06.2.HH.5.1. Bilag 2. Periflux 6000 til distalt systolisk blodtryksmåling af over- og underekstremiteterne Fremgangsmåde: 1). Tænd apparatet på højre side af skærmen og på den sorte knap bagpå periflux 6000. 2). Vælg examination manager 3). Find patienten i worklisten klik select og tryk næste 4). Under undersøgelse vælges den ønskede protokol. Hvis der er mistanke om claudicatio vælges gangtest, da dette ikke kan tilføjes senere, men skippes om nødvendigt. Hak af i de ønskede målinger 5). Vælg test af referencearm øverst på siden og Tryk næste 5). Vælg eventuelt kliniske oplysninger (kan også tilføjes senere) 6). Klik start 7). Påsæt diverse manchetter. - Grøn arm: 1 på hver arm. - Blå anklel: 1 på hver ankel - Rød tå: Passende størrelse sættes på tæerne på begge fødder 8). Forbind kablerne efter farve, hvide på højre side grå på venstre Påsæt 4 klister strips: - 1 på hver tå der skal måles på og - 1 på hver arm ( håndflade under tommelfingeren eller på en finger.) - De 2 ankel/tå laserprober sættes på hhv. hø og ve arm, og der måles armtryk bilateralt. - Vælg den arm der skal bruges til reference. - Flyt laserproberne ned på benene og påsæt armproben på den valgte arm. - Start målingerne. Transcutan pO2 (TCP02): Ved behov for hudperfusionsmåling (TCpO2) kan dette udføres samtidig med distal trykmåling, dette vælges som protokol i starten af undersøgelsen. Selve TCpP02 målingen tager ca. 15 min. Det er kun de sidste 2 minutter, at patienten skal ligge helt stille. Inden patienten ankommer sættes de tre fotocelle elektroder 1, 2 og 3 i periflux 6000. Herefter trykkes på kalibrering nederst på venstre side af computerskærmen. Denne starter kalibreringen. Tager 2 til 6 minutter. Ved lang kalibreringstid er det ved at være tid til skift af bånd på fotocellerne (se vejl.). Imens kalibreringen er i gang påsættes de blå elektrodeholdere. Huden afsprittes grundigt det sted, hvor de blå elektrodeholdere skal sidde. Om nødvendigt skal hår fjernes eller tør hud/skæl fjernes med lidt tape. Der sættes én på forfoden, én 10 cm under knæleddet og én 10 cm over knæleddet på det valgte ben. De blå elektrodeholdere gnides godt fast på huden. Det er vigtigt, at der er lufttæt under hele målingen. I hver elektrodeholder dryppes 2 dråber contact liquid og der trykkes på BL (Baseline) inden elektroderne påsættes. Elektroderne påsættes. Hvis kurverne på skærmen falder, er elektroderne rigtig påsat (hvis ikke er der måske en utæthed). Efter 15 minutter vil apparatet automatisk begynde at måle TCp02 i 2 minutter. Det er derfor vigtigt at tjekke løbende, hvor lang tid der er tilbage. Hvis kurven ikke har ændret sig på de 15 minutter skal der tilføjes tryk +5 min (evt. x flere). Der kan tilføjes +5 minutter selvom de 2 minutter er begyndt. Når der sker en stigning i kurven igen afventes at kurven flader ud igen, her laves målingen. Tryk BL. Herefter er det vigtigt, at patienten ligger helt stille i de 2 minutter. Tå- og ankeltryk kan måles imens. Tåtryk: Vælges øverst på skærmen. Laserelektroderne varmer op til 40 grader (PU). Ved at bruge op og ned pile kan signalet justeres og komme frem på skærmen. Når PU er på 40 grader trykkes på inflation og måling på den valgte arm og tæer påbegyndes. Trykket i manchetterne kan op- og nedjusteres mellem hver måling. Når målingen er udført, kan de forskellige resultater justeres via flag ved hver enkel måling under og efter målingerne. Hvis der er dårlige/usikre målinger kan disse slettes fra rapporten ved at trykke på krydset i højre hjørne ved den enkelte kurve, så ville disse målinger forsvinde fra resultatet (kan bruges igen ved behov). Når der er lavet tilstrækkelige tåtryk (minimum 2), trykkes udfør og billedet fortsætter til ankeltryk. Ankeltryk: På samme måde udføres ankeltryk. Ved gode tåtryk eller meget ødematøse ben kan det være nødvendigt, at øge trykket i manchetterne inden målingerne. Dette gøres inden der trykkes inflation (max er på 280). Ved en meget rystet kurve kan det også hjælpe at puste mere luft i. Når man er tilfreds med målingerne trykkes udfør. Gangtest: Ved normale trykmålinger fortsættes til gangtest. Der trykkes start når patienten starter med at gå. Hvis muligt lad da manchetter blive på ben og evt. arm. Der måles efter 10 minutter medmindre patient får ondt inden. Under gangen kan evt. smerter eller andre bemærkninger tilføjes ved at trykke på det lille ur på skærmen. Der trykkes stop når træningen stopper og målingen er klar til at blive udført. Ved nedsat trykmåling trykkes på skip og gangtest springes over. Evt. bemærkning kan tilføjes ved at klikke på bemærkninger, skriv tekst og tryk ok. Rapporten gemmes og sendes automatisk i PACS, når man trykker på luk. Klar til ny patient. Vedligeholdelse: Alle dele kan afvaskes med gule wet-wipe klude. TCpO2 skal påsættes hætte med 2 dråber contact liquid om eftermiddagen, hvis de har været i brug. Skift af membran ca. hver 4-6 uge eller når kalibrering tager 5-6 minutter at udføre.