Infektioner, I gravidtet

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag

Målgrupper og anvendelsesområde
Målgruppen er alle behandlende læger, jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter, ansat i Gynækologisk/Obstetrisk afdeling.

Definitioner

Fremgangsmåde
NB:
Nyeste viden om emnet findes på den svenske side INFPREG
Danske guidelines er beskrevet i det følgende. Ved diskrepans må infektionsmedicinsk afdeling eller Statens Seruminstitut rådspørges.
Indholdsfortegnelse: 
- Borrelia 
- Cytomegalovirus 
- Morbilli (mæslinger)
- Parotitis (fåresyge)
- Parvovirus (lussingesyge)
- Rubella (røde hunde)
- Toxoplasmose
- Varicellae (skoldkopper) 
Se endvidere:
- Borreliose (Lyme-Borreliose = LB) 
- Cystit og asymptomatisk bakteriuri hos gravide
- HIV-instruks
- Herpes genitalis i graviditet/fødsel
- Influenza
- Streptokok Gr B (GBS)

BORRELIOSE (Lyme-Borreliose = LB) 2012
BAGGRUND:
Borreliose er en zoonose der skyldes bakterien Borrelia, der overføres til mennesker ved bid med skovflåt.
Risikoen for at få klinisk borreliose efter flåtbid er ukendt. Der anmeldes ca. 100 tilfælde af neuroborreliose årligt.
SMITTE:
Flåtbid.
RISICI:
Misdannelser samt abort hos fostret associeret med ubehandlet maternel gestationel borreliose er kasuistisk beskrevet, men epidemiologiske studier har ikke kunnet vise signifikant association.
Uden kliniske symptomer på borrelia er der ingen association mellem flåtbid eller seropositivitet i graviditeten og fosterskader. Børn af mødre, som har haft borreliose under graviditeten, bør ved fødslen kontrolleres med henblik på kongenit borreliose. Borrelia overføres dog yderst sjældent fra mor til foster.
DIAGNOSE:
Anamnese for flåtbid og indenfor uger erythema migrans (EM). EM ses hos >60% med borreliose: Skarpt landkortagtigt afgrænset rødme og efterhånden central opheling ved bidsted. Desuden ses evt. feber, myalgier, athralgier, træthed, facialisparese. Sene manifestationer: neuroborreliose, acrodermatitis, arthritis og myocarditis.
Blodprøve: Borrelia burgdorferi antistof (IgG, IgM) bør kun tages ved klinisk mistanke. Hos ca. 40% med EM udvikles aldrig borrelia antistoffer. IgM stiger over uger , IgG stiger over måneder. Sidstnævnte er positiv i år efter. Serologi kan evt. gentages 2-4 uger efter initial negativ prøve.
BEHANDLING:
Der behandles ikke på føtal indikation. Principperne for behandling er som for andre patienter med LB (Penicillin G eller cefalosporin.Tetracyclin må ikke anvendes under graviditet).
Der er ikke indikation for specifik obstetrisk opfølgning efter borrelia infektion.
Der er ikke indikation for profylaktisk behandling efter bid af skovflåt, i princippet heller ikke ved positiv serologi uden kliniske symptomer, hvorfor serologi kun bør tages ved kliniske symptomer.
AMNING:
OK.

