Palliativ behandling og pleje af den døende patient på infektionsmedicinsk afdeling Formål Målgrupper Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål At vejlede sundhedspersonale i basalpalliativ behandling og pleje af døende patienter i infektionsmedicinsk afdeling. Målgrupper Klinisk personale i Infektionsmedicinsk Afdeling. Fremgangsmåde Indhold Formål Palliative faser WHO’s definition af den palliative indsats Diagnosticering og behandling af den døende patient Overordnede mål Diagnosticering Fremgangsmåde Medicinsk lindrende behandling Lindrende pleje af den døende Information til og samtale med den døende og de pårørende Eksistentiel og åndelig lindring Indikation for at forblive indlagt til døden indtræffer Indikation for udskrivelse til hjemmet eller til kommunalt tilbud Checkliste ved udskrivelse Indikation for udskrivelse til Hospice Referencer Tværregionale retningslinjer Bilag Palliative faser WHO’s definition af den palliative indsats "at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art". - I den tidlige palliative fase Pt. har en livstruende sygdom. Får/kan få behandling med sygdomskontrol/livsforlængelse som mål. Anden livsforlængende behandling, rehabilitering og elementer af palliation kan være relevant. Tilstanden kan vare år. - I den sene palliative fase behandling med sygdomskontrol/livsforlængelse som mål er ikke længere muligt eller aktuelt Behandlingen fokuserer på lindring, livskvalitet, pleje og omsorg. Fasen kan vare måneder. - I den terminale palliative fase er patienten døende, og det er ikke længere aktuelt at give livsforlængende behandling. Palliation er det centrale behandlingsmål, og patientens levetid er begrænset til dage eller uger. (Sundhedsstyrelsen, 2011) Diagnosticering og behandling af den døende patient Overordnede mål - At patienten lindres fysisk, psykisk og eksistentielt. - At livets afslutning bliver fredelig og værdig. - At mindet om dødsprocessen bliver så positivt som muligt for de efterladte. I behandling og pleje af den døende patient er det helt centralt, at man forsøger at identificere det tidspunkt, hvor patienten må betragtes som værende døende, og hvor målet for behandling og pleje alene bliver at lindre de symptomer, som opstår i den terminale palliative fase. Diagnosticering Indikatorer for dårligt helbred eller helbred i forværring - Ikke planlagt(e) hospitalsindlæggelse(r). - Performancestatus/funktionsniveauet er dårligt eller forværret med begrænset reversibilitet (Patient bliver eksempelvis i sengen eller sidder i en stol mere end halvdelen af dagen). - Er afhængig af andres pleje og omsorg på grund af forværring af det fysiske og/eller mentale helbred. - Patient og/eller pårørende har brug for yderligere hjælp og støtte. - Vedvarende vægttab; forbliver undervægtig; lav muskelmasse. - Vedvarende symptomer på trods af optimal behandling af underliggende tilstand(e). - Personen (eller dennes familie) beder om palliativ pleje, omsorg og behandling; vælger at reducere, stoppe eller ikke at påbegynde behandling; eller ønsker at fokusere på livskvalitet (SPICT.DK 2019) Indikatorer for at patienten er døende - Øget træthed og nedsat kognitiv funktion. - Nedsat fysisk aktivitet og tiltagende sengeleje. - Nedsat interesse for hvad der sker i omgivelserne. - Nedsat interesse og behov for mad og drikke. - Svært ved at synke medicin. Fremgangsmåde - Samtale med patient og pårørende om, at patienten er uafvendeligt døende - Give patient og pårørende mulighed for at udtrykke, hvad der er vigtigt for dem (f.eks. ønsker, følelser, værdier, tro, holdninger) - Skabe rammer for at pårørende kan være hos patienten (f.eks. overnatningsmuligheder) - Informere patienten og pårørende om behandlingsniveau - Seponering af peroral medicin - Seponering af i.v. medicinering inkl. væske behandling - Ordinering relevant medicin til subcutan indgift med henblik på symptomlindring. Subkutan injektionsbehandling Indikation Anvendes til patienter, der ikke længere kan indtage eller optage per oral medicin. Anlæggelse af subkutan kanyle - Subkutan kanyle – neoflon (6 mm nålelængde). - Anlægges, hvor huden er varm og tør uden ødemer, sår eller infektion. - Bedst på thorax forflade, abdominalt eller øverst på overarmen eller låret. - Huden sprittes af. Inden indstik fyldes kanylen og slangen med steril NaCl 0,9 %. - Kanylens indstiksvinkel er ca. 90°, men afpasses med subcutis tykkelse. - Der påsættes Tegaderm, således at indstiksstedet kan observeres. Observation Indstiksstedet observeres ved hver injektion eller mindst én gang i døgnet. Ved rødme, større hævelse, sivning, pus og ved tilbageløb af blod i slangen skiftes kanylen. Kanylen kan ligge i op til 5 døgn. Bolus injektionsteknik - Max. 4 ml/ injektion. Afvent 10 min inden næste injektion. - Flere injektioner må gerne gives efter hinanden i samme nål, fraset morfin og haloperidol (Serenase®), da denne blanding