Afhentning og forflytning af patienter til operation og POA (Perioperativ Afsnit), BBH

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag

Formål

At den rigtige patient ledsages/hentes til den rigtigt operationsstue/Perioperativ Afsnit eller Blokrum på det rette tidspunkt.

 

At beskrive ansvar ved forflytning af patienter.

At opretholde høj kvalitet omkring patientens sikkerhed, komfort, blufærdighed og tryghed.

Tilbage til top

 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Omfang/afgrænsning:

Gælder alle medarbejdere på MOA, KOA og Z

Tilbage til top

 

 

Definitioner

 

 

Fremgangsmåde

Afhentning/ledsagelse af patient.

 

MOA1 og MOA2

1. patient på operationsprogrammet mandag til fredag 

Dagen før er det besluttet, hvilke patienter portøren skal ledsage til operationsgangen/Blokrummet. Patienternes transport er bestilt via portørbestillingssystemet af koordinator og på koordinatortavlen er det markeret med et "P" i feltet; Afhentning af patient.

MOAs koordinator sikrer kl. 07.10 at OPTIME er opdateret, og at der er bestilt transport til de første patienter på stuerne, så portørerne kan hente de rigtige patienter i tidsrummet kl. 07.30-07.50.

Patienterne skal være på operationsgangen kl. 07.50 og være lagt ind på operationslejet kl. 08.00.

Portøren kontrollerer patientens navn, cpr-nummer og afdeling i portørbestillingssystemet.

 

Elektive/akutte operationspatienter på MOA resten af dagen:

Operationspersonalet kontakter sengeafdelingerne 15-30 minutter før patienten bliver hentet til operationsgangen.

Portør bestilles via portørbestillingssystemet af stuepersonalet. Portørerne skal minimum have 10 minutter til at udføre bestillingen.

Ved ændringer i operationsprogrammet er det MOAs koordinators ansvar at informere personalet på operationsstuerne.

Portøren kontrollerer patientens navn, cpr-nummer og afdeling i portørbestillingssystemet.

 

KOA:

Stuepersonalet bestiller transport til patienterne via portørbestillingssystemet.

Afdelingen kontaktes telefonisk af operationssygeplejersken, 15 min. før afhentning af patienten.

 

Akutte patienter på K i bygning 7A:

Transport til patienterne bestilles via portørbestillingssystemet af stuepersonalet.

 

Portørens ansvar:

Portøren skal sikre følgende, når patienten hentes på sengeafdelingen.

  • Identifikation af patienten ved at spørge patienten om navn og CPR-nummer, og samtidig kontrollere patientens armbånd.
  • Hvis patienten ikke kan oplyse relevante data, skal patienten identificeres af sengeafdelingens medarbejdere, som også følger med patienten til operationsgangen Patientidentifikation, BBH
  • Patienter, der får iltbehandling, skal have ilt med på transporten. Ilt er et ordineret lægemiddel. Portøren henter den transportable iltbombe og tilslutter denne med samme antal liter ilt, som ordineret. Check indhold på iltbombe; der skal være tryk over 50 millibar. Afdelingen skal have besked, hvis iltbombe er under 50 millibar.
  • At bilagsmappe er tilstede, og at denne i forhold til de hygiejniske principper transporetes i blå plastpose
  • Dropstang på sengen

Når portøren kommer til operationsgangen med patienten, informeres operationsstuens personale om at patienten er ankommet. Der videregives oplysninger/observationer om patientens fysiske (fx. tunghør/svagtseende) og psykiske (fx. nervøs) tilstand.

 

Forflytning af patienter (fra seng til leje og fra leje til seng)

Portøren er ansvarlig for at sikre følgende før forflytning:

  • Operationslejet er sænket i niveau i forhold til seng
  • Operationsleje og seng står tæt ved siden af hinanden
  • Operationsleje og seng er aflåst
  • At der står en medarbejder på hver side af seng og operationsleje, når patienten forflyttes
  • Portør siger højt at operationsleje og seng er låst

 

Anæstetisten er ansvarlig for at sikre følgende før forflytning:

  • Sikre alle infusionspumper, væsker, monitoreringsudstyr, blærekateter, dråbetæller mm. er frigjort før forflytning
  • Holde/understøtte patientens hoved og evt. trakealtube
  • Hører om alle er klar til forflytning
  • Tæller således at alle samtidig forflytter patienten

Tilbage til top

 

 

Ansvar og organisering

 

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Henvisninger:

Funktionsbeskrivelse for portører på Operationsafsnit MOA og KOA.

Tilbage til top

 

 

Bilag