Splanchnicusflowmåling Splanchnicusflowmåling Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Princip: Når der kommer føde i tarmen, vil tarmens gennemblødning normalt stige. Denne forskel kan påvises ved en levergennemblødningsbestemmelse før og efter måltidsindtagelse. Ved intestinal iskæmi er stigningen minimal. Indikation: Mistanke om intestinal iskæmi: Abdominalsmerter i tilslutning til et måltid, ofte vægttab og diare, hvor anden årsag ikke kan påvises (“intestinal angina”). MR eller CT-angiografi har en mindst ligeså god diagnostisk sensitivitet som splanchnicusflowmåling. Evt mest egnet ved kontrastallergi eller nyrefunktionsnedsættelse Endelig kan ultralyd med doppler af mesenterialkar overvejes. Kontraindikationer, rekvisition, forberedelse og kontrol efter undersøgelsen: Som ved levervenekateterisation. (se denne side). Diagnose: Ved positivt udfald bør undersøgelsen følges af selektiv arteriografi, men kun hvis operation eller stentning overvejes og kan udføres ved akut behov, dvs ved karkirurgisk afdeling. Forberedelse: 1. Forprøver som ved leverbiopsi. 2. Faste fra midnat. Postevand må drikkes indtil 2 timer før. 3. EKG (ikke over 1 uge gammelt). Udførelse: Efter en 60 min.s kontrolperiode, hvor levergennemblødning bliver bestemt, indgives et prøvemåltid i løbet af 5 min. (evt. gennem duodenalsonde). Derefter måles levergennemblødningen i yderligere 1 time. Før og efter måltidet måles O2-saturationen i levervene-blodet. Efterkontrol: Som efter levervenekateterisation. Fortolkning: Den normale stigning i levergennemblødningen er ca. 500 ml per minut ledsaget af en stigning i O2-optagelsen på ca. 40% uden væsentlig ændring i levervenernes O2-saturation. Ved intestinal iskæmi udebliver stigningen i gennemblødningen og O2-optagelsen er uændret, men O2-saturationen falder. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag