Orlov og ekstraordinær frihed Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde I løbet af et ansættelsesforhold kan der opstå situationer, hvor den ansatte kan få behov for at søge om orlov eller ekstraordinær frihed. Dette bør lederen, som udgangspunkt se velvilligt på. Ledere og medarbejdere bør være opmærksomme på muligheden for orlov som et redskab til udvikling, uddannelse og forskning. Ved planlagte og pludseligt opståede private begivenheder, hvor den ansattes tilstedeværelse er ønsket, ses der velvilligt på ekstraordinær frihed med eller uden løn i et omfang, der er foreneligt med arbejdsopgaverne/driften i afdelingen. Instruksen er gældende for alle ansatte på Amager og Hvidovre Hospital. Definitioner Fremgangsmåde Orlov/tjenestefri Den ansatte har ret til: - værnepligtsorlov uden løn - tjenestefri uden løn til udsendelse til udlandet, som led i Danmarks statslige udviklingssamarbejde med udviklingslandene - tjenestefri uden løn til udsendelse til udlandet, som led i tjeneste ved internationale organisationer som Danmark deltager i eller samarbejder med (gælder også hvis den ansatte er ægtefælle/samlever, og den ansatte følger sin ægtefælle/samlever til tjeneste i udlandet) - orlov uden løn i forbindelse med ansættelse i Grønland ved hjemmestyret/kommune mv.(gælder også hvis den ansatte er ægtefælle/samlever, og den ansatte følger sin ægtefælle/samlever til tjeneste i Grønland) - orlov uden løn, hvis ægtefælle/samlever udsendes til tjeneste i udlandet for offentligte myndigheder. Det er en forudsætning, at den ansatte følger ægtefællen/samleveren til tjeneste i udlandet - hel eller delvis tjenestefri med løn ved barns 1. og 2. sygedag, jf. overenskomsterne, når følgende betingelser er opfyldt: barnet er under 18 år og har ophold hos den ansatte, fravær er nødvendig af hensyn til barnet og det er foreneligt med forholdene på tjenestestedet. - tjenestefri med løn i op til to timer til at søge vejledning i A-kasse/fagforening i forbindelse med opsigelse af årsager, som er begrundet i virksomhedens forhold. Frihed placeres i videst muligt omfang under hensyn til afdelingens drift - fravær i forbindelse med borgerligt ombud (eksempelvis hverv som domsmand, nævning og valgtilforordnet): såfremt varetagelse af hvervet ikke kan ske ved omlægning af tjenesten eller vagtbytte, ydes tjenestefri med løn i nødvendigt omfang, idet hvervet betragtes som ulønnet - fravær i forbindelse med indkaldelse som vidne i en retssag mv.: indkaldelse som vidne i en retssag mv. er ikke borgerligt ombud, men følger samme regler som borgerligt ombud, da det er et forhold af pligtmæssig karakter. - tjenestefri i henhold til aftale om fravær af familiemæssige årsager: - barselsorlov/adoptionsorlov/forældreorlov (med og uden løn i henhold til aftalen) - tjenestefri uden løn ved ulykke eller akut sygdom i familien - tjenestefri med ydelse af tabt arbejdsfortjeneste til børn under 18 år med nedsat funktionsevne (aftales med bopælskommune) - hel eller delvis tjenestefri med løn ved alvorligt syge børn under 18 år - hel eller delvis tjenestefri med løn til pleje af døende i hjemmet - tjenestefri med løn ved hospitalsindlæggelse af børn under 14 år (max. 10 dage pr. barn indenfor 12 på hinanden følgende måneder) - ved fravær fra arbejdet på grund af undersøgelser og behandling for barnløshed, som skyldes sygelige forhold, har den ansatte ret til fuld løn under fraværet - en kvindelig ansat har ret til løn under fravær fra arbejdet til graviditetsundersøgelser, når fraværet er foreneligt med forholdene på arbejdspladselsen I øvrige situationer kan der indgås aftale om orlov/tjenestefri uden løn i en kortere eller længere periode. Ekstraordinær frihed Det er