CYTOMEGALOVIRUS (CMV).
BAGGRUND: 
CMV tilhører herpesfamilien.
Latent fase, hvor virus kan reaktiveres af nedsat immunforsvar eller blot under graviditet. Sker hos 10-20% af antistofpositive.
SMITTE: 
Raske småbørn hyppig smittekilde. CMV spredes gennem kontakt med en inficeret persons kropsvæsker (som spyt, blod, urin, sæd, brystmælk). Virus smitter ved fødsel og gennem amning, senere gennem dråbesmitte (f.eks. nys) eller slimhindekontakt fra omgivelserne, via blod og gennem seksuel kontakt. Fostret kan smittes gennem moderkagen fra mødre, som har førstegangsinfektion eller reaktiveret infektion. Ved primær infektion er transmission til fosteret 25-50%. Ved sekundær infektion smittes kun få procent. 0,5% af nyfødte udskiller virus (kongenit erhvervet infektion). Børn udskiller virus i flere år (urin og spyt).
Inkubationstiden er 3-8 uger. Ved smitte under graviditet er den 3-12 uger efter fødsel.
Gravide, som ikke har antistoffer mod CMV (seronegative), bør undgå at passe børn under 1 år med symptomgivende, medfødt CMV-infektion.
RISICI: 
Øget abortrisiko, neurologiske forstyrrelser hos 10%, hyppigst døvhed - intrauterin væksthæmning - evt intrauterin død. Kun 20% af de smittede fostre har symptomer ved fødslen, men kan senere udvikle døvhed og mental retardering. Risiko størst i 1.trimester, hvor abortus provocatus kan overvejes. Senere infektion bør ikke diagnosticeres, da risici er små og diagnosen ikke får konsekvenser. Fosteret kan evt. scannes mhp. hydrops,, IUGR, ascites, hydrocephalus.
DIAGNOSE: 
Indikation for undersøgelse af gravide: Mistanke om primær CMV-infektion (symptomer uden tidligere kendte antistoffer). Herudover kun i særlige tilfælde.
Blodprøver for totalt CMV- og IgM-antistof - kan evt. gentages efter 2 uger.
Primær infektion: Titer 5-360 (første 2 mdr., herefter højere), IgM positiv (fra 1-3 uger efter debut-3-6(- >12 mdr.)) med høj aktivitet (nogle uger).
- Sekundær infektion: IgM positiv med lav aktivitet i få uger eller negativ, titer>1280.
- Latensfase: Titer 5-640, IgM negativ (se tidsgrænser ovenfor).
Ved grænsetilfælde/tvivl kontakt SSI.
CMV-IgM positiv 1-3 uger efter primær infektion.
NEONATAL INFEKTION:
Kongenit erhvervet infektion: Diagnosen understøttes af dyrkning fra urin og evt CMV-IgM i navlesnorsblod. Icterus, petekkier, hepatosplenomegali og microcephali.
Erhvervet infektion i forbindelse med fødslen eller umiddelbart efter er ufarlig.
BEHANDLING:
Kun ved svær CMV-sygdom hos mater. Ingen kendt behandling kan forebygge sequelae hos fosteret. Anti-virus midler kan hæmme formeringen af virus og har effekt hos immunsvækkede.
Behandling af gravide er foreløbig på eksperimentalstadiet.
1. trimester: abort kan overvejes.
Ultralyd mhp. infektionstegn hos foster.
CMV-dyrkning og -PCR mulig ved amniocentese. Negativ CMV-PCR hos mater skal foreligge (risiko for fostersmitte). Med mindre der foreligger ultralydstegn på fosterinfektion afventes til 5 uger efter maters symptomdebut.
Efter fødslen: Ns-blod til CMV-IgM (undgå tilblanding af maters blod), urin fra barnet til CMV-PCR. Pædiater kontaktes.
AMNING: 
OK! Ved præmature med kendt underliggende lever-, lunge- eller hæmatologisksygdom vurderes dette af pædiater.
PROFYLAKSE
Smitte af sygehuspersonale forebygges ved almindelig hygiejne. Kys ikke (andres) børn på munden. Smag ikke med barnets ske. Spis ikke barnets madlevninger.

