Iltbehandling voksne AHH Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Instruksen henvender sig til klinisk personale på Amager og Hvidovre Hospital (AHH). Instruksen beskriver forskellige muligheder for iltbehandling til voksne og kategoriserer disse efter potens (muligheden for at øge ilt koncentrationen i patientens inspirationsluft). For iltbehandling til børn henvises til Iltbehandling børn AHH Definitioner - Inspiration: indånding - Eksspiration: udånding - FiO2: Fraktion/koncentration af ilt i patientens inspirationsluft - FiO2 i atmosfærisk luft: 21 % - Tidalvolumen: antal ml luft i en ind/ud ånding - Respiratorisk minutvolumen: antal vejrtrækninger pr. minut gange tidalvolumen - Flow: antal L/minut ilt aggregatet indstilles til - Hypoksi: (af hypo- og oxygen), koncentration af ilt i blodet er lavere end normalt - Hyperkapni: koncentrationen af kuldioxid i blodet er højere end normalt Fremgangsmåde Iltbehandling Ved sygdom kan der opstå behov for at give iltbehandling for at forebygge eller behandle hypoksi, og dermed sikre cellernes funktion og overlevelse. Iltbehandling er administration af oxygen i en koncentration, der er højere end atmosfærisk luft. Udvekslingen af ilt i alveolerne fungerer mest effektivt ved kroppens kernetemperatur og en luftfugtighed på 100 %. Hos raske personer bidrager cilier og epitel i de øvre luftveje til, at inspireret luft opvarmes og fugtes til kroppens kernetemperatur, samt til en relativ fugtighed på 100 %. Hurtig respirationsfrekvens og ilttilskud kan forårsage udtørring af luftvejene, hvilket kan resultere i nedsat ciliefunktion og sejt sekret, som kan være svært at hoste op(1). Observeres udtørring af patientens luftveje, skal varmtvands fugter derfor anvendes. Der er ingen absolutte kontraindikationer mod akut iltbehandling. Forsigtighed skal udvises ved samtidig bleomycinbehandling, visse sjældne forgiftninger med lungetoksiske stoffer (2), samt ved olieholdige læbepomader(selvantænding). Nedsat ventilation medfører hyperkapni og respiratorisk acidose, hvilket kan ske ved overbehandling med ilt (obs. Patienter med KOL). Det generelle princip er, at behandling af hypoksi går forud for bekymringen for udvikling af hyperkapni(3). Det vil sige KOL patienter gives iltbehandling i den akutte situation, som andre patienter, hvor der stiles mod deres habituelle saturation. Det skal observeres, at iltbehandlingen har den ønskede effekt, samt at iltbehandlingen ikke medfører hypoventilation med risiko for hyperkapni. Der findes følgende muligheder for iltbehandling på AHH: Obligatorisk skal være tilgængelige på alle sengeafsnit 1. FiO2= 24 – 40 % Iltbrille. Obligatorisk 2. FiO2= 40 – 60 % Hudsonmaske med fugter. Obligatorisk 3. FiO2> 80 % Hudsonmaske med reservoir. Obligatorisk 4. Hudsonmaske med medicinkammer. Obligatorisk 5. Hudsonmaske med ilt slange. Eventuelt 6. High – flow iltkateter. Kun for special-afdelinger 1. Iltbrille Anvendelsesområde: FiO2= 24 – 40 %. Flow: 1-4 L/min. Kan dog i kortere tid anvendes op til 6 L/min, såfremt patienten tolererer dette. Det vil sige til patienter med et mindre behov for iltbehandling. Fremgangsmåde: FiO2 afhænger af: - patientens vejrtrækningsmønster. Jo større tidalvolumen og jo hurtigere respirations frekvens, jo lavere FiO2, da ilttilskuddet fortyndes med/af den atmosfæriske luft. - Om patienten trækker vejret gennem næse eller mund. Iltbrillen placeres i næsen, ved udpræget vejrtrækning gennem munden opnås ikke maksimal effekt af ilttilskud i næsen, hvorfor andet device må overvejes. Ved længerevarende brug af iltbrille er der risiko for tryksår omkring patientens ører, ørebeskytter kan anvendes. Udtørring af luftvejene kan forekomme. Observeres dette skal ilttilskuddet fugtes. 