hospitalets politik, at der ved planlagte og pludseligt opståede private begivenheder, hvor den ansattes tilstedeværelse er ønsket, ses velvilligt på ekstraordinær frihed med eller uden løn i et omfang, der er foreneligt med varetagelse af arbejdsopgaverne i afdelingen. Der er følgende muligheder: - Eget bryllup, sølv- og guldbryllup: - Der bevilges tjenestefrihed med løn på selve dagen. Der kan dog ydes tjenestefrihed uden løn i op til tre dage, såfremt ud- og hjemrejse nødvendiggør dette - Jubilæum: - I forbindelse med eget 25, 40 og 50 års jubilæum gives en fridag med løn i tilknytning til dagen - Læge, tandlæge, specialistkonsultation og –behandling: - Konsultation og behandling skal så vidt muligt lægges udenfor normal planlagt arbejdstid. Der bevilges dog tjenestefrihed med løn i fornødent omfang i forbindelse med akut opstået behandlingsbehov samt ikke akutte undersøgelser og behandlinger, der kun kan finde sted i arbejdstiden - Dødsfald: - Ved dødsfald blandt nærmeste pårørende ydes den fornødne frihed med løn, dog max. tre dage. Nærmeste pårørende er: forældre, søskende, ægtefælle, samlever, børn, børnebørn, bedsteforældre og svigerforældre samt "sted-familiemedlemmer" - Begravelse/bisættelse: - Ved deltagelse i begravelse/bisættelse af nærmeste pårørende ydes den fornødne frihed med løn til deltagelsen, i almindelighed indtil en dags varighed. Dog kan der, når der foreligger særlige omstændigheder, gives frihed med løn i indtil tre dage - Ved deltagelse i nærtstående kollegas begravelse/bisættelse kan der ydes tjenestefrihed på lignende vilkår - Tjenestefrihed med løn i de ovenstående tilfælde kan gives til alle ansatte, også selv om de pågældende har tilgodehavende feriedage og/eller afspadseringsdage på tidspunktet - Tjenestefrihed til øvrige begravelser i den ansattes omgangskreds kan gives uden løn, hvis hensynet til afdelingens drift er tilgodeset. - Arbejdssøgning: - Funktionærloven indeholder bestemmelser om adgang til frihed med løn i forbindelse med arbejdssøgning for personer, der er opsagt fra eller har opsagt deres stilling. For medarbejdergrupper, der er direkte berørt af en nært forestående omstrukturering eller funktionsnedlæggelse, og som har umiddelbart behov for at søge anden beskæftigelse, bør der vises imødekommenhed overfor et ønske om frihed til arbejdssøgning - Andre situationer: - Ved ønske om ekstraordinær tjenestefrihed med eller uden løn i andre tilfælde, skal den ansatte via afdelingsledelsen fremsende ansøgning herom til Center for HR og Uddannelse. Ansvar og organisering Den ansatte, der ønsker orlov eller ekstraordinær fri, har ansvar for: - ved orlov at fremsende en skriftlig begrundet ansøgning til nærmeste leder - ved ekstraordinær frihed at begrunde ønsket over for nærmeste leder Ledelsen har ansvaret for: - at anmodningen om orlov vurderes i forhold til om orloven er forenelig med arbejdsopgaverne/driften i afdelingen. Eventuelt afslag skal begrundes og være skriftligt - at der sker indberetning i SD-personaleweb, og at ansøgningen arkiveres i personalesagen under fanebladet "fravær" - at sikre, at der efter orlovsperiodens udløb er en stilling ledig til den ansatte i afdelingen - at ekstraordinær frihed tastes i Tjenestetid Center for HR og Uddannelse har ansvar for: - at løn- og jubilæumsanciennitet tilrettes - at den ansatte modtager et brev om, at der er bevilliget orlov og at brevet arkiveres i personalesagen Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Funktionærloven Aftale om fravær af familiemæssige årsager Lov om barselsorlov Værnepligtsloven Aftale om tjenestefrihed til nærmere afgrænset formål Lov om social service Bilag tjenestefrihed til nærmere afgrænsede formål (ex Grønland).pdf