MORBILLI (MÆSLINGER)
BAGGRUND:
De fleste fertile kvinder har haft sygdommen eller er vaccinerede. Nyfødte er passivt immuniserede de første fire levemåneder.
SMITTE:
Der går 8 - 11 dage fra smitte til de første symptomer viser sig og 13 - 14 dage fra smitte til udslæt fremkommer. Kan smitte fra de første symptomer viser sig indtil 5 dage efter fremkomst af udslæt og er mest smitsomme lige før udslættet tilkommer.
RISICI:
Pneumoni - viral eller sekundær bakteriel, præmatur fødsel, perinatal død (infektion sidste måned før fødslen), smittespredning til medpatienter og børn (ikke-immuniserede). Eksponeret, ikke immuniseret gravid: I 1. og 2. trimester ingen holdepunkter for øget misdannelsesrisiko.
DIAGNOSE:
Efter et kataralsk stadium karakteristisk udslæt: Starter bag ørerne, breder sig over ansigt, over truncus og til extremiteter - initialt småplettet, blegrøde pletter, der senere flyder sammen. Bifasisk temperaturforløb.
Blodprøve: Morbillivirus: Antistof (IgG, IgM) og PCR. Positiv IgM antistofbestemmelse fra 1. dag til 2-3 mdr.
BEHANDLING:
I sidste måned før termin: Gammaglobulin 0,2 ml/kg. Barnet bør få gammaglobulin straks efter fødslen (også 0,2 ml/kg). Bør udskrives snarest og gammaglobulin til ikke-immuniserede medpatienter bør overvejes.
Ultralyd 12-15 og 20-22 uger henne.
Mæslinger under fødsel eller lige efter: Forløsning i isolation og indlæggelse på infektionsmedicinsk afdeling. Ikke-immuniserede medpatienter og personale tilbydes gamma-globulin (0,2 ml/kg). BARNET skal have gammaglobulin (0,2 ml/kg) straks efter fødslen, hvis det ikke har symptomer på kongenit morbilli (udslæt, vejrtræknigsbesvær/pneumoni).
MOR OG BARN
isoleres.
AMNING:
OK forudsat barnet har fået gammaglobulin.
PROFYLAKSE:
MFR-vaccination senest 3 mdr. før graviditet eller efter endt amning.

PAROTITIS (FÅRESYGE):
BAGGRUND:
Fåresyge er næsten udryddet pga. vaccinationsprogrammet. Selv blandt ikke-vaccinerede fødende, der ikke mener at have haft sygdommen, har 60% antistoffer.
SMITTE:
Dråbeinfektion
RISICI:
Fåresyge i svangerskabet er ikke forbundet med øget risiko for medfødte misdannelser, selv om risikoen for spontanabort er øget i første trimester.
DIAGNOSE: 
Klinik! Hævede spytkirtler, febrilia. Evt. dyrkning fra spyt, cerebrospinalvæske eller urin. Evt. Parotitisspecifikt, der kan påvises 11 dage efter eksponering og fra 1. dag til 8 mdr. efter klinisk infektion. IgG kan holde sig positiv i mange år.
AMNING: 
OK, da tidlig infektion af barnet er uskadelig.
PROFYLAKSE:
MFR-vaccination uden for graviditet. Da voksne ikke-immuniserede kan få alvorligt forløb, bør mor og barn isoleres.

PARVOVIRUS (LUSSINGESYGE - ERYTHEMA INFECTIOSUM - DEN 5. BØRNESYGDOM)
BAGGRUND:
2/3 af voksne er immune. Virus inficerer det bloddannende væv i knoglemarven og kan give anæmi især hos voksne med blodsygdomme og hos fostre.
SMITTE:
Fem til ti dage ("1 uge") efter smitte begynder personen at udskille virus i luftvejssekretog først 13-18 dage ("2 uger") efter smittetidspunktet kommer udslættet, og personen er smittefri.
RISICI: 
Giver IKKE øget risiko for misdannelser.
GA<20+0: højst 3% får hydrops eller abort/fosterdød.
GA>= 20+0 uger minimal risiko.
Føtal anæmi kan vise sig ved ascites og/eller hydrops.
DIAGNOSE: 
IgM- og IgG- antistoffer mod parvovirus B19.
PCR mulig f.eks. ved foetus mors-udredning.
- IgM - negativ og IgG - positiv: Kvinden er immun og der er ikke risikofor fornyet smitte.
- IgM - negativ og IgG - negativ: Kvinden tilbydes fornyet test 2-3 uger efter smitteudsættelse.
- IgM- positiv. Kvinden er nyligt smittet og henvises til specialafdeling.
IgM-antistoffer optræder 1 uge før udslettet og persisterer 3-4 måneder.
IgG-antistoffer optræder efter 16-18 dage og persisterer livsvarigt, hvor de beskytter mod reinfektion.
BEHANDLING:
Ved påvist infektion tilbydes ultralyd inkl. PSV-måling hver 2.uge i 12 uger efter moderens infektion mhp. at diagnosticere evt. anæmi, hydrops eller ascites. Ultralyd foretages dog tidligst fra uge 15+0. Ved progression konfereres med RH mhp.intrauterin transfusion, ascitesdrænage m.v., men hydrops forvinder spontant hos en stor del.
AMNING:
OK!
PROFYLAKS:
God hygiejne incl. hyppig håndvask med vand og sæbe nedsætter risikoen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke, at gravide fraværsmeldes pga. parvovirus B19 infektion i omgivelserne med mindre helt særlige grunde taler for det (som fx blodsygdom hos moderen).
SST's information om Parvovirus B19 og graviditet:

