Tobramycin via TOBI Podhaler

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Målgruppe

Personale: Sygeplejersker ansat i Lungemedicinsk Daghospital 255

Patient: Patienter i ambulant regi, som kræver behandling med tobramycin mod nedre luftvejsinfektion med Pseudomonas.

 

Formål

At sikre korrekt administration af pulverinhaleret antibiotika med tobramycin via TOBI Podhaler samt plan for opstart med testdosis i Lungemedicinsk Daghospital.

 

Indikation

Tobramycin via TOBI Podhaler gives til forebyggelse af nedre luftvejsinfektion med Pseudomonas aeroginosa.

Tobramycin kan anvendes til følgende patientgrupper:

  1. Patienter med recidiverende nedre luftvejsinfektioner med Pseudomonas aeroginosa.
  2. Patienter med førstegangstilfælde med nedre luftvejsinfektion med Pseudomonas aeroginosa

For begge patientgrupper skal følgende fremgangsmåde med testdosis følges for opstart af behandling.

Tilbage til top

Definitioner

Fremgangsmåde

TEST DOSIS:

Alle patienter, som påtænkes behandling med Tobramycin via TOBI Podhaler, skal først gives testdosis efter følgende plan – dette må kun udføres i Lungemedicinsk Daghospital 255:

  1. Udfør spirometri (baseline)
  2. Inhalation af Tobramycin 28 mg via TOBI Podhaler – giv kun 1 kapsel
  3. Udfør spirometri efter 15 min.
  4. Et fald i FEV1 > 10% er kontraindikation for behandling. OBS om patienten oplever bronkospasme.
  5. Hvis der ikke ses fald i FEV1 gives der umiddelbart herefter 3 kapsler Tobramycin á 28 mg via TOBI Podhaler. Lad gerne patienten håndtere klargøring af device for at optimere teknikken.
  6. Udfør spirometri igen efter 15 min.
  7. Tåles dette, dvs. uden fald > 10% i FEV1, sættes patienten i den ordinerede behandling.
  8. Instruere i og udlevere peakflowmeter. Noter pts peakflow værdi på dagen. Bruges ved telefonisk opfølgning.

DOSIS:

Såfremt patienten tåler behandling med Tobramycin gives der sædvanligvis følgende dosis:

1. Patienter med recidiverende nedre luftvejsinfektioner med Pseudomonas aeroginosa.

  • 112 mg 2 gange dagligt (dvs. 4 kapsler hver morgen og 4 kapsler hver aften á 28 mg) via TOBI Podhaler. Dosisintervallet bør være ca. 12 timer og ikke under 6 timer.
  • Behandling foregår i cyklus á 28 dages behandling efterfulgt af 28 dages pause med mindre andet er aftalt med læge. Denne cyklus gentages 3 gange efterfulgt af lægelig plan for videre forløb.
  • Behandlingen opstartes hurtigst muligt efter endt behandling med 2-stofs antibiotisk behandling efter afdelingens gældende instruks.

2. Patienter med førstegangstilfælde med nedre luftvejsinfektion med Pseudomonas aeroginosa

  • 112 mg 2 gange dagligt (dvs. 4 kapsler hver morgen og 4 kapsler hver aften á 28 mg) via TOBI Podhaler. Dosisintervallet bør være ca. 12 timer og ikke under 6 timer.
  • Behandling foregår 2 x 28 dages behandling uden pause, efterfulgt af lægelig plan for videre forløb.
  • Behandlingen opstartes hurtigst muligt efter endt behandling med 2-stofs antibiotisk behandling efter afdelingens gældende instruks.
     

ADMINISTRATION:

Tobramycin inhaleres via TOBI Podhaler – patienten instrueres efter endt testdosis i brug af TOBI Podhaler, herunder information om virkning, bivirkning, håndtering og hygiejniske forholdsregler ifht. brug af device.

Informér patienten om, at vanlig behandling med bronkieudvidende inhalationsmedicin skal tages før behandling med Tobramycin.

Gennemgå evt. indlægssedlen/patientvejledning med patienten – se link under bilag

Hver inhalator + hylster/device må ikke bruges længere end 1 uge, hvorefter det skal kasseres.

