FBE.RS.1.1 Forberedelse af patienter, der skal til røntgenundersøgelser og CT-skanninger Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Er gældende for alle patienter over 15 år, der skal til røntgenundersøgelser og/eller CT skanning på Røntgen Amager Hospital eller i Radiologisk Sektion på Hvidovre Hospital. Instruksen skal anvendes af alle kliniske afdelinger, der sender patienter til røntgenundersøgelser og CT skanninger. Definitioner Fremgangsmåde Rekvirering og henvisning Undersøgelsen skal være ordineret og der skal være indhentet samtykke Henvisning udfyldes jvnf. instruks for Radiologiske undersøgelser, henvisning Vigtigt at vide for personalet, der skal tage billeder og som skal fremgå af henvisningen: - Er patienten gående, i stol eller seng? - Kan/må patienten komme ud af sengen? - Kan patienten stå op, her menes selvstændigt uden støtte? - Kan patienten ikke tale dansk eller engelsk? - Har patienten nogle handicaps? - Er der isolationsregime? - Er pateinten gravid? Forberedelse - Informeret samtykke Patienten skal være informeret om undersøgelsen, dels at den skal foregå, dels hvordan den skal foregå. Patienten skal have givet samtykke til at undersøgelsen må udføres. - Isolation Det skal altid fremgå af henvisningen, hvis patienten er i isolation samt isolationsårsag. Patient skal være iført rent tøj samt rent sengelinned fra samme dag. Patient skal vidt muligt have udført håpndhygiejne inden transport. Har patient infektion i luftveje, skal patient bære kirurgisk maske under transport. Henvisende afdeling skal ALTID kontakte Røntgenafdelingen/Radiologisk sektion, når henvisningen er sendt og før patienten sendes til undersøgelse- Se VIP-dokumentet. Isolation, billeddiagnostik af patient i - Fjern metalgenstande Inden patienten transporteres til Radiologisk Afsnit, fjernes alle metalgenstande, hvis muligt på/ved den del af kroppen, der skal undersøges, f.eks. halskæder, piercing, BH, korset, knapper, bælter. Lommer tømmes for mobiltelefon, mønter og nøgler. Hvis patienten ikke skal være monitoreret under transport til Radiologisk Afsnit, fjernes elektroder, hvis patienten skal have undersøgt thorax. Elektroder kan skygge for vigtige informationer. - Beklædning Liggende eller ikke selvhjulpne patienter skal så vidt muligt have en hospitalsundertrøje på. Ved thoraxnære undersøgelser: - Patienten bliver bedt om at lægge skjorten, bh, undertrøjer med pailletter eller metaltråde pga. skygger. Ved undersøgelse af col.lumbalis, bækken og UE: - Patienten skal have underbenklæder/trusser på. - Patienten skal ikke have bukser eller nederdel med lynlås eller metalknapper Giv patienten sko med. Gulvet er glat at stå/gå på, så strømper er ikke nok. - Personale skal medfølge Hvis patienten er usikker på benene og der alligevel ordineres stående optagelse fx thorax, ryg eller knæ, skal der følge personale med til at støtte patienten under optagelsen. - Smerter Har patienten smerter, skal denne være smertedækket til røntgenundersøgelsen. Patienten skal kunne ligge stille og i til tider ubekvemme stillinger i forbindelse med undersøgelsen. Dette kan være svært, hvis patienten har smerter. - Skal patienten have iv.kontrast ved CT Patienten skal have et velfungerende PVK i albuebøjningen –se skema over, hvornår patienten skal have PVK, når denne skal CT scannes: PVK af størrelsen 18G (grøn) skal anlægges i fossa cubiti. CVK kan kun bruges ved vital indikation, dette skal noteres i journal. Husk p-creatinin og eGFR ved risikopatienter! - Specielt for patienter der skal til CT scanning AHA/OBS Ileus Patienten skal have anlagt NG sonde, før denne modtages til CT scanning. Undtagelser herfra skal aftales med radiolog og henvisende læge. - Skema for hvornår patienten skal have anlagt pvk før CT scanning: ###TABEL_1### Afvigelser kan forekomme alt efter visitation. - Hvis patienten kan ikke forlade afdelingen I ganske særlige tilfælde kan patienten blive undersøgt på stuen efter ordination. Ved stueoptagelser tages kun de mest nødvendige projektioner. Radiografen skal have hjælp til at lægge røntgenpladen under patienten og evt. lejre patienten, så optagelsen bliver så optimal som muligt til mindst mulig gene for patienten. Ansvar og organisering Radiologisk Sektionsledelse Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Isolation, billeddiagnostik af patient i FBE.RTG.2.2 Røntgen af thorax på stuen Bilag Klargøring AHA patient, lommekort 210319.docx