RUBELLA (RØDE HUNDE)
BAGGRUND:
85-95% er immune. Mange (25-50%) har haft subklinisk infektion. Der er anmeldt 6 tilfælde hos gravide siden 1996. Rubella hyppigere i nære Europa.
SMITTE
Inkubationstid 14-21 dage. Smitter 1 uge før til mindst 4 dage efter udbrud af udslæt. Smitter ved dråbeinfektion. Kongenit rubella kan smitte i flere år. Symptomer: Udslet evt. med kløe, adenit, feber, evt. ledsmerter, kan optræde subklinisk.
RISICI:
0-12. svangerskabsuge: 50-85% risiko for alvorlig fostermisdannelse (katerakt, hjertemisdannelse, hørenedsættelse, mental retardering). Ab.prov. anbefales (ca. to tilfælde om året i Danmark).
13.-16. svangerskabsuge: Få-15% risiko for hørenedsættelse og/eller mental retardering. Ab. prov. bør overvejes.
17.-18. svangerskabsuge: Hørenedsættelse hos få %.
>18. svangerskabsuge: Ingen misdannelser beskrevet, men barnet kan udskille virus i flere år efter fødslen. Reinfektion kan forekomme, men er uden risici.
DIAGNOSE:
En firedobling af antistof (ELISA) fra 1. til 2. blodprøve med 2 ugers interval eller fund af rubella-specifikt IgM antistof.
INDIKATION FOR SERUMPRØVER: 
Exponerede gravide før 18. svangerskabsuge.
Exanthem hos seronegative gravide (HUSK OGSÅ PARVOVIRUS).
Nyfødte børn af mødre med rubella i graviditeten.
Klinisk mistanke om kongenit rubella.
BEHANDLING:
Ingen specifik behandling af rubella, kun symptomlindrende.
Smitte ved:
- GA <14+0: Information mhp. stillingtagen til provokeret abort.
- GA 14+0-16+0: samme, evt. forudgået af amniocentese 2 uger efter symptomdebut mhp. rubella-PCR.
Ved mistanke om kongenit infektion: isolation af barnet. Plejepersonale skal være immune. Pædiater kontaktes efter fødslen.
Rubella i udbrud (eller i inkubation hos seronegativ moder) i graviditetens sidste uger: Moder og barn isoleres (må amme).
Rubella i graviditeten: Barnet isoleres, da barnet kan udskille virus i flere år.
I begge tilfælde skal pædiater adviseres mhp. undersøgelser af barnet.
AMNING: 
OK!
PROFYLAXE:
MFR-vaccination i 15-månedersalderen gentages i 12-års-alderen. Rubellavaccination til alle voksne, seronegative kvinder. Graviditet frarådes før 3 mdr. efter vaccination, men skader er aldrig beskrevet, heller ikke ved accidentiel vaccination i 1.trimester.

