Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
Målgrupper og anvendelsesområde
Instruksen henvender sig til læger og sygeplejersker i Medicinsk Enhed.
Definitioner
Udtagelse af arterieblod til bestemmelse af PaO2, PaCO2, pH, HCO3¯ (og COHb)
Fremgangsmåde
Indikation:
Arteriepunktur (A-pkt) bruges bl.a. til at
- Vurdere sværhedsgraden af respirationsinsufficiens – herunder om der er kuldioxidophobning, om den er akut el. kronisk
- Vurdere om patienten opfylder kriterier for iltbehandling i hjemmet (SatO2 < 92%)
Punktursted:
- Vanligvist a. radialis, alternativt a. femoralis
Praktisk udførelse:
- Prøven bestilles i SP. Husk at angive evt. ilttilskud.
- Analyseres på afdelingen og svar kommer på papir og i lab.-skema
- Handsker og afspritning
- Arterien palperes foran én eller mellem to fingre
- Der anvendes special a-pkt-sprøjte, der er præpareret med antikoagulans
- stemplet i sprøjten trækkes tilbage til 1 ml
- kanylen indføres i arterien
- i a. radialis stikkes i en vinkel på 45°, i a. femoralis stikkes lodret - og med længere kanyle (blå eller grøn)
- sprøjten fyldes af sig selv grundet arterietrykket
- Der komprimeres i 5 min, længere hos pt i AK-beh eller med trombocytopeni
- Prøven bestilles af sekretær/sygeplejerske i GS (husk angivelse af evt. niveau af evt. ilttilskud). Afhentes af piccoline til analyse på KKA. Svar kommer i GS og på printer i sekretariat.
Normalværdier:
- pH: 7,36 - 7,44
- PaO2: 10,0 - 12,0 kPa (12 kPa for en rask 20 årig, 10 kPa for en rask 70 årig)
- PaCO2: 4,4 - 6,0 kPa (4,4 - 5,7 kPa for mænd, 4,7 - 6,0 kPa for kvinder)
- COHb: hvis >2% har pt røget (1-2% er et grænseområde)
- Base Excess (BE): –2 - +3 mmol/L for mænd, –3 - +2 mmol/L for kvinder (BE sv.t. den mængde syre, der kan titrere blodet til en pH på 7,40 ved en normal PaCO2 (5,3 kPa)
Tolkning:
A-pkt kan give information om:
- graden af hypoxæmi
- en ventilationsinsufficiens er akut eller kronisk
- evt. metabolisk acidose eller alkalose
- evt. respiratorisk acidose eller alkalose
- graden af alveolær ventilation (PaCO2 er direkte proportionalt hermed)
- om der er CO-forgiftning (ikke alle apparater måler dette)
1. Hypoxi med normal eller lav PaCO2: (type I respirationsinsufficiens)
Tyder på:
- en 'diffusions'-forstyrrelse - fx betinget af lungeemboli, lungefibrose m fortykkede interstitielle septae, shuntning, atelektase, tumor, pneumoni, lungeødem eller lungekarssygdom.
CO2 diffunderer 200 x lettere end O2 over blod-lunge barrieren. Derfor vil sygdom med nedsat diffusionsmulighed medføre fatal hypoxi før der ses betydende stigning i PaCO2
1.a. Hypoxi som ovenfor og som ikke/dårligt korrigeres vha ilttilskud (A-A DO2 nedsat)
Tyder på:
- Shunt - dvs venøst/ikke-iltet blod blandes med iltet blod. Det venøse blod kommer aldrig i kontakt med ilten og ekstra iltning af den fraktion af blodet, som allerede bliver iltet, ændrer ikke på dette.
- Shunt kan skyldes en intrakardiel shunt, en vaskulær malformation i lungerne, atelektase og pneumoni
- Ved udtalt fortykkelse af de interstitielle septae - som ved lungeødem eller ARDS, kan hypoxien også vanskeligt korrigeres vha ilttilskud
1.b. Hypoxi som ovenfor og som kan korrigeres vha nasalt ilttilskud (A-A DO2 øget):
Tyder på:
- ventilations/perfusions (V/P) mismatch, dvs at der er områder med afvigelse fra det ideelle 1:1 forhold mellem V/P- nogle områder overventileres i forhold til perfusionen andre underventileres
- Ses ved obstruktiv lungesygdom - fx ved astmaanfald, ved KOL, ved interstitiel lungesygdom, ved alveolære lungesygdomme og ved lungekarssygdom
2. Hypoxi med samtidig hypercapni (høj PaCO2): (type II respirationsinsufficiens)
Tyder på ventilatorisk insufficiens:
- hypercapni og acidose tyder på akut ventilatorisk insufficiens
- hypercapni med normal pH tyder på en længerevarende tilstand, med tid til renal kompensation (tolkningen kan hjælpes ved plot af måleværdi i nedenstående diagram (###NAVN### diagram)
Effekt af temperatur (febrilia):
Ved højere temperatur forskydes hæmoglobins iltdissociationskurve (sammenhæng mellem PaO2 og SatO2-%) mod højere PaO2 for en given iltmætningsgrad af hæmoglobin. Hæmoglobin afgiver v højere tp lettere den bundne ilt men optager den også dårligere – dvs. for at opnå en given SatO2-% under passage igennem lungerne skal iltpartialtrykket her være relativt højere
A-pkt prøven analyseres ved en temperatur på 25° og måleværdier korrigeres til normal tp på 37°. Har pt feber vil korrektion i henhold hertil resultere i højere værdier for PaO2 på udskriften, mens SatO2 vil være uforandret, fx kan PaO2 ændres fra 8,3 til 10,1 kPa hvis en tp på 40° indtastes
Siggård-Andersen diagram:
###TABEL_1###
Syre – base tilstande:
Metabolisk Acidose:
(ses ved syreoverskud eks. nyreinsufficiens eller basetab eks. gastrointestinale tab)
En tilstand med ophobning af syre eller tab af base. Fald i SBE.
Metabolisk alkalose:
(ses ved syretab eks. hypokaliæmi eller ved baseoverskud eks. diuretikabehandling)
En tilstand med tab af syre eller ophobning af base. Stigning i SBE.
###TABEL_3###
Respiratorisk Acidose:
(ses ved akut forværring i kronisk lungesygdom eks. KOL, men ses også ved anden hypoventilatorisk årsag)
En tilstand med ophobning af CO2. Stigning i pCO2.
###TABEL_4###
Respiratorisk Alkalose:
(ses ved akut lungeinsufficiens eks. lungeemboli)
En tilstand med udluftning af CO2. Fald i pCO2.
###TABEL_5###
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag