Lukkede sug anvendt til den voksne intuberede patient med endotrachealtube, ITA BFH

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At sikre en ensartet og korrekt anvendelse af lukkede sugesystem til intuberede patienter på intensiv afdeling, BFH.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Klinisk personale på intensiv afdeling, BFH.

Tilbage til top

Definitioner

Fremgangsmåde

Baggrund:

Ved intubation er patientens evne og mulighed for selv at hoste sekret kompromitteret, og patienten er derfor ikke i tilstrækkelig grad i stand til at hoste sekret op. Sekretophobning kan mindske tubens lumen og føre til tilstopning af bronkier med risiko for atelektaser og pneumoni. Begge dele bidrager til øget luftvejsmodstand og respirationsarbejde hos patienten. Endotrakealtuben hindrer den naturlige ciliefunktion og en effektiv hoste - derfor er sugning nødvendig for at undgå sekretophobning.

Endotrakealsugning er en procedure, som potentielt kan skade patienten pga. højt negativt sugetryk, et uhensigtsmæssigt stort sugekateter, sugning i for lang tid, dårlig hygiejne og manglende præoxygenering.

Det lukkede sugesystem skal som standard anvendes hos patienter med mistænkt eller bekræftet Covid-19 infektion.

Lukkede sug tillader trakealsugning af intuberede patienter uden frakobling af respiratoren. Dette medfører at respiratorbehandlingen fortsætter under sugeproceduren, hvorved en del af det applikerede PEEP bibeholdes. Undersøgelser har vist, at bakteriespredning til patientens umiddelbare omgivelser i forbindelse med sugning minimeres. Ligeledes indikerer undersøgelser, at lukket sug kan minimere hypoxæmi i forbindelse med sugning.

Indikation:

Endotrachealsugning skal udføres ved behov.

Behovet kan defineres ud fra følgende:

• Synligt eller hørbart sekret

• Gentagen hoste eller faldende saturation uden forklaring

• Savtakkede mønstre på flow-volumen kurven på respiratorskærmen

• Sænket tidalvolumen på tryk-kontrolleret ventilation

• Ved mistanke om aspiration af mavesaft / diagnostisk prøvetagning

Udstyr:

  • TrachSeal Closed Suction System fra Intersurgical.
  • Et stykke (ca 5-10 cm) afklippet klar sugeslange til connection af to "hanstik".

 

Vælg størrelse af sugekateter efter tubestørrelse: 

###TABEL_1###

 

Fremgangsmåde:

Opsætning:

  1. Påsæt TrachSeal direkte på endotrakealtuben og forbind svivlen på sidestykket af det lukkede sug. Sørg for at begge samlinger er tætte ved at tviste dem grundigt sammen.

 

     

    2. Sæt suget til for enden af det lukkede sug. Der påsættes et lille stykke klippet, klar slange, for at samle de to studser.

 
 

    3. Når suget ikke anvendes skal ventilen være lukket.

   4. Påsæt medfølgende ugedagsmærkat for at synliggøre hvilket dag suget er opsat.                                                  

     

 

Der anvendes i udgangspunktet ikke kapnograf på COVID-19 patienterne.

Svivel anvendes på trods af øget deadspace.

Der anvendes kirurgisk maske ved sugning med lukkede sug (iht SSI´s Notat om aerogenererende procedurer d.06.04.2020)

 

Sugeprocedure:

  1. Forud for sugeproceduren præoxygeneres patienten (aktiver knappen ”02-sugning” på Dräger Infinity C500)
     
  2. Tænd for suget på væggen. Sugestyrke 150-200 mmHg
     
  3. Åben den grønne ventil på sugesystemet   
  4. Fremfør forsigtigt sugekateteret indtil nummeret på den endotrakeale tube er ud for det samme nummer på suget.
     
