Stress, forebyggelse og håndtering

Amager og Hvidovre Hospital ønsker at forebygge arbejdsbetinget stress og tager stress alvorligt når det opstår. Vi arbejder målrettet og vedholdende for et godt psykisk arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde og trivsel. Formålet er at:

• Sikre forebyggelse af stress
• Sikre at stress håndteres når det forekommer
• Understøtte trivselsindsatsen
• Ansatte med stress støttes

Instruksen gælder alle ansatte på Amager og Hvidovre Hospital.

Tilbage til top

 

Hvad er stress?

Arbejdsrelateret stress er en reaktion på forhold i arbejdssituationen.

Arbejdsforholdene er overvejende betinget af:

• Arbejdets indhold
• Arbejdets omfang
• Arbejdets organisering
• Samarbejdet
• Den enkeltes personlighed
• Den enkeltes erfaringer
• Den enkeltes kvalifikationer og kompetencer

Stress kan opstå, når der er ubalance mellem kravene i arbejdet og vores kompetencer og ressourcer. Jobusikkerhed, forandringer og uklarhed kan også forårsage stress.

Det er ofte individuelt og forskelligt, hvad der fører til stress og hvordan man kan tage hånd om belastningen.

Stress er ikke en sygdom, men en tilstand og en reaktion på belastende forhold. Længevarende udsættelse for stress kan føre til helbredslidelser og kan reducere effektiviteten på arbejdspladsen.

 Tilbage til top

 

Lokale retningslinjer skal medvirke til at:

• Identificere stress
• Forebygge at stress opstår
• Håndtere stressfaktorer

Ved at besvare spørgsmålene under afsnittene; ”Identificere”, ”Forebygge” og ”Håndtere” udformer afdelingen deres egne retningslinjer.

Identificere

Stress kan identificeres på to måder – via symptomer hos den enkelte eller gruppen, eller ved at spørge den ansatte.

Der eksisterer en række specifikke fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer som kollegaer, ledere og den enkelte selv bør være opmærksom på. Symptomerne er nærmere beskrevet i bilag 1.

 

LMU (Det lokale MEDudvalg) skal drøfte:

• Hvad opfatter vi som stress? Hvordan skal vi kortlægge stress?
• Hvordan bruges forskellige metoder til at identificere stress hos medarbejderne – f.eks. APV og MUS?
• Hvad skal jeg selv, kollegaer og ledere gøre når symptomerne viser sig?

Forebygge

Der er en række faktorer der har stor betydning for et godt psykisk arbejdsmiljø. Det drejer sig om passende krav i arbejdet, indflydelse på arbejdet og anerkendelse. Arbejdet skal være meningsfuldt, forudsigeligt og der skal være mulighed for social støtte.

Det er også vigtigt, at der er tillid til hinanden, troværdighed, retfærdighed og respekt samt et godt samarbejde på arbejdspladsen. Disse faktorer er nærmere beskrevet i bilag 2.

Fysiske forhold kan også spille ind på stressoplevelsen.

Stress forebygges bedst ved løbende at have fokus på trivsel og arbejdsglæde.

Arbejdet med at fremme trivslen og forebygge stress foregår på flere niveauer – individ, gruppe, ledelse og organisation (IGLO)

 

LMU skal drøfte:

• Hvordan sikrer vi trivslen og arbejdsglæden i tilrettelæggelsen og udførelsen af arbejdet?
• Hvordan tilrettelægger vi arbejdet så det mindsker risikoen for stress?
  • her tænkes bl.a. på kommunikation, samarbejde, ledelse, arbejdets organisering, teknik m.v.
• Hvordan følger vi op på stresshændelser og deres omstændigheder?
• Hvordan forebygger vi at nye stresshændelser opstår?

Håndtere

Håndteringen af stress er et fælles ansvar på arbejdspladsen, hvor dialog og handling er vejen frem. Når stress forekommer, er det vigtigt at afdelingen kan håndtere det.

LMU skal drøfte:

• Hvad gør vi når stress forekommer?
• Hvad gør medarbejdergruppen, hvis en kollega er stresset eller udviser stresssymptomer?
• Hvordan kan arbejdet tilrettelægges for en stresset medarbejder? - Her tænkes bl.a. på rammer og vilkår.

 

I forhold til den enkelte medarbejder er det vigtigt at LMU også drøfter:

• Hvem kan en stresset medarbejder henvende sig til?
• Hvordan bruger vi stressrådgiver og eksternt hjælpesystem?
• I hvilket omfang har vi brug for særlige stresshåndteringstilbud?
• Hvordan kan ledelsen give den ansatte støtte og opbakning?
• Hvad skal den enkelte medarbejder vide, hvis man er blevet sygemeldt med stress?
• Hvordan tilrettelægger vi en sygemeldt medarbejders tilbagevenden til arbejdet? - Jf. sygefraværspolitikken.

Læring og opfølgning

Den enkelte afdeling skal løbende følge op på forekomsten af arbejdsrelateret stress og vurdere om forekomsten giver anledning til at justere på den lokale indsats.

LMU skal løbende gøre status på hændelserne og vurdere om der er behov for justering af retningslinjerne.

Tilbage til top

Arbejdet med at skabe god trivsel og undgå stress er et fælles ansvar. Det er derfor vigtigt, at alle ansatte i hverdagen bidrager til at identificere, forebygge og håndtere stress; både i forhold til sig selv, sine kollegaer, ledere og medarbejdere.

