06.1.Reg.H. Patientforløb Formål Målgruppe og anvendelsesområde Fremgangsmåde Formularer Ansvar og organisering Definitioner Referencer Bilag/links Ændringskommentarer Formål Vejledningens formål er at: - Beskrive patientforløb vedrørende undersøgelser og behandling ved de klinisk fysiologisk/nuklearmedicinske afdelinger samt anvise hvilke vejledninger/instrukser, der anvendes. - Sikre en høj kvalitet i patientforløbene. - Samarbejdet mellem afdelingerne i regionen styrkes. - Gældende metoder til undersøgelse/behandling evalueres jævnligt1). Målgruppe og anvendelsesområde Vejledningen gælder for alle klinisk fysiologisk/nuklearmedicinske afdelinger i RegionH. Fremgangsmåde Nedenstående patientflowdiagram viser forslag til aktivitetsrækkefølge og ansvarsplacering. Der skal foreligge vejledninger/instrukser for alle dele af patientforløbet. ###TABEL_1### Forklaring til patientflowdiagrammet: - Den ansvarlige læge har ansvar for at fastsætte retningslinier for henvisning til nuklearmedicinske undersøgelser samt sørge for, at de der henviser, er bekendt med disse. Det skal klart fremgå af retningslinierne, at den henvisende læge er ansvarlig for at indhente patientens accept forud for henvisning til undersøgelse/behandling. Der skal forefindes en korrekt udfyldt henvisning fra den henvisende afdeling/læge.2) - Henvisningen visiteres af den vagthavende læge3) på klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling. Hvis visitationen forudgås af fx telefonisk booking, skal denne revurderes, når henvisningen foreligger. Der skal foreligge diagnostiske strategier, der sikrer patienten den bedst mulige undersøgelse/behandling ved brug af lavest mulige stråledosis.4) - Patientens journal og/eller resultater fra tidligere undersøgelser, der har relevans for den rekvirerede undersøgelse/behandling fremskaffes inden undersøgelse/behandling påbegyndes.5) - Undersøgelsen/behandlingen bookes i henhold til afdelingens bookingsystem. Patient og/eller henvisende afdeling/læge informeres om tidspunktet for undersøgelse/behandling i henhold til gældende politik. - Det påhviler den vagthavende læge og bioanalytiker/sygeplejerske/radiograf at sikre sig at patienten har modtaget mundtlig, og gerne skriftlig, information om undersøgelsen/behandlingen og accepteret at få den udført, inden den påbegyndes. Ønsker patienten oplysning om stråledosis eller undersøgelsesprocedure, henvises til relevante vejledninger/instrukser. Der skal forefindes skriftlige patientinformationer til samtlige undersøgelser og behandlinger, der udføres af klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling6). - Ved modtagelse af patienten fastslås dennes identitet ved fulde navn og cpr nummer og spørges om evt. graviditet og amning7). Ved modtagelsen af patienten sikres det, at patienten har modtaget information om undersøgelsen/behandlingen. Kræver undersøgelsen, at patienten har gjort forberedelser inden ankomsten til afdelingen, sikres det at dette er udført. Forberedelser, der foregår i afdelingen iværksættes i henhold til lokal vejledning/instruks. - Undersøgelse/behandling udføres i henhold til lokal vejledning/instruks. Ved udvidelse af undersøgelsen skal den lokale vejledning/instruks følges. Ved akutte hændelser eller uventede fund skal den vagthavende læge kontaktes. Vagthavende læge har ansvar for at evt. yderligere handlinger iværksættes. Ved utilsigtede eller afvigende hændelser følges vejledning/instruks i kapitel 7. - Undersøgelsen beskrives hurtigst muligt efter den er afsluttet. Der skal forefindes lokal vejledning/instruks for godkendelse af undersøgelsesresultater. Alle relevante undersøgelser gennemgås på afdelingens interne konference. - Akutte-/hasteundersøgelser besvares hurtigst muligt efter undersøgelsen er