Skadesanmeldelse af køretøjer i Akutberedskabet Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Alt præhospitalt sundhedsfagligt personale med funktion på ambulancer, akutlægebiler, akutbil Bornholm og specialkøretøjer i Region Hovedstaden, herunder sundhedsfagligt mandskab på Sociolancen, PHV, samt 112-Vagtledere. Instruksen skal anvendes ved skadesanmeldelse af Akutberedskabets køretøjer. Definitioner Specialkøretøjer: Psykiatrisk udrykningskøretøj, Babylance, PHV, mobile behandlingspladser og Sociolance. Præhospitalt sundhedsfagligt personale: Præhospitale akutlæger, anæstesisygeplejersker, ambulancepersonale og lægeassistenter, der varetager præhospital tjeneste for Region Hovedstaden. Fremgangsmåde Nedenfor er beskrevet ansvarsfordeling mellem bilens fører og skadesanmelder ved skadesanmeldelse til forsikringsselskab af akutlægebiler og specialkøretøjer tilhørende Akutberedskabet i Region Hovedstaden. Generelt gælder, at når et køretøj pådrages en skade, skal føreren af køretøjet indberette i C3 hurtigst muligt efter, at skaden er opstået. Såfremt der er tvivl, om skaden har et omfang, der gør, at denne skal anmeldes, kontaktes driftsafdelingen for Ambulance og Køretøjer, og udenfor kontortid skal det ske på e-mail. Ved personskade skal 112-vagtleder kontaktes umiddelbart efter, og denne vurderer om ledelsen skal orienteres jf. VIP Orientering af ledelsen i Den Præhospitale Virksomhed. Særligt for Bornholm: Udover nedenstående procedurer ved nedbrud skal det primære køretøj returneres til Falck Rønne (Ved Lunden 9, 3700 Rønne). På stationen er reservekøretøj, som indsættes i stedet. Skadesanmeldelse til forsikringsselskab varetages af Driftsafdelingen, Ambulance og Køretøjer. Fremgangsmåde – bilens fører Ved indberetning af skade i C3 skal følgende oplysninger gives: - Køretøjets registreringsnr. - Dato for skade - Tidspunkt for skade - Skadested - Vidner (ja/nej) - hvis ja navn og kontaktoplysninger på vidner - Bilens fører: - Navn - Adresse - Kørekortnummer - Udstedelsesdato for kørekort - CPR-nr. - Skaden art og omfang (beskrivelse af hvad der er sket) - Hastighed - Optaget politirapport (ja/nej). - Oversigtsfoto over skadested, evt. Google Maps Ovenstående sendes på mail til Sektionsleder for Køretøjer og Materiel, som herefter indberetter skaden til forsikringen. Ved skader med en modpart skal skyldsspørgsmål ikke overvejes parterne imellem. Denne dialog tages alene forsikringsselskaberne imellem. Ved tvivlsspørgsmål Ved tvivlsspørgsmål kan Sektionsleder for køretøj og materiel, Ambulance og Køretøjer kontaktes indenfor normal kontortid. Ansvar og organisering Operativ chef i afdeling for Ambulance i Region Hovedstadens Akutberedskab er ansvarlig for udarbejdelse, implementering og vedligeholdelse af denne instruks. Sektionslederne i Region Hovedstadens Akutberedskab er ansvarlig for udbredelse af og sikring af kendskab til instruksen blandt personalet, der varetager tjeneste ved ambulancer, akutlægebiler og øvrige specialkøretøjer i afdelingen. Præhospitalt sundhedsfagligt personale, der varetager præhospital tjeneste for Region Hovedstaden, har et selvstændigt ansvar for at sætte sig ind i nærværende instruks og overholde den i det daglige virke. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Ingen Bilag Ingen