TOXOPLASMOSE:
BAGGRUND: 
Kun 1/3 af fertile kvinder er seropositive. Transmissionsraten er størst i sidste del af graviditeten og omkring 1 pr. 5.000 nyfødte fødes med kongenit toxoplasmose.
SMITTE
Fra katte, jord, råt kød og upasteuriseret mælk. Parasitten kan kolonisere placenta.
RISICI: 
Omkring 10% vil aborteres, dø eller fødes med svære skader (nedsat syn, hydrocephalus, mental retardering).
Andre 10% vil have let infektion (chorioretinale ar, intracerebrale forkalkninger, minimal brain damage). Resten vil have en subklinisk infektion, der normalt ikke erkendes ved fødslen, og op mod 85% af disse vil senere i livet få symptomer - primært chorioretinitis og 1/3 betydende synsnedsættelse.
1.trimester: 5-15% af fostre inficeres (40% aborteres, dør eller fødes med svære skader).
2.trimester: 30% inficeres og i 10% af tilfældende optræder svære skader.
3.trimester: 65% inficeres, men kun få % af disse vil fødes med synlige skader.
DIAGNOSE: 
Toxoplasmose IgM og IgG.
Påvisning af toxoplamosagondii-DNA i amnionvæske (bedst efter 18.uge).
Påvisning af IgA- eller IgM antistoffer hos den nyfødte (NS-blod) og mater. Endvidere placentavæv til dyrkning efter aftale med SSI.
IgM positiv: mulig aktuel infektion. IgM kan persistere længe, hvorfor der er indikation for udvidet analyse (konferer med SSI).
IgM og IgG negativ: Ved mistanke om akut infektion gentages prøven efter 2-3 uge.
IgG positiv, IgM negativ: Immun (> 3 mdr. siden infektion).
Ved mistanke om infektion af den gravide kontaktes SSI mhp. udvidet antistofundersøgelse og rådgivning. Den gravide indkaldes til samtale, behandling og ny blodprøve.
Det er ikke ualmindeligt at finde lave koncentrationer af toxoplasma-specifikke IgM-antistoffer lang tid efter en akut infektion. Dette er uden klinisk betydning for den gravide, men det gør tolkningen af IgM-resultater vanskelig. Det er vigtigt, at der ved positiv IgM-titer udføres en udvidet analyse for at sikre, at der ikke er tale om et falsk positivt resultat.
Opretholdes diagnosen planlægges UL-scanning hver 3-4 uge (ascites, organomegali, hydrocephalus, forkalkninger), amniocentese, fortsat behandling og prøvetagning fra NS ved fødslen ordineres.
BEHANDLING:
Der eksisterer ingen vaccine.
Gravid med mistanke om nylig infektion: tabl. spiramycin 3 MIE x3 (nedsætter transmision) resten af graviditeten. Ophør hvis afkræftes.
Ved bekræftet infektion af den gravide:
- Amniocentese mhp. toxoplasmose-PCR (føtal infektion). Ved påvist føtal infektion (eller fund ved UL-scanning) anbefales behandling med pyrimethamin og sulfadiazin (reducerer sequelae). Kontakt parasitologisk afd., SSI, mhp. vejledning. Pga. den lave transmissionsrate i 1. trimester anbefales normalt behandling og amniocentese før stillingtagen til evt. abort.
- Ultralyd hver 3.-4. uge mhp. intracerebrale forkalkninger/hydrocefalus/organomegali.
- Pædiater kontaktes efter fødslen.
AMNING: 
OK!
PROFYLAKSE: 
Spis ikke råt kød og vask grøntsager før indtagelse.
Undgå kontakt med katteekskrementer (lad andre tømme kattebakken!).
Brug handsker ved havearbejde.
Indtag ikke upasteuriseret mælk eller råt eller rødt kød (centrumtemperatur bør være mindst 66 grader). Vask hænder efter kontakt med jord/overfladevand.

VARICELLAE (SKOLDKOPPER).
BAGGRUND: 
Kun 1-2% af gravide har ikke haft skoldkopper, men blandt indvandrere er der flere sero-negative.
SMITTE:
Sygdommen kan forløbe fatalt (pneumoni) især hos gravide. Inkubationstid 10-23 dage.
Yderst smittefarlig ved kontakt med og dråbeinfektion fra bristede vesikler på hud og i luftvejene. Smitter fra 2 dage før udslæt og kan smitte så længe, der er væskefyldte blærer.
RISICI: Lav fødselsvægt, microcephali, mental retardering, chorioretinit, hudforandringer, katerakt og ekstremitetsmisdannelser).
1.trimester: Under 2% risiko. Let øget abortrisiko.
12-20 uger : < 0,5% risiko. 20 uger-fødsel: Kun risiko i forbindelse med fødsel.
Perinatalt: Svær infektion, hvis mater får variceller 7 dage før til 4 dage efter partus - smitte er dog set helt op til 1 mdr. efter partus (20%letalitet). Barnet bør inden 72 timer efter partus gives varicella-zoster-immunglobulin. Fosteret er passivt immuniseret til det er 1 mdr. gammelt, såfremt mater har haft variceller. I tvivl: IgG-titer på mater.
DIAGNOSE: Klinik! Let febrilia og kattaralia efter fulgt af småplettet exanthem, der ændres til små papler og vesikler. Disse udtørrer under dannelse af skorpebelagte sår. IgG antistofbestemmelse eller påvisning af varicellaantigen i vesikelvæske eller skrab fra superficielle læsioner. VZV IgG primært mhp. immunitet, evt. gentaget efter 1-2 uger.
Infektionsmed.afd. tilbyder, at en gravid kvinde med mulig eksposition og ukendt status for skoldkopper kan ses i deres amb. 144 umiddelbart i dagtiden.
Der aftales med KMA, hvornår svar på Varicella IgG antistof målingen skal foreligge, evt. indenfor få timer hvis indiceret så indikation for Varicella immunoglobulin hurtigt kan afklares.
Behandling:
- Ved eksposition af seronegativ gravid:
- Behandlingen varetages af infektionsmedicinsk afdeling. Der behandles med Varicella-Zoster-Immunoglobulin (VZIG), dosis efter konference med SSI (telefon ###TELEFON###).
- Ved eksposition <3 uger før fødslen: VZIG til barnet helst <24 timer postpartum i 2-5 dage (mildner og udskyder sygdomsforløbet)
Ved varicellae hos den gravide:
- Behandling i samarbejde med infektionsmediciner og evt. pædiater.
- Tabl. aciclovir 800 mg x 5 - Ved almenpåvirkning iv.-behandling og indlæggelse på anden afdeling.
- Hvis den gravide har symptomer før GA 21 uger: ultralyd, tidligst 4-5 uger efter symptomdebut. Ved symptomer efter GA 21 kan tilbydes en ekstra lægekontrol incl UL efter 3-4 uger
- Ved variceldebut <= 1uge før fødslen: VZIG til barnet helst <24 timer postpartum
- Pædiater kontaktes efter fødslen.
- Fødsel bør foregå i isolation (eller på anden afdeling) og barsel bør ske hjemme eller på anden afdeling.
Anbefalinger til den gravide:
Seronegative gravide mødre anbefales almindeligt samvær med egne skoldkoppeinficerede børn. Dog anbefales seronegative gravide at afholde sig fra kontakt med skoldkoppeinficerede personer i omgangskredsen i øvrigt.
AMNING:
OK, forudsat gammaglobulin til barnet.
PROFYLAXE:
Vaccine kun i særlige tilfælde og senest 3 mdr. før graviditet.
HERPES ZOSTER (HELVEDESILD):
BAGGRUND
Skyldes en reaktivering af varicellae-virus. En pt. med zoster-udbrud kan smitte en modtagelig med varicellae-virus.
BEHANDLING
Ukompliceret zoster i graviditeten behandles ikke. Ved feber, almen påvirkning, kranienerveinvolvering eller -påvirkning: aciclovir iv. på anden afdeling (konferer med infektionsmediciner).
RISICI
Ingen risiko for intrauterin infektion.
Ingen risiko for perinatal smitte af barn GA>30 uger/fødselsvægt>1000 g. Ved GA<30 uger eller fødselsvægt<1000 g anbefales VZ-immunoglobulin.
Ved zoster-udbrud mindre end 7 dage før fødslen: Fødsel i isolation, udslettet dækkes af lukket forbinding.
BARSEL
På anden afdeling eller hjemme.
AMNING:
OK!

Ansvar og organisering
Afdelingsledelsen har ansvaret for at instruksen er tilgængelig for alle medarbejdere.
Behandlende læger, jordemødre, sygeplejerske og SOSU-assistenter har ansvaret for at kende og anvende instruksen.

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
VARICELLAE(SKOLDKOPPER).
- variceller & grav epinyt[1]
- Michael Paul Tan, Gideon Koren. Chickenpox in pregnancy: Revisited. Reproductive Toxicology 21 (2006) 410–420
Links:
- Infpreg
- DSOG om Parvovirus
- Parvovirus Canadian Paediatric Society vedr. parvovirus før og efter partus (inkl.refferencer)
Se endvidere SSI og SST
Cochrane:
- The treatment of genital chlamydia trachomatis infection in pregnancy
- Trichomoniasis treatment during pregnancy 
- Treatment of gonorrhoea in pregnancy 
- Topical treatment for vaginal candidiasis in pregnancy
- Intraparum antibiotics for Group B streptococcal colonisation
- Antibiotics vs not treatment for asymptomatic bacteriuria in pregnancy
- Treatments for symptomatic urinary tract infections during pregnancy

Akkrediteringsstandarder

Bilag