06.2.HH.6.16. Se-HCAT skintigrafi Formål Målgruppe og anvendelsesområde Undersøgelsesprincip Indikationer Kontraindikationer Amning Forberedelse Fremgangsmåde Kamera Lægemidler, aktivitetsmængde og stråledosis Fortolkning og svar Ansvar og organisering Formularer Definitioner Referencer Bilag/links Formål Formålet med denne instruks er at beskrive forløbet ved en Se-HCAT skintigrafi Målgruppe og anvendelsesområde Instruksen er gældende for Klinisk fysiologisk/nuklearmedinsk sektion på Hvidovre Hospital. Alle medarbejdere der udfører Se-HCAT skintigrafi i K1-K3 har ansvar for at følge denne instruks. Undersøgelsesprincip 75SeHCAT ( 75Se - taurinkonjugeret homocholsyre) er en 75Se - mærket syntetisk galdesyre. 75SeHCAT, der er resistent mod bakteriel dekonjugering, absorberes specifikt og aktivt i ileum og indgår herefter i den endogene galdesyrepulje. Indikationer Klassifikation af patienter med kronisk diarré. Mistanke om intestinal galdesyremalabsorption. Vurdering før evt. behandling med det galdesyrebindende resin cholestyramin. Kontraindikationer Relativ ved graviditet Amning 09.2.HH.6. Bilag 7. Ammepauser, kontakt evt. afdelingens fysiker. Forberedelse Ophøre med Colestyramin (Questran) 1 dag før undersøgelse og den efterfølgende uge. Fremgangsmåde Aktivitetsindholdet i 75SeHCAT - kapsel måles i dosiskalibrator. Kapslen indtages dernæst med mindst 20 ml. vand. 3 timer senere, når der er indtrådt fysiologisk ligevægt, måles radioaktiviteten i abdominalregionen i anterior og posterior projektion med tohovedet gammakamera. Inden patientmålingerne måles der en baggrund i 5 minutter (uden pt. på lejet) , dernæst 10 minutter med patient på lejet, og efter sidste patient måles baggrund igen i 5 minutter (uden pt. på lejet). Patienten skal ligge på ryggen på lejet og umbilicus centreres midt i synsfeltet, dog skal alt aktivitet ses i synsfeltet. Afstanden mellem kollimatorerne skal være mindst mulig. Målingen gentages efter 7 dage (dag 7), med samme kollimatorafstand. Kamera 06.2.HH.6.16. Bilag 1. Kamera K1-K4 - Se-HCAT Lægemidler, aktivitetsmængde og stråledosis 75SeHCAT ca. 370 kBq pr. kapsel. Er SeHCAT kapslen under 200 kBq må der gives 2 kapsler. Effektiv dosis ca. 0,4 mSv. Fortolkning og svar Galdesyreretentionen angives som måleresultatet dag 7 i procent af måleresultatet dag 0. Normalværdi: 75 Se HCAT - retention > 20 % efter 7 døgn. Excell – regneark kan benyttes. Svar afgives på specialskema, med 2 betydende cifre, senest dagen efter undersøgelsen og sendes til afsnitssekretariatet. Ansvar og organisering Superbrugeren i K1-3 har ansvar for at udarbejde og revidere denne instruks. Sektionsledelsen har ansvar for at realisere denne instruks. Alle der udfører Se-HCAT skintigrafi i K1-3 skal følge denne instruks. Formularer 06.2.HH.6.16. Formular a. SeHCAT skema Definitioner Ikke relevant Referencer Bile acids, diarrhoea, and SeHCAT. Editorial.Lanc. Bilag/links 09.2.HH.6. Bilag 7. Ammepauser