Klager, erstatning, kontakt til politiet Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Målgruppen er alle behandlende læger, jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter, ansat i Gynækologisk/Obstetrisk afdeling. Definitioner Se også Regionens retninglinjer og dialogsamtaler Fremgangsmåde Indhold: Klage over faglige behandling Klager over opførsel Erstatning efter behandling Kontakt til politiet Hvis patienter eller pårørende udtrykker ønske om at klage må de vejledes således, at deres klage kan kanaliseres det relevante sted hen. Det er dog hensigtsmæssigt at der udover klagevejledning tilbydes en samtale med den faglige chef for det relevante område m.h.p. at afklare misforståelser. Denne samtale skal foregå i i fred og ro, ligesom der skal være afsat tilstrækkelig tid til samtalen. Nogle ønsker ikke en sådan samtale. De kan evt. henvises til patientvejlederen, der kan vejlede om det videre forløb. Patientvejlederen findes i vandrehallen ved siden af kiosken og træffes hverdage undtagen fredag mellem kl. 8-15. Lokaltelefon ###TELEFON###. Klage over den faglige behandling: Hvis en patient udtrykker ønske om at klage over behandling eller pleje skal klagen rettes til Patientombuddet. Klagen kan indsendes på et skema, der fås hos patientvejlederen, på patientkontoret(vandrehallen) eller kan rekvireres fra patientklagenævnet tlf.: ###TELEFON###. Klagen kan også blot indsendes på et almindeligt stykke papir til: Patientombuddet Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Tlf.: ###TELEFON### - Fax: ###TELEFON### Patientombuddets kompetence er at tage stilling til hvorvidt enkeltpersoner har overtrådt autorisationslovene. Klage over service, opførsel mv.: Patienter, der ønsker at klage over ventetider, dårlig service som f.eks. mad, rengøring, støj eller rygning eller personalets opførsel skal sende klagen skriftligt til enten den pågældende afdeling eller til Hospitalsdirektionen Hvidovre hospital Kettegårds Alle 30 2650 Hvidovre Erstatning for skader opstået efter behandling Ønsker en patient erstatning for skader opstået efter behandling, undersøgelse eller pleje på et hospital eller efter brug af lægemidler er der mulighed for at kompensere tabt arbejdsfortjeneste, tab af erhvervsevne og svie og smerte via patientforsikringen. Flg. betingelser skal være opfyldt: Skader skal være sket efter 30 juni 1992 (skader efter brug af lægemidler dog 1.1.96) Det skal være fysisk skade og det samlede beløb skal overstige 10000kr. Der kan udbetales erstatning hvis: - En erfaren specialist ville have foretaget en anden behandling (også selvom patienten i det konkrete tilfælde er behandlet af en erfaren specialist) - Der har været fejl eller svigt i det tekniske udstyr - En anden og ligeså effektiv behandling kunne have medført, at skaden kunne have været undgået - Skaden går ud over hvad patienten med rimelighed må tåle. Patientforsikringens kompetence er at tage stilling til om der grundlag for at udbetale erstatning. Patientforsikringen tager ikke stilling til kvaliteten af behandlingen eller til hvorvidt skaden skyldes fejl eller forsømmelighed. Patientforsikringen må ikke videresende sager til patientklagenævnet. Det er en forudsætning at personale opfordrer patienter til at søger erstatning i relevante tilfælde. Erstatning søges på et specialskema, der fås på afdelingerne, hos patientvejlederen, på patientkontoret eller hos patientforsikringen: Patientforsikringen Nytorv 5, III 1450 København ###TELEFON### Yderligere oplysninger på www.patientforsikringen.dk Kontakt til politiet Det er en vigtig forudsætning for et godt samarbejde mellem sundhedsvæsenet og politi er at alle er bekendt med den lovgivning, der regulerer dette. Som udgangspunkt foregår kontakten til og fra politiet via afdelingsledelsen. Når politiet tager kontakt til sundhedspersoner kan det dreje sig om principielt to situationer: - Politiet ønsker oplysninger om eller fra indlagte eller - Politiet ønsker oplysninger om eller fra ansatte. Oplysninger om eller fra indlagte: Patienten skal forespørgers hvorvidt hun ønsker, at der må gives oplysning om at hun er indlagt/samt hvorvidt hun ønsker kontakt til politiet. Såfremt patienten er indstillet herpå er det uproblematisk. Ønsker den indlagte ikke at oplysning om indlæggelse videregives eller ønssssker den indlagte ikke kontakt med denne som udgangspunkt ikke foregå. Det er da op til afdelingsledelsen at tage stilling til det videre forløb såfremt politiet ønsker dommerkendelse. Oplysninger om eller fra ansatte vedr. bestemte patientforløb: Det kan forekomme at politiet undersøger en bestemt patientforløb oftest i forbindelse med at der er mistanke om fejl eller forsømmelser. Da politiet ikke har den lægefaglige indsigt har de ofte behov for en generel orientering. Pga. politiets arbejdstilrettelæggelse mv. er det ikke usædvanligt at de kan kontakte vagthavende sundhedspersoner uden for dagarbejdstid. Disse samtaler bør henvises til dagtid og tilbydes via den faglige ledelse, der herefter kan uddelegere disse. Såfremt politiet ønsker at afhøre bestemte enkeltpersoner om et forløb er det vigtigt at gøre sig klart hvorvidt man selv er part i sagen. Sådanne samtaler kan altid efter anmodning udsættes til man har søgt råd relevant sted, dvs. at afhøringen udsættes en dag eller flere. I sådanne situationer kan der søges bistand i lægeforeningen, se vejviseren herom. Indberetninger til politi mv. Der er ingen pligt til at indberette mistanke og fejlbehandlinger eller forsømmelser til politiet eller embedslægeinstitutionen, medmindre det drejer sig tilfælde der falder ind under lov om ligsyn, obduktion eller transplantation, tekniske fejl omkring apparatur eller medicinbivirkninger. Der er dog en tradition for at sådanne henvendelser kan finde sted ved alvorlige fejl som f.eks. forvekslinger, hvor der opereres på den forkerte side, forkerte patient eller lign. Iht. ligsynslovens §4 skal der i anledning af dødsfald, der kan være følge af fejl, forsømmelse eller ulykkelig hændelse afgives indberetning til politiet. Ved dødsfald på sygehus skal denne indberetning gives af den ledende læge. En sådan indberetning foregår i praksis ved at embedslægen orienteres. Henvendelsen sker normalt altid i dagtid. Ansvar og organisering Afdelingsledelsen har ansvaret for at instruksen er tilgængelig for alle medarbejdere. Behandlende læger, jordemødre, sygeplejerske og SOSU-assistenter har ansvaret for at kende og anvende instruksen. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag