Instruks til administration af Influenzavaccine i Akutberedskabet Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Influenzavaccinen tilbydes alle ansatte i Akutberedskabet, og gives indtil der ikke er flere. Herefter må medarbejderen få den hos sin læge. Vaccinen gives af en sygeplejerske (vagtleder 1813), og der skal være en AMK-læge tilstede i Vagtcentralen. Definitioner AMK-Læge: Speciallæge der har vagt på Region Hovedstadens Akutberedskab. Fremgangsmåde Injektionsteknik Udstyr: Influenzavaccine med nål, spritswap evt plaster. Gul kanylespand. Det anbefalede injektionssted er midt på musculus deltoideus (den store skuldermuskel), hvor den er tykkest. Det er vigtigt at sikre, at vaccinen ikke gives hverken for højt eller for lavt i m. deltoideus, ved at give den 2-3 fingersbredder nedenfor acromion i det trekantede område markeret på figuren. Huden desinficeres forud for injektionen med ethanol 70-85% i et ca. 5x5 cm stort område. Desinfektionsmidlet skal tørre, før huden perforeres. Huden over injektionsstedet udspændes mellem tommelen og de øvrige fingre. Injektionssprøjten holdes som en dartpil mellem tommel- og pegefinger. Kanylen bør penetrere huden i en vinkel på 90°. Kanylen føres ind med en rask bevægelse. Vaccinen injiceres, og kanylen trækkes ud med en rask bevægelse. Registrering af vaccine Der skrives et vaccinekort, som udleveres til medarbejderen, eller vaccinen registreres i FMK. Behandlingsvejledning ved anafylaktisk shock Udstyr: Adrenaling 1 mg/ml, kanyler, evt Rubensballon. Adrenalin gives dybt intramuskulært. Subkutan injektion kan ikke anbefales på grund af den usikre optagelse. Doseringsvejledning: Voksne: 0,3 mg adrenalin (svarende til 0,3 ml i.m. adrenalininjektionsvæske 1 mg/ml) Adrenalin skal gives umiddelbart efter symptomdebut, kan evt. gentages efter 10-15 min. ved manglende eller utilstrækkelig effekt. Der er ingen absolutte kontraindikationer. Ansvar og organisering Enhedschefen for Akuttelefonen 1813 er ansvarlig for udbredelse og sikring af kendskab til VIP`en hos enhedsledelsen for Akuttelefonen 1813. Sektionslederne ved Akuttelefonen 1813 er ansvarlige for udbredelse og sikring af kendskab til VIP`en blandt læger, sundhedsfaglige visitatorer og vagtledere ved Akuttelefonen 1813. Læger, sundhedsfaglige visitatorer og vagtledere ved Akuttelefonen 1813 har et selvstændigt ansvar for at sætte sig ind i nærværende VIP og overholde den i det daglige virke. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag