Fly- og togbilletter, bestilling Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Anæstesiafdelingen, Hvidovre Hospital SOP nr. 275 Målgrupper og anvendelsesområde Denne SOP henvender sig til alle afdelingens ansatte, der skal bestille tog- eller flybilletter samt evt. hotel i forbindelse med kursus-, kongres- eller mødedeltagelse i ind- eller udland. Definitioner Fremgangsmåde Deltagelse i kurser o.l. samt rejse med fly eller tog skal aftales med nærmeste leder og godkendes af afdelingsledelsen. Deltageren udfylder en elektronisk rejsebestillingsformular via TUR og modtager besked om godkendelse via mail. Alle flyrejser i forbindelse med kursusdeltagelse o.l. skal bestilles gennem Rejsekontoret, hvorigennem afregning også foregår. Togrejser kan bestilles af den rejsende selv, hvorefter der skal søges om refusion af billetprisen via regionens fælles løsning TUR. Rejsekontoret hjælper dog gerne med billetbestillingen, hvis man udfylder en rejsebestillingsformular via TUR. Det er et krav, at der foreligger dokumentation for formålet med deltagelsen i form af f.eks. et kursusprogram, som vedhæftes rejsebestillingsformularen. Formularen godkendes af nærmeste leder, hvorefter Rejsekontoret overtager den videre proces. Den rejsende skal blot afvente modtagelsen af en billet i sin mailboks. Alle rejsebestillinger sker gennem Amager og Hvidovre Hospitals faste samarbejdspartner, der har en aftale med Region Hovedstaden. Udlæg til rejser bestilt udenom Rejsekontoret via andre rejseudbydere bliver ikke længere refunderet. Ved spørgsmål kan Rejsekontoret kontaktes pr. mail eller telefon mandag til onsdag kl. 8.00-16.00, torsdag kl. 9.00-16.00 samt fredag kl. 8.00-13.00. Telefon: ###TELEFON### E-mail: ###EMAIL### Ansvar og organisering Kursusdeltageren har ansvaret for at aftale deltagelse i kursus o.l. med nærmeste leder, jf. SOP nr. 273: Uddannelse, ansøgning og tjenestefrihed. Kursusdeltageren har ansvaret for at søge afdelingsledelsen om godkendelse af evt. rejse via en elektronisk rejsebestillingsformular. Kursusdeltageren har ansvaret for at tilmelde sig kurset og bestille evt. rejse i den forbindelse gennem Rejsekontoret. Afdelingsledelsen har ansvaret for, at denne SOP efterleves. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag