urinretention - postoperativ og post partum

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag

Målgrupper og anvendelsesområde
Målgruppen er alle behandlende læger, jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter, ansat i Gynækologisk/Obstetrisk afdeling, som deltager i behandlingen af patienter, hvor vandladningen ikke spontant kommer igang efter et kirurgisk indgreb, vaginal fødsel eller kateterseponering.

Definitioner
Forkortelser og definitioner
UR: Urinretention. Manglende spontan vandladning ved fyldt blære (blæreindhold > 400ml) med eller uden vandladningstrang.
SIK: Steril intermitterende kateterisation. Systematisk brug af gentagne engangskateterisationer af urinblæren under anvendelse af aseptisk teknik.
RIK: Ren intermitterende kateterisation. Systematisk brug af gentagne engangs- kateterisationer af urinblæren under anvendelse af ren teknik.
KAD: Katether à demeure.

Fremgangsmåde
Patologi
Ved graviditet, fødsel og operative procedurer kan der opstå urinretention som kan resultere i overdistention af blærevæggen med øget blæretryk til følge. Dette kan resultere i kortere, længerevarende eller sjældent permanent tømningsbesvær af blæren som følge af skade på detrusor og receptorer i blærevæggen.
Disponerende faktorer:
- vaginal fødsel (0.4- 17%) samt sectio (1-3)
- kirurgiske indgreb, specielt urogynækologiske procedurer.
- læsioner i fødselsvejene (ødem eller skade omkring urethra)
- anaestesi (epidural, spinal, universel)
- medikamina (f.eks. morfin)
- stor intravenøs væskeingift
Symptomer
Manglende spontan vandladning, smerter over symfysen, tachycardi, hypertension, konstant vandladningstrang, inkontinens, uterusatoni, vaso-vagale symptomer.
Anæstesi kan maskere symptomerne.
Der er typisk blæredæmpning ved perkussion over symfysen.
Diagnose
Der er indikation for at undersøge patienten for UR ved:
- Manglende spontan vandladning 4 timer efter fødsel, operation eller kateterfjernelse.
- Kliniske eller subjektive symptomer på urinretention
Der foretages ultralydsundersøgelse af blæren (dedikeret blærescanner eller normal UL).
Hvis dedikeret blærescanner eller UL ikke er tilgængelig/ mulig, udføres SIK.
Sectiopatienter kan pga. forbindingen ikke vurderes med UL.
Behandling og opfølgning
- Tidligere væskeindgift, væskeindtagelse og ødemer vurderes.
- Væske- vandladningsskema opstartes
- Patienten instrueres i gode drikke - og vandladningsvaner
- Ved symptomer på UVI, sendes urin til D+R.
- UR < 150ml, ingen spontan vandladning, vandladning afventes max. 4 timer.
- UR > 150ml < 400 ml, vandladning afventes max 1-2 timer.
- UR > 400ml, SIK udføres.
- Alle pt. instrueres i Tripple voiding og gode vandladningsrutiner.
- Pt. fortsætter med forsøg på vandladning hver 3- 4 time efterfulgt af vurdering af UR og behov for SIK. SIK-intervallerne er vejledende og skal planlægges, så der tages hensyn til pt. helhedssituation og søvn. 
- Vær opmæksom på at barselspatienter kan have stor urinproduktion, og skal derfor også vurderes om natten det første døgn post partum
- KAD bør undgås, men kan overvejes, hvis pt. har mange smerter eller ubehag ved SIK.
- Er pt. TVT opereret skal det indenfor 10 dage vurderes om slyngen skal løsnes.
- Når spontan vandladning er etableret (vandladning> 200ml) og der findes residualurin < 150 ml afsluttes behandlingen
UR > 1500ml
- risiko for post-retentions polyuri med en urinproduktion på adskillige liter pr. døgn (6-7 liter)
- KAD det første døgn, herefter ovenstående regi
- Daglig kontrol af elektrolytter, kreatinin og carbamid.
- Supplering med i.v. væske
Oplæring i RIK
Har patienten ikke etableret spontan vandladning i løbet af 2 - 3 døgn, oplæres hun i RIK. 
Dette kan evt. foregå i samarbejde med kontinenssygeplejerskerne i gynækologisk ambulatorie eller afd. 414. Patienten kan herefter udskrives med RIK-behandling hjemme, til residualurin er mindre end 150ml. Pt. skal have skema med hjem hvor antal RIK og urinmængde anføres. Pt. skal have tid til ambulant kontrol tid hos kontinenssygeplejerske i gynækologisk ambulatoriet omkring 1 uge efter udskrivelsen.
Når der findes residualurin <150ml ved to følgende målinger, kan pt. ophøre RIK

Ansvar og organisering
Afdelingsledelsen har ansvaret for at instruksen er tilgængelig for alle medarbejdere.
Behandlende læger, jordemødre, sygeplejerske og SOSU-assistenter har ansvaret for at kende og anvende instruksen.

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
1. Fedorkow DM, Drutz HP, Mainprize TC. Charachteristics of patients with postpartum urinary retention. Int Urogynecol J 1990;1:136-8.
2. Yip S-K, Brieger G, Hin L-Y, Chung T. Urinary retention in the postpartum period. Acta Obstet Gynecol
3. Fedorkow DM, Drutz HP, Mainprize TC. Charachteristics of patients with postpartum urinary retention. Int Urogynecol J 1990;1:136-8.
4. Yip S-K, Brieger G, Hin L-Y, Chung T. Urinary retention in the postpartum period. Acta Obstet Gynecol Scand 1997;76:667-72.
5. Andolf E, Iosif CS, Jörgensen C, Rydhström H. Insidious urinary retention after vaginal delivery: Prevalence and symptoms at follow-up in a population-based study. Gynecol Obstet Invest 1994;38:51-3.
6. Bjarnesen J, Lose G. Postoperativ urinretention. Ugeskr Læger 1991;153:1920-4.
7. Østergaard J, Langhoff-Roos J, Møller LMA: Post partum-urinretention Ugeskr Læger 2010; 172 (7)
8. DS: Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren - Del 6: Krav til brug af urinvejskatetre og inkontinenshjælpemidler. DS 2451-6 2. udgave, 2012
9. BuchkoL B, at.al: Translating an evidence-based algorithm to decrease early post-operative urinary retention after urogynecologic surgery.Urologic Nursing, 33(1) 2013

Bilag
flowchart urinretension.docx
###TABEL_1###