Patienter i liggende sygetransport Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Personale med funktion i liggende sygetransport i Region Hovedstaden. Definitioner Ingen Fremgangsmåde Hvem kan transporteres i liggende sygetransport? - Patienter som er ved normal bevidsthed, trækker vejret normalt og har varm og tør hud. - Demente patienter, hvor pårørende eller plejepersonale kan oplyse, at patienten er i sin vanlige tilstand. - Patienter som er i iltbehandling med iltbrille med 4 liter/minut eller mindre. - Patienter med behandlingstestamente, der ikke er uafvendeligt døende. Hvem kan ikke transporteres i liggende sygetransport? - Patienter som fremstår generelt påvirkede; blege, kolde og svedende - Fødende - Patienter hvor eventuel blødning ikke er stoppet - Patienter som ikke kan vækkes - Patienter, som har et iltbehov på 5 liter eller mere pr. minut Mulige undtagelser skal ske efter aftale med AMK-lægen. Hvornår skal der tilkaldes hjælp? Hvis personalet i liggende sygetransport observerer, at patienten får: - Fald i bevidsthedsniveau - Talebesvær - Lammelser i arme, ben eller ansigt - Krampeanfald - Problemer med vejrtrækningen - Brystsmerter - Hævelse af ansigt eller tunge, udslæt - Bliver bleg, kold eller klam Ved ovenstående eller hvis der i øvrigt er tvivl om patienten er akut dårlig, skal der tages kontakt til AMK-lægen, som kan vurdere om patienten kan indbringes med liggende sygetransport, eller om der skal rekvireres assistance med en ambulance. Livstestamente Transport af patienter der har et aktivt livstestamente kan ske i liggende sygetransport, under forudsætning af at det ikke forventes patientens død er umiddelbart forestående. Ønsker sygetransportpersonalet en bekræftelse, kan det ske mundtligt. af personalet i afdelingen eller vagtcentralens AMK-læge. Hvem kan behandles med ilt under transport i liggende sygetransport? - Patienter med hjemmeilt. Såfremt iltbehovet under transport er højere end patientens daglige niveau i hjemmet, må patienten ikke efterlades uden opsyn af sundhedsperson fra hjemmeplejen. I tvivlstilfælde kontaktes AMK-lægen. - Patienter hvor læge har ordineret iltbehandling. Såfremt der på modtageadressen er mulighed for fortsat at iltbehandle, dvs. transport mellem hospitalsafdelinger eller transport mellem institution og hospital. Ved disse opgaver indstilles sygetransporttjenestens udstyr til det iltflow, der oplyses af plejepersonale og/eller afsendende afdeling på hospital. Der må IKKE ændres på iltflowet undervejs eller på anden måde gribes ind i den pågående iltbehandling. Såfremt patienten under transporten udviser tegn på problemer med kredsløb og /eller vejrtrækning tages omgående kontakt til vagtcentral mhp tilkald af assistance via AMK-lægen. - Patienter som transporteres til hospital. Patienten skal være stabil og med uændret iltbehov i forhold til sin normale (habituelle) tilstand. Patienten må ikke behandles med højere iltflow end det normale iltflow i hjemmet. Dosis Iltbrille: 0,5-4 liter Iltflow på over 4-5 liter/minut op iltbrille vil være ubehageligt for patienten og bør undgås. Beholdning og brugstid Vagten starter med mindst 100 bar tryk på iltflasken. Personalet skal sikre, at der ilt nok til hele transporten, evt. efter konference med AMK-læge. Trykket i iltflasken angives i atmosfæres tryk. I en fyldt iltflaske er trykket ca. 200 atmosfære (1 atmosfære = 1 bar). Iltflasken i sygtransporttjenesten har et rumfang på 3 liter og kan således indeholde 600 liter ilt (3 liter x 200 bar). Står flasken på 150 bar er der således 3 liter x 150 = 450 liter ilt tilbage. Hvis patientens iltbehov er 3 liter i minuttet, er der til 150 minutters behandling (450/3) Når nålen i manometeret rammer det røde felt, er der ca. 50 bar tilbage i flasken og iltflasken skal skiftes. Sikkerhed - Tobaksrygning, eller anden brug af åben ild i nærheden er forbudt! - Brug aldrig værktøj og forsøg aldrig selv at reparere. - Smør aldrig udstyret med olie, da olie og ilt sammen udgør en risiko. - Bærbart iltudstyr skal bæres i den taske der er konstrueret til formålet. - Opbevar udstyret forsvarligt, så uvedkommende personer ikke har adgang til det. - Undgå at smide eller tabe iltflaskerne – Ilten er under meget højt tryk i flasken! - Iltslange fjernes når der stødes med AED. Dokumentation Ved sygetransportopgaver, hvor patienten modtager ilt skal følgende dokumenteres - ID bekræftelse - Samtykke - Tidspunkt for opstart af behandling med ilt med angivelse af flow i liter/min. - Eventuelle noter om særlige forhold. - Overdragelse. Faggruppe og initialer noteres, eks. ”Sygeplejerske SHL”. Dokumentationen skal ske i papirjournalen. Papirjournalen består af 3 sider; hvid, rød, gul. Hvid og gul udgave følger patienten. Rød side afleveres på hjemstation efter ansvarlig leders anvisning. Bilag 1 angiver hvilke felter der skal udfyldes i papirjournalen. Uddannelse Sygetransportmandskabet skal være uddannet i brug af ilt, hvilket er en del af uddannelsen. For reddere uddannet i ST-kørsel før 1. maj 2017, skal redderen modtage undervisning ved supervisor med udgangspunkt i denne VIP. I forbindelse med den årlige vedligeholdelse i førstehjælp, skal genoplivning og brug af ilt indgå som en del af vedligeholdelsen. Dokumentation for bestået uddannelse i form af deltagerliste indsendes til Akutberedskabet. Mandskabet skal kvittere for læsning af VIP hvert år. Ansvar og organisering Delegation: Ambulanceansvarlig overlæge i Akutberedskabet delegerer kompetencerne beskrevet i denne vejledning til sygetransportmandskab, der varetager liggende sygetransport for Region Hovedstaden. Implementering: Ambulanceansvarlig overlæge i Akutberedskabet er ansvarlig for udbredelse af og sikring af kendskab til instruksen i den liggende sygetransport. Leverandøren af liggende sygetransport er ansvarlige for den lokale implementering hos sygetransportmandskabet. Sygetransportmandskab, der varetager liggende sygetransport for Region Hovedstaden har et selvstændigt ansvar for at sætte sig ind i nærværende vejledning og overholde den i det daglige virke. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil - Bilag Bilag 1 Vejledning til udfyldelse af papirjournal.pdf