Formålet med denne vejledning er at sikre en rationel, ensartet og kompetent anskaffelse, indførelse og anvendelse af decentralt laboratoriemedicinsk måleudstyr (POCT).
Ledere og medarbejdere, der er involveret i anskaffelse og anvendelse af POCT-udstyr på Amager og Hvidovre Hospital.
Undtaget er udstyr, der alene anvendes til forskning. Ansvar for alle aktiviteter i et forskningsprojekt er placeret hos den forskningsansvarlige.
Decentralt laboratoriemedicinsk måleudstyr (POCT=Point Of Care Testing):
POCT er decentrale analyser/decentralt udstyr, der anvendes til undersøgelser, der udføres tæt på eller ved patienten (bed side), hvor resultatet kan medføre ændringeri behandlingen af patienten (jf. ISO-standard 22.870).
Det omfatter primært klinisk biokemiske eller klinisk mikrobiologiske analyser/målinger, der udføres uden for laboratorierne, for at imødekomme behov for patientnære undersøgelser med korte svartider.
Eksempler er apparatur til måling af glukose, hæmoglobin, influenza diagnostik, syre/base, koagulationsanalyser samt urin stix. Apparaturet betjenes som udgangspunkt af de kliniske afdelinger selv.
EKG-udstyr betragtes på AHH som POCT-udstyr.
Instruks: Betjeningsvejledning med beskrivelse af kvalitetssikring, kontrol og indkøb af reagenser og forbrugsvarer til drift og teknisk support
Laboratoriemedicinsk speciale: Diagnostisk afdeling, der er ansvarlig for et givet decentralt laboratoriemedicinsk måleudstyr.
Nøgleperson: Kontaktperson på den kliniske afdeling, der har modtaget undervisning i POCT-udstyr, som formidler viden og information om prøvemateriale og brug af POCT-udstyr fra laboratoriemedicinsk speciale.
POCT-koordinatorer: Der er to POCT-koordinatorer på AHH en på henholdsvis KBA og KMA. Disse har overblikket over POCT-udstyr på hospitalet, og kan servicere afdelingerne efter behov, alternativt vide hvem klinikerne skal henvende sig til, for at få den nødvendige assistance. Ligeledes skal POCT koordinatoren kunne sørge for undervisning af klinikerne – typisk nøglepersonen i afdelingerne i anvendelsen af POCT-udstyr.
POCT-udvalget: POCT-udvalget på Amager og Hvidovre Hospital er nedsat i regi af Diagnostisk Forum. POCT-udvalget har bl.a. til formål at sikre en hensigtsmæssig og sikker anvendelse af POCT-udstyr/-analyser, tage stilling til eventuelle nye POCT-analyser/-udstyr på hospitalet under hensyntagen til indvirken på patientforløb, tekniske udfordringer, brugervenlighed samt økonomi samt sikre et system til kvalitetssikring, overvågning, vedligeholdelse samt relevant oplæring af brugerne. Endvidere kan udvalget opsætte krav til udstyr til selvtestning (udstyr, der udleveres fra hospitalet til brug i patientens eget hjem).
Indførelse af nye POCT-undersøgelser eller udstyr samt tilhørende forbrugsvarer, kan kun ske efter godkendelse i POCT-udvalget og efter aftale med relevant laboratoriemedicinsk speciale (diagnostisk afdeling).
Ved allerede indførte POCT-undersøgelser, kan genanskaffelser, opgraderinger eller andre ændringer ske i samarbejde mellem den kliniske og den relevante laboratoriemedicinske afdeling.
De kliniske afdelinger
Laboratoriemedicinsk speciale
Som udgangspunkt finansierer den kliniske afdeling reagenser, kontroller, kalibratorer etc. Der kan dog laves andre aftaler. F.eks. er det som hovedregel Klinisk Biokemisk afdeling, der finansierer reagenser til Syre-Base udstyr.
Medicoteknisk udstyr, Indkøb, vedligehold og udfasning
Biologisk materiale, mærkning af
Koncept for placering af POCT-udstyr.pdf