Udlevér bøtte til medicinrester til tomme kapsler. Udleveres af sygeplejerske i afd. 255.

Der udleveres Tobramycin til 7 dages behandling. Udleveres af sygeplejerske i afd. 255.

Hvis en patient er i fast forebyggende behandling med antibiotika (fx tbl. Azithromycin) skal det altid konfereres med læge, om patienten skal pausere behandling med dette før opstart af behandling med Tobramycin.

Skal tilføjes Patientlisten i Sundhedsplatformen. SnapShot redigeres med plan.

 

OPFØLGNING:

  1. Patienter med recidiverende nedre luftvejsinfektioner med Pseudomonas aeroginosa

Patienten skal følge en cyklus á 3 behandlinger, 28 dage ad gangen, adskilt af pauser á 28 dage.

  • Efter 7 dages behandling:
    • Telefonisk opfølgning efter 7 dages behandling.
      • Pt måler peakflow.
      • Såfremt patienten ikke har haft signifikante bivirkninger i form af bronkospasme/tiltagende dyspnø, kan patienten fortsætte behandling og afhente medicin til 3 ugers behandling i afd. 255.
  • 14 dage inde i 1. pause:
      • Sygeplejekonsultation med fysisk fremmøde:
        • Spirometri + saturation
        • Vurdering af bivirkninger – særligt fokus på graden af dyspnø
        • Spørge ind til håndtering af device (TOBI Podhaler)
        • Behov for udlevering af ekspektorat bægre?
        • Såfremt patienten ikke oplever signifikante bivirkninger, udleveres Tobramycin til næste 28 dages behandling, som skal påbegyndes efter yderligere 14 dage.
        • Planlæg ny tid hos sygeplejerske 14 dage inde i 2. pause.
  • 14 dage inde i 2. pause
      • Sygeplejekonsultation med fysisk fremmøde:
        • Spirometri + saturation
        • Vurdering af bivirkninger – særligt fokus på graden af dyspnø
        • Håndtering af device (TOBI Podhaler)
        • Behov for udlevering af ekspektoratbægre?
        • Såfremt patienten ikke oplever signifikante bivirkninger udleveres Tobramycin til næste 28 dages behandling, som skal påbegyndes efter yderligere 14 dage.
        • Planlæg ambulant tid hos læge (gerne ###NAVN###) 14 dage inde i 3. pause.
  • 14 dage inde i 3. pause
      • Ambulant kontrol hos læge (gerne ###NAVN###) med fysisk fremmøde i afd. 255. Måling af
        • Spirometri + saturation
        • Lægelig vurdering og fremadrettet plan.
  1. Patienter med førstegangstilfælde med nedre luftvejsinfektion med Pseudomonas aeroginosa

Patienten skal behandles 3 x 28 dage uden pause.

  • Efter 7 dages behandling:
    • Telefonisk opfølgning efter 7 dages behandling.
      • Pt måler peakflow.
      • Såfremt patienten ikke har haft signifikante bivirkninger i form af bronkospasme/tiltagende dyspnø, kan patienten fortsætte behandling og afhente medicin til 3 ugers behandling i afd. 255. Efter de 28 dages behandling afhentes 1 ny pakke til de resterende 56 dages behandling i afd. 255.
  • Efter endt behandling á 3 x 28 dage:
  • Efter endt behandling á 3 x 28 dage skal pt. have tid til lægelig vurdering og fremadrettet plan, gerne hos ###NAVN###.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

DOKUMENTATION I SUNDHEDSPLATFORMEN:

Alle patienter, som opstarter behandling med Tobramycin skal registreres under ”Delte Patientlister” i undergruppen ”Udlevering af Medicin” for afd. 255. Opstartsdato samt forventet varighed af behandling registreres. Alle udleveringer registreres.

Afsnitsledelsen har ansvaret for, at personalet er oplært til varetagelse af denne opgave.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag

Patientvejledning: (se ”Brugsanvisning til Podhaler-inhalator)

http://www.indlaegssedler.dk/indlaegssedler/indlaegsseddel/22191

Tilbage til top