  5. Fremfør herefter sugekateteret yderligere to centimeter.
     
  6. Tryk på sugeklemmen og træk forsigtigt suget tilbage, i én lang rolig bevægelse.
  7. Træk sugekateteret tilbage indtil den sorte markering er synlig 
  8. Efter endt sugeprocedure drejes den grønne ventil på systemet, så der er lukket ind til patient og tube.
  9. Sugeklemmen kan ”låses” med den lille ”flip” som sidder på sugeklemmen, hvilken klikkes fast. Dette for at der ikke sker utilsigtet sugning.

 

Sugedybde:

For at begrænse skaderne på slimhinden i trakea, skal sugestyrken og -dybden overholdes. Ved brug af det lukkede sugekateter kan der udføres sikker trakealsugning, idet sugningen kan foretages præcist hvor tuben slutter. Hvis der suges udenfor tubespidsen, skal der udvises stor omtanke, idet slimhinden meget nemt kan beskadiges (Respir care 2010)

 

Rengøring:

Efter endt sugeprocedure rengøres kateteret og sugeslangen med isotonisk NaCl 0,9%

  1. Anvend en forfyldt NaCl-sprøjte og påsæt studsen som udgår ved siden af ventilen (Se billede)
  2. Sørg for at den grønne ventil er lukket!
  3. Tryk på sugeklemmen og suget vil herved renses for sekret.

   4. Fortsæt procedure til suget er rent.

 

Det lukkede sug, skal skiftes hvert 3. døgn, hvorfor det er vigtigt at sætte ugedags mærkat på kateteret ved opsætning.

 

Observationer:

I forbindelse med sugeproceduren kan der forekomme komplikationer i form af:

•Irritation og/eller blødning forårsaget af sugekateter og vakuum

•Bronkospasme

Risiko for atelektase (især ved patienter med behov for højt PEEP)

•Bradycardi (vagusstimulation), stressbetinget tackycardi og hypertension

•Hypoxæmi

•Infektion (VAP)

For at mindske ubehaget hos patienten, kan sygeplejersken skabe et miljø der giver tryghed og forudsigelighed for patienten. Kvælningsfornemmelse, angst, frygt og smerter kan skabe panik og forværre synkroniseringen med respiratoren. Det er således vigtigt at informere og berolige patienten under hele proceduren.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Kilder:

  • Bergbom-Engberg, I., & Haljamäe, H. (1989). Assessment of patients’ experience of
    discomforts during respirator therapy. Critical care medicine, 17(10), 1068–72.
  • Center for kliniske retningslinjer: Klinisk retningslinje for trackealsugning af den voksne intuberede patienter (juni, 2014)
  • Favretto, D. O., Silveira, R. C. de C. P., Canini, S. R. M. da S., Garbin, L. M., Martins, F. T. M., & Dalri, M. C. B. (2012). Endotracheal suction in intubated critically ill adult patients undergoing mechanical ventilation: a systematic review. Revista Latino-Americana de Enfermagem, 20(5), 997–1007.
  • Intersurgical, TrachSeal™Adult Closedsuction System, manual
  • KarlssonV, Lindahl B, Bergbom I. Patients statements and experiences concerning receiving mechanical ventilation.
  • Respir Care 2010: AARC Clinical practice guidelines: Endotracheal Suctioning of Mechanically Ventilated Patients with Artificial Airways 2010; 55(6): pp758-764
  • Restrepo, R., Joel, B., & Huges, J. (2010). AARC Clinical Practice Guidelines. Endotracheal suctioning of mechanically ventilated patients with artificial airways 2010. Respiratory care, 55(6), 758–64.
  • Subirana et al (2010): Closed tracheal suction systems versus open tracheal suction systems for mechanically ventilated adult patients. Cochrane Review. DOI: 10.1002/14651858.CD004581.pub2
  • VIP Righospitalet thoraxintensiv 4141: ”Thoraxintensiv – trachealsugning hos voksne
    patienter” (november, 2014).

Tilbage til top

Bilag