 

Afdelingsledelsen har det overordnede ansvar for:

• At der udarbejdes og implementeres lokale retningslinjer
• At de ansatte er bekendt med instruksen og de lokale retningslinjer
• At fremme en kultur hvor man åbent kan tale om stress
• At stress identificeres, forebygges og håndteres
• At der udarbejdes og implementeres lokale retningslinjer
• At de ansatte er bekendt med instruksen og de lokale retningslinjer At fremme en kultur hvor man åbent kan tale om stress

 

Afdelingsledelsen har i samarbejde med LMU ansvar for:

• At sikre at der er lokale retningslinjer som løbende drøftes og revideres i LMU
• At iværksætte relevante initiativer

 

Medarbejderen har ansvar for:

• At gøre opmærksom på forhold i arbejdet, der over tid har negativ indvirkning på trivsel og arbejdsglæde

 

HR har ansvar for:

• At rådgive og behandle personalesager vedrørende stresssygemeldte ansatte – både ledere og medarbejdere
   
• Tilbud om stressrådgivning - Individuel og organisatorisk rådgivning. Ansatte kan få individuel stresscoaching ved arbejdsbetinget stress og ledere kan få ledersparring om stressproblematikker.
   
• Tilbud om Psykologisk rådgivning til ansatte i Region Hovedstaden.

 

VMU (VirksomhedsMEDudvalget) godkender instruksen og MED-systemet medvirker til implementering af instruksen.

Tilbage til top

”Protokollat om indsats mod arbejdsbetinget stress”, som blev indgået i forbindelse med KTO-aftale og overenskomstforliget med Sundhedskartellet i 2005

Der henvises endvidere til HR-Arbejdsmiljøs intranetside om stress.

Den henvises desuden til ”Sygefravær” i forhold til sygemelding m.v., herunder håndtering af tilbagevending.

Fravær på grund af Arbejdsskade kodes særskilt.

 

Skemaerne i bilag 1 er udarbejdet med henvisning til Arbejdstilsynets hjemmesider om stress og hjemmesider hos NFA: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Desuden henvises til Arbejdsmiljøweb.dk.

 

Tilbage til top

Bilag 1 Specifikke fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer som man bør være opmærksom på.

Specifikke fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer som man bør være opmærksom på:

 

###TABEL_1###

Listen er ikke udtømmende og det skal understreges, at symptomerne ikke er ensbetydende med at man befinder sig i en stresstilstand.

 

###TABEL_2###

Listen er ikke udtømmende og det skal understreges, at symptomerne ikke er ensbetydende med at der er tale om en stresstilstand.

 

Bilag 2 Faktorer af stor betydning for et godt psykisk arbejdsmiljø. ”De 6 guldkorn og 3 diamanter”.

Faktorer af stor betydning for et godt psykisk arbejdsmiljø:

###TABEL_3###

 

Dertil kommer nogle værdimæssige forhold på arbejdspladsen af stor betydning for trivslen – ”de 3 diamanter”:

###TABEL_4###

 

Tillid, retfærdighed og samarbejdsevne er komponenterne i Social kapital.

De fysiske forhold, f.eks. støj og arbejdspladsens indretning har også indflydelse på oplevelsen af stress.

 

Bilag 3 Opgaver for medarbejder og leder:

Individuel opgave:

• Kend dine stresssymptomer (spørg evt. dine nærmeste kolleger hvilke tegn de lægger mærke til, når du er stresset)
• Husk pauser i løbet af dagen – spring ikke frokost eller toiletbesøg over
• Deltag i det sociale liv på din afdeling
• Dyrk gerne motion og prioritér af få en ordentlig søvn
• Hvis du føler dig stresset, så reagér på dine stresssymptomer:
  • Tal med dine kolleger om, hvordan du har det
  • Gør også din nærmeste leder opmærksom på, hvordan du har det, eller tal med din arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant
  • Kortlæg dine belastninger, dvs. hvilke belastninger oplever du i dit arbejdsliv og dit privatliv, og brug kortlægningen som udgangspunkt for en dialog med din nærmeste leder
  • Fokusér på én opgave ad gangen

 Medarbejdernes opgave:

• Forebyg stress ved at være opmærksom på, hvordan I planlægger jeres opgaveløsning og hvordan samarbejdet i øvrigt fungerer, f.eks. omgangstone i afdelingen
• Respektér at den samme ting kan opleves forskelligt
• Afstem jeres forventninger til hinanden
• Vær opmærksom på om nogle kolleger mistrives, og støt dem i at henvende sig til nærmeste leder, arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant
• Vær med til at gøre det legitimt at tale åbent om stress

 Lederens opgave:

• Ansvar for at forebygge og håndtere stress hos dine medarbejdere
• Skab åbenhed omkring stress
• Brug personalemøder og MUS til at tale med dine medarbejdere om, hvordan det går
• Vurdér løbende om der er rimelig sammenhæng mellem krav og ressourcer, og sørg for at medarbejderne har de nødvendige kompetencer i forhold til kravene i arbejdet
• Informer om forandringer, også når der ikke er noget nyt
• Lyt og forhold dig til stemningen blandt dine medarbejdere, f.eks. øget utilfredshed, øget sygefravær eller faldende engagement
• Tag alle henvendelser om stress alvorligt og hjælp den enkelte til at håndtere sin situation
• Tal med medarbejderen, evt. ud fra de identificerede belastninger og se på arbejdsopgaver og arbejdstid og find frem til aflastningsmuligheder
• Søg evt. hjælp i HR, personale
• Formidl evt. kontakt til eksternt hjælpesystem. Se også VIP-instruksen Psykologisk rådgivning til ansatte i Region Hovedstaden
• Fortæl de øvrige kolleger om de aftaler som indgås og som vedrører den pågældende medarbejders samarbejde med den øvrige gruppe

 

Tilbage til top