2. Hudsonmaske med fugter (Medium koncentrations iltmaske) Anvendelsesområde: FiO2= 40 – 60 % Flow: Samlet 15 L/min (se under fremgangsmåde) Der er også indikation for brug af Hudsonmaske med fugter ved: Udtørring af luftvejene Forventet behov for flow større end 4 L/min., gennem længere tid (> end en time). Fremgangsmåde: Når der anvendes fugter (varmt vand) skal det samlede flow (ilt + atmosfærisk) være minimum 15 L/min. Ilttilskud titreres efter patientens behov. Eks. 4 L ilt/ 11 Liter atmosfærisk eller 8 L ilt/ 7 L atmosfærisk osv. Færdigsamlet fugter med steril vand opsættes, fugteren skal placeres under patientens hjerte højde. Der tilsluttes ilt-/ atmosfærisk via udtræk i væggen. Fugter tilsluttes strøm. Fugter systemet kan fungere med flow mindre end 15 L/min, men dette vil resultere i mindre fugtningsgrad, med risiko for udtørring af patientens luftveje. Derfor anbefales flow på 15 L/min. Der skal observeres for kondensvand i slange. Slange skal placeres, så eventuelt kondensvand løber tilbage i fugteren. Det er muligt at anvende Optiflow-iltbrille i kombination med fugter i stedet for maske (anvendes på specialeafsnit. 3. Hudsonmaske med reservoir (tætsluttende ansigtsmaske med reservoir/høj koncentrations iltmaske) Anvendelsesområde: FiO2 > 80 % tilnærmelsesvis 100 % Anvendes udelukkende i akutte situationer, hvor patienten har behov for højt ilttilskud, for at bevare iltmætning. Masken anvendes til akut behandling i op til en time. Patienten skal observeres ved brug af Hudsonmaske med reservoir. Patienten gives øjeblikkeligt 100 % ilt, 15 L/min via tætsluttende ansigtsmaske med reservoir. (se nærmere under fremgangsmåde) Anvendes når iltbrille og medium koncentrations iltmaske ikke tilbyder tilstrækkelig FiO2. Reservoirposen giver mulighed for, at der er store mængder ilt til rådighed, så der opnås FiO2 tilnærmelsesvis 100 % ilt. Fremgangsmåde: Flow: SKAL indstilles så højt, at reservoir-posen på intet tidspunkt tømmes helt for at undgå genindåndning af CO2 (2). Start med flow = 15 L/min som udgangspunkt. Reservoirpose fyldes med O2, inden masken påsættes patienten. Dette gøres ved at tænde O2 og holde en finger for udgang mellem reservoirpose og maske. Posen vil da fylde sig, og kan nu påsættes patienten. Det observeres, at reservoir posen ikke tømmes helt på noget tidspunkt. Tømmes den, skal ilt flow øges. Masken har en ensrettet ventil, så genånding undgås. Derfor er der krav om et iltflow, der overstiger patientens respiratoriske minutvolumen. Masken anvendes til akut behandling i op til en time. Fugtning ikke muligt. Ved længerevarende behov for ilt behandling, skal der skiftes til relevant ilttilbud. Den korrekte maske leveres færdigsamlet. Dette for at undgå uhensigtsmæssig brug i den akutte situation. 4. Hudsonmaske med medicinkammer Anvendelsesområde: Anvendes til dispensering af inhalationsmedicin. Flow 5-8 l/min, der kan anvendes både atmosfærisk luft eller ilt efter patientens behov. Masken kan også kombineres med iltbrille. Fremgangsmåde: Medicinkammer skilles og medicinen fyldes i kammeret. Patienten påsættes masken og der tændes for flow. Flow reguleres, så medicinen synligt forstøves, og der høres en jævnt hvæsende lyd, typisk 5-8 l/min(visse forstøvere kræver højere flow). Et højere flow øger støjniveau og kan tømme medicinkammeret uhensigtsmæssigt hurtigt, hvorved patienten ikke får optimal gavn af medicinen. OBS. Der findes forskellige forstøver typer. Følg derfor producentens anvisninger, der kan afvige fra denne instruks. 5. Hudsonmaske med iltslange (Medium koncentrations iltmaske) (Principielt samme type maske der anvendes til indgift af inhalations/bronkodilaterende medicin, se afsnit Hudsonmaske med medicin kammer) Anvendelsesområde: FiO2: 40 – 60 % Flow: Anbefalet flow 5-8 L/min Anvendes kun til korttids behandling dvs. mindre end en time. For eksempel ved en patient transport. Anvendes ved behov for større FiO2 eller flow end iltbrille, eller hvis patienten primært trækker vejret gennem munden og iltbrille dermed ikke er hensigtsmæssig. Ved forventet længere brug (mere end en time) anvendes Hudson med fugter fra start. Fremgangsmåde: Fugtning ikke muligt, derfor kun til behandling mindre end en time. Udtørring af slimhinder kan forekomme. Ved behandling mere end en time, skal der skiftes til Hudsonmaske med fugter. masken kan også anvendes med flow mindre end 5 l., f.eks. til patienter der primært trækker vejret gennem munden, og iltbrille derfor ikke er ideel. Ved flow mindre en 5 l. kan masken anvendes som iltbrille. Det skal observeres, at patientens luftveje ikke udtørres. 