Hepatitis D Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Virus: RNA-virus, 3 genotyper, mange quasispecies. Kræver tilstedeværelse af HBsAg for at kunne inficere hepatocytten. Udbredelse: Globalt skønnes 5 % af HBV inficerede tillige at være HDV smittede. I Nordeuropa og USA ses HDV infektion overvejende blandt i.v. misbrugere. Incidensen er faldet drastisk i de vestlige lande. Smittevej: Parenteralt. Diagnosticering af akut HDV/HBV co-infektion og HDV superinfektion: Bygger på anamnese, kliniske, biokemiske samt serologiske fund. HDV-RNA er positiv 1-10 dage efter symptomdebut, mens anti-HDV IgM er positiv efter 2-3 uger. Hos patienter med HDV/HBV co-infektion er anti-HBc IgM positiv, hvilket ikke er tilfældet blandt HDV superinficerede, idet de jo ikke har akut HBV. Diagnosticering af kronisk HDV/HBV: HDV-RNA, anti-HDV IgM og anti-HDV IgG positiv i mere end 6 mdr. Forløb: Afhænger af HBV status på smittetidspunktet. HDV/HBV co-infektion (samtidig smitte med HDV og HBV) præsenterer sig som mild, svær eller fulminant hepatitis. Kun 2 % udvikler kronisk HDV/HBV infektion. HDV superinfektion (HDV smitte sker i en i forvejen HBV inficeret person) præsenterer sig oftest som svær akut hepatitis, evt. med fulminant forløb. Kronisk HDV/HBV infektion udvikles hos > 90 %. Blandt de kronisk HDV/HBV inficerede udvikler op mod 70 % cirrose, og der er tillige øget risiko for udvikling af HCC. Der er dog også rapporteret om tilfælde uden påviselig leversygdom. Fremgangsmåde Behandling: Skal overvejes ved kronisk HDV/HBV infektion. Aktuelt er behandling kun en mulighed ved ansøgning om ”compassionate use”. Den antivirale behandling foregår i infektionsmedicinsk regi, hvorfor patienten henvises dertil. Cirrosepatienter skal parallelt hermed fortsætte kontrol i vort regi grundet risiko for udvikling af komplikationer til portal hypertension. Øvrige patienter kan afsluttes. Ved dekompenseret cirrose må transplantation overvejes. Vaccination: Kun indirekte muligt (mod HBV). Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Hughes SA, Wedemeyer A, Harrison PM. Hepatitis delta virus. Lancet 2011;2;378(9785):73-85. Koh C, Heller T, Glenn JS. Pathogenesis and new therapies for hepatitis D. Gastroenterology 2019; 156(2):461-476. Hepatitis B og C guidelines. Version 8, 2018. Dansk Selskab for Infektionsmedicin (DSI). Publiceret på DSI’s hjemmeside [Ny revideret version af Hepatitis C guidelines forventes publiceret på hjemmesiden for DSI hhv. DSGH i slutningen af 2022]. Link: http://www.infmed.dk/guidelines#hepatitis_guidelines_v8_2018.pdf Akkrediteringsstandarder Bilag