske, gastrokirurgiske og gynækologiske områder - Kontakt til korresponderende afdelinger på andre områdehospitaler - I vagterne via de vagthavende bagvagter 6. Retningslinjer for afdelingernes håndtering af spidsbelastning i egen afdeling Ved manglende balance mellem opgaver og eksisterende resurser i de kliniske afdelinger er det ansvarshavende læge og sygeplejerskes opgave at: - Drøfte det aktuelle og det forventede arbejdspres og vurdere om der er tale om spidsbelastning. - Ved spidsbelastning iværksættes de tiltag, som på forhånd er aftalt i afdelingen og godkendt af afdelingsledelsen (jf. lokale instrukser) - Hvis der efter indkaldt personale er mødt stadig er tale om manglende balance mellem opgaver og ressourcer kontakter afdelingsledelsen AKC (Akut Koordinations Center) lokal 2000 for vurdering af evt. konsekvenser for resten af hospitalet, herunder om det skal anbefales, at der kaldes ekstra personale ind på andre afdelinger fx røntgen, portører, anæstesi, blodbank. - Præciser behovet for hjælp, hvis det er muligt (se i øvrigt Action card, AKC, spidsbelastning) - Det overvejes i den enkelte situation hvorvidt direktionen skal kontaktes for orientering om situationen. Ansvar og organisering Hospitalsdirektionen er overordnet ansvarlig for, at der fastlægges retningslinjer vedrørende visitation og overbelægning. Visitationschefen er ansvarlig for at retningslinjerne nedskrives og holdes ajour. Afdelingsledelserne er ansvarlige for at retningslinjerne følges lokalt og at relevante læger og sengeafdelinger er orienteret herom. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil - Action Card vedrørende Spidsbelastning, AKC - Visitationshåndbogen, Hvidovre Hospital Akkrediteringsstandarder Bilag RØDT action card.pdf Gult action card.pdf