6. High – flow iltkateter High – flow iltkateter har flere anvendelses muligheder alt efter fabrikat. Anvendelse af high – flow iltkateter regnes for en specialistopgave på AHH. Derfor beskrives de kun kort her, men der henvises til ITA vejledning vedrørende disse: Iltbehandling, high-flow, Intensiv AHH - High – flow iltbrille. Denne iltbrille en magen til vores vanlige iltbrille, men med større lumen og kan derfor anvendes med flow på 15 L/min. Kan ikke tilsluttes fugter. - Optiflow iltbrille i kombination med Airvo 2. Flow og FIO2 indstilles via flowgenerator(Airvo 2). Ved højt flow f.eks. 60 l/min og ved 100 % procent ilt tilskud vil FIO2 være tilnærmelsesvis 100 %, da patienten i princippet kun vil indånde luft fra kateteret grundet det høje flow. Iltbehandling under transport Transport-ilt benyttes i forbindelse med transport af ilt-krævende patienter. Der benyttes transportabel iltflaske. Iltflaskerne er placeret strategisk på hospitalet, se lokale retningslinjer for yderligere information. Den ilt-krævende patient skal under transport behandles med samme iltkoncentration eller til samme saturation, som patienten behandles med i afsnittet. Behandles patienten med iltbrille, skal patienten også behandles med iltbrille og samme flow, som i afsnittet, under transporten. Patienter som i afsnittet behandles med fugter og tilhørende maske, skal under transport anvende Hudsonmaske med iltslange, se afsnit 5., med samme iltflow, som anvendes til fugteren. Fugteren er ikke transportabel. Inden transport kontrolleres at patientens saturation opretholdes. Patienter, som i afsnittet behandles med Hudson med reservoir, fortsætter dette under transporten. Inden transport skal det kontrolleres at ilt-beholderen indeholder nok ilt til transporten. Ved transport af ilt-krævende patient, skal der til- og frakobles iltudtrækket i væggen,kræves der øget opmærksomhed, da der er en potentiel risiko for at ilt-udstyret ikke bliver tilkoblet relevant ilt-udtræk igen efter frakobling. Særligt når en ilt-krævende patient kommer retur til stamafsnittet er det vigtigt at være opmærksom på om patientens ilt-udstyr er korrekt tilsluttet. Proceduren: - En patient som modtager iltbehandling skal transporteres til et givent sted - Det behandlingsansvarlige personale tager stilling til hvordan patienten skal modtage ilt-tilskud under transporten efter princippet om, at patienten skal tilbydes samme FiO2 under transporten som i afsnittet, så patientens iltmætning opretholdes. Endvidere om patienten skal have følge under transporten. - Iltflaske fremskaffes. Dette er portørens opgave. - Det kontrolleres at der er ilt nok på iltflasken til transporten, ved tvivl medbringes en ekstra iltflaske. Såfremt patientens ilt-udstyr af andre årsager frakobles ilt-udtrækket, skal ilt-udstyret afmonteres patienten, så det tydeligt fremgår at patienten ikke modtager ilt-behandling. Eksempel: En patient som modtager 4 L/ilt pr. minut via næsebrille. En transporttid som skønnes til 30 minutter i alt. Ilt-behovet vil så være 120 L ilt (30 min x 4 L/min) + 25% ekstra i alt 150 L. I dette tilfælde skal Iltflasken altså indeholde 150 L. ilt inden transporten begyndes. Dette er det behandlingsansvarlige personale og portørens fælles ansvar. - Når patienten kommer retur til afsnittet, er det portørens ansvar at underrette personalet i afsnittet om dette, samt at returnere iltflasken, så iltflasken ikke efterlades på patientens stue. Inden iltflasken kan returneres, skal patienten tilkobles ilt-udtrækket i væggen igen. Såfremt patientens ilt-udstyr af andre årsager frakobles ilt-udtrækket, skal ilt-udstyret afmonteres patienten, så det tydeligt fremgår at patienten ikke modtager ilt-behandling. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil (1) Center for kliniske retningslinjer – Clearinghouse. 27.01.2014 ”Klinisk retningslinje for anvendelse af kold fugtet kontra ikke-fugtet korttids low flow iltbehandling hos indlagte voksne patienter (+19) med intakte øvre luftveje” (2) Dansk Lungemedicinsk Selskab: ”Akut iltbehandling af voksne medicinske patienter” 1.6.2013 (3) Ugeskrift for læger. 05.05.2008. ”Iltbehandling ved akut eksacerbation af kronisk obstruktiv lungesygdom”. Den akutte patient. 2 udgave. T. Callesen side 46-47 og 336 Anæstesi. 3. udgave. J. Viby Mogensen side 34 Bilag Ingen