udkrystalliserer. - Der skylles efter hver injektion med 0,5 ml NaCl 0,9 %. Medikamenter til subkutan injektion - Al medicin, der kan administreres intramuskulært kan gives subkutant. - Morfin: Dosis reduceres til 50% af p.o. dosis. - Alle andre medikamenter: dosis 1:1. - Virkning forventes indenfor 10-30 minutter. Subkutan hydrering Der er ikke indikation for væsketilførsel til den døende patient. Medicinsk lindrende behandling ###TABEL_1### Bivirkninger og evt. kontraindikationer angives i henhold til pro.medicin.dk Hos patienter med stor symptombyrde og øget behov for smertestillende/beroligende medicin laves der faste ordinationer i tillæg til p.n. ordinationen. Til patienter med kompliceret medicinsk palliativ problematik eller komplekse palliative behov bestilles palliativt tilsyn (evt. mhp. indlæggelse på palliativ afdeling). Ved behov for kontakt til en palliativ læge mhp. vejledning i aften, nat og weekend kontaktes rådgivningsfunktion på telefonnummer: ###TELEFON### (hverdage: 08.00–23.00, weekender og søgnehelligdage: 08.00–20.00). Lindrende pleje af den døende Plejebehovet for den enkelte patient der er døende er individuelt. ###TABEL_2### Information til og samtale med den døende og de pårørende Pårørende er velkomne til at forblive på afdelingen i hele den sidste tid af patientens liv. Der kan bestilles 1-2 ekstra senge til pårørende til natten efter behov. Pårørende tilbydes drikkevarer og kan evt. tilkøbe mad fra køkkenet. Eksistentiel og åndelig lindring Til patienter og evt. pårørende med behov for samtale omkring eksistentielle problematikker: - Hospitalspræsten: Telefon ###TELEFON### (hverdage 9-15) - Etnisk ressource Frivilligkoordinator på Hvidovre Hospital: Telefon ###TELEFON### Se på intranettet for mere info og evt. opdateringer af telefonnumre. Indikation for at forblive indlagt til døden indtræffer - Indlagt fra eget hjem uden kommunal tilknytning og hvor en plads i kommunalt regi ikke er mulig. - Accelereret forløb, hvor dødens indtræffen er snarlig og uforudsigelig. - Komplicerede symptomer som ikke vil kunne varetages af kommunalt palliativt team. - Stor utryghed hos patient eller pårørende omkring at dø i hjemmet. Indikation for udskrivelse til hjemmet eller til kommunalt tilbud - Patienten har et ønske om at komme hjem og dø. - Det vurderes at døden ikke indtræffer indenfor dage, men indenfor uger. - Patienten bor på plejehjem med døgnbemanding og det vurderes at døden ikke indtræffer indenfor de næste 1-2 døgn. - Kommunen kan give patient en aflastning- eller palliativ- døgnplads med kort varsel. Checkliste ved udskrivelse ###TABEL_3### Indikation for udskrivelse til Hospice - Er patienten allerede tilknyttet palliativ afdeling eller et udkørende hospice team kontaktes disse mhp. planlægning og visitering - Er patienten ikke allerede henvist til hospice skal nedstående være opfyldt: - Patienten har livstruende sygdom - Patienten er orienteret om at behandling er lindrende og ikke kurativ - Patienten skal have behov for pleje og behandling, som kræver specialiseret tværfaglig indsats - Patienten skal selv ønske at komme på det hospice eller blive tilknyttet det team, der henvises til - Patienten skal være klar og orienteret Den endelige visitation og prioritering af patienter foretages af Hospice eller Det Udgående Hospiceteam efter ovenstående kriterier. Det er meget vigtigt, at det – forud for oprettelsen af henvisningen – sikres, at FMK er ajourført, da oplysningerne trækkes automatisk ind i henvisningen ved afsendelse. Det samme gælder for registrerede CAVE-oplysninger. Ansøgning sendes til det enkelte hospice og der er vejledning og ansøgningsskema på deres hjemmesider. Hospice i hovedstaden er: Hospice Søndergård, Hospice Diakonissestiftelsen, Hospice Sankt Lukas og Hospice Arresødal. Mere information kan findes på www.hospiceforum.dk Referencer - Sundhedsloven 2019, paragraf 25 - livetsafslutning.etiskraad.dk/2/palliation#Om-palliation - www.sst.dk/da/Udgivelser/2017/Anbefalinger-for-den-palliative-indsats - www.spict.org.uk/the-spict/spict-dk/ - Tværregionale retningslinjer - Palliative faser og lindring af symptomer hos den døende patient - Forudgående fravalg af livsforlængende behandling og afbrydelse af behandling - Patienter i basale palliative forløb på almene kliniske afdelinger Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Referencer - Sundhedsloven 2019, paragraf 25 - livetsafslutning.etiskraad.dk/2/palliation#Om-palliation - www.sst.dk/da/Udgivelser/2017/Anbefalinger-for-den-palliative-indsats - www.spict.org.uk/the-spict/spict-dk/ - Tværregionale retningslinjer - Palliative faser og lindring af symptomer hos den døende patient - Forudgående fravalg af livsforlængende behandling og afbrydelse af behandling - Patienter i basale palliative forløb på almene kliniske afdelinger Bilag Palliativ behandling og pleje - bilag om terminalerklæring og terminal tilskud.pdf