Retningslinier for at forebygge og håndtere stress i Dagkirurgisk Afdeling 1. Formål Hvidovre Hospital ønsker at forebygge arbejdsbetinget stress. Der arbejdes målrettet og vedholdende for et godt psykisk arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde og trivsel. Formålet er : - At sikre at stress forebygges - At sikre at stress håndteres når det forekommer - At understøtte trivselsindsatsen - At ansatte med stress støttes 2. Ansvar Afdelingsledelsen har det overordnede ansvar for. - At de ansatte er bekendt med instruksen og de lokale retningslinier - At fremme en kultur hvor man åbent kan tale om stress - AT stress identificeres, forebygges og håndteres Medarbejderen har ansvaret for : - At gøre opmærksom på hvis der er forhold som kan have negativ indvirkning på trivsel og arbejdsglæden. Personaleafdelingen har ansvaret for : - At rådgive og behandle personalesager vedrørte stressramte ansatte – både ledere og medarbejder. 3. Definition Stress er ikke en sygdom, men en tilstand og en reaktion på belastede forhold, længerevarende udsættelse for stress kan føre til helbredslidelser og kan påvirke arbejdsglæden, og dermed reducere effektiviteten på arbejdspladsen. Stress kan opstå når der er ubalance mellem kravene i arbejdet og vores kompetencer og ressourcer. Jobusikkerhed, forandringer og uklarhed kan også forårsage stress. Det er vigtigt der er tillid, troværdighed, retfærdighed og respekt for hinanden på arbejdspladsen. 4. Håndtering Lederne skal være synlige og tilgængelig i dagligdagen. Det er et fælles ansvar mellem medarbejder og leder at sætte fokus på hvis der er personale som viser tegn på stress eller mistrives. Lederen kan holde løbende samtaler med medarbejderen, informeres om muligheden for ændret arbejdstilrettelæggelse, henvendelse til Arbejdsmiljø- og Tillidsrepræsentanterne. Samt at der kan bruges Netværkspersoner og Falck Health Care 5. Forebyggelse Stress forebygges bedst ved løbende at have fokus på trivsel og arbejdsglæde.Arbejdet med at fremme trivslen og forebygge stress foregår på flere niveauer – individuel, arbejdsrelationer, ledelse og i organisationen. - Stress skal løses i fællesskab og er et fælles ansvar at undgå stress - Vær opmærksom på stress symptomer, både hos dig slev og kollegaer – og gå til din leder og/eller tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant, hvis du oplever noget. - Hjælp hinanden i dagligdagen – spørg, lyt og vær en god og omsorgsfuld kollega - Tal sammen med dine kollegaer om dine arbejdsopgaver, travlhed og stress. Husk at skelne mellem travlhed og stress. - Prioriter dine pauser for at forebygge stress.