afsluttet. Fremskyndede undersøgelser besvares maksimalt 72 hverdagstimer efter rekvirering. Rutine undersøgelser besvares snarest og foreligger senest tre hverdage efter undersøgelsen er afsluttet8). Ved telefonisk svarafgivelse skal det noteres på svaret/arbejdsarket, hvem der på henvisende afdeling har modtaget svaret. - Undersøgelsesdata arkiveres elektronisk eller i papirudgave i henhold til det lokale dokumentstyringssystem9). Alle procedurer skal dokumenteres og arkiveres i henhold til det lokale dokumentstyringssystem. Formularer Henvisning til undersøgelse eller behandling: Der benyttes skriftlig eller elektronisk henvisningsseddel, der som minimum skal indeholde følgende oplysninger: - patientens cpr nummer - patientens fulde navn - henvisende afdeling - henvisende læge - hvem har udfyldt den - dato og evt. klokkeslæt for henvisningen - ønsket undersøgelse - diagnose - indikation - oplysning om graviditet - oplysning om tidligere relevante undersøgelser (fx blodprøver, ultralyd eller andet) Derudover kan følgende være relevant: - oplysning om amning10) - rubrik til afvisning af henvisningen, hvis den ikke er tilstrækkeligt udfyldt - oplysning om at patienten er informeret og har accepteret undersøgelsen - oplysning om patienten har særlige behov, fx handicap, tolkebistand, allergi - oplysninger der er nødvendige for udførelse af specielle undersøgelser Patientinformationer: Der udarbejdes skriftlige patientinformationer til alle undersøgelser/behandlinger, der udføres på klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling. Ved brug af isotoper med lang halveringstid, bør man være opmærksom på, at det kan aktivere alarmer i fx lufthavne. Patienten kan udstyres med et dokument, der angiver radionuklid og aktivitet. 11) Ansvar og organisering Det centrale kvalitetsstyringsudvalg under SFR har ansvar for at udarbejde og vedligeholde denne vejledning. SFR har ansvar for godkendelse af denne vejledning. Afdelingens ledelse har ansvar for at realisere denne vejledning. Alt relevant personale har ansvar for at kende og følge denne vejledning. Definitioner Patientforløb: Patientforløbet i klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling forstås som alle dele af et undersøgelses- eller behandlingsforløb fra patienten bliver henvist til afdelingen, indtil undersøgelsen/behandlingen er udført, beskrevet og besvaret. Ansvarlige læge: Den speciallæge i klinisk fysiologi og nuklearmedicin, der er ansvarlig for den medicinske anvendelse af åbne radioaktive kilder. Den ansvarlige læge er ikke nødvendigvis medlem af afdelingens ledelse. Vagthavende læge: Den læge på klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling, der på det pågældende tidspunkt har ansvar for at vurdere og beskrive undersøgelsesresultater. Henvisende læge: Den læge, der er ansvarlig for henvisning til nuklearmedicinske undersøgelser. SFR: Sundhedsfagligt Råd. Det centrale kvalitetsstyringsudvalg: Arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsfagligt råd. Gruppen består af minimum en repræsentant fra hver af de fem klinisk fysiologisk/nuklearmedicinske afdelinger i RegionH, deraf mindst en speciallæge. Referencer 1) BEK 669 af 01/07/2019, § 16 stk 7, § 60 stk 2 2) BEK 669 af 01/07/2019, §§ 16, 60-61 3) BEK 669 af 01/07/2019, § 16 4) BEK 669 af 01/07/2019, §§ 16, 18 5) BEK 669 af 01/07/2019, § 61 6) BEK 670 af 01/07/2019, § 40 7) VEJ 9207 af 31/05/2011 Vejledning om håndtering af parakliniske undersøgelser 8) SFR maj 2012 9) BEK 530 af 24/05/2018 10) Vejledning om anbefalet længde af pause eller ophør med amning (2017): se link nedenfor 11) Gangopadhayay et al. BMJ 2006; 333:293-4 Bilag/links Ammepauser: SST: Vejledning om anbefalet længde af pause eller ophør med amning Ændringskommentarer ###TABEL_2###