Syfilis
Indhold
Målgrupper og anvendelsesområde. 1
Smitteopsporing og forebyggelse af spredning. 5
Klinisk personale i Infektionsmedicinsk Afdeling.
Mørkefeltsmikroskopi af sekret eller væv er definitiv, men i høj grad erstattet af påvisning af DNA fra Treponema pallidum ved PCR, som i modsætning til mørkefeltsmikroskopi kan anvendes på både rektale og orale chankere, da der ikke er risiko for falsk positive resultater fra apatogene spirokæter.
Ved chankersuspekte læsion opsamles sårsekret på eSwap. Sekretmængden øges ved at presse på siderne af læsionen. Ved tørre læsioner skrabes i sårskorpen og der pådryppes lidt sterilt saltvand, hvorefter prøven kan tages.
En formodet diagnose stilles ved anvendelsen af to tests, hhv. en non-treponemal test og en treponemal test mhp at minimere falske resultater. Region Hovedstaden anvender en revers screeningsalgoritme. Det vil sige at man screener med en treponemal EIA og bekræfter med en non-treponemal test (RPR).
Non-treponemale tests responderer på behandling, og hovedparten vil blive non-reaktive efter endt behandling. Enkelte personer forbliver dog non-treponemal positive i årevis.
Hovedparten af personer med en positiv treponemal test vil være positive livslangt.
Ved mistanke om neurosyfilis skal intratekalsyntese for syfilis udføres.
PCR for syfilis DNA samt intratekalsyntese udføres på SSI.
Til udredning af syfilis bestilles Best/Ord: DNK05245, se bilag.
Til aktivitets/behandlings monitorering af syfilis bestilles Best/Ord: DNK05249.
Algoritme til tolkning af syfilis antistof prøver kan ses sidst i databladet til ”Syfilis antilipide og antitreponemale antistoffer (fuld undersøgelse)” som er linket under bilag.
Den treponemale test anvendes til diagnose og den non-tremonemale (RPR) til vurdering af stadie sammenholdt med klinik.
WR anvendes ikke længere.
Stadie inddeling ved første infektion (ubehandlet):
###TABEL_1###
Har patienten tidligere haft syfilis anvendes stigning i RPR samt klinik.
Være opmærksom på at alle syfilisserologiske analysemetoder kan både give sandt positive og falsk positive resultater. Positivt fund af minimal styrke ved RPR kombineret med negative fund ved begge de treponemale metoder: Kan være begyndende reaktivitet ved nyligt erhvervet syfilis. Hvis der ikke nyligt er givet antibiotika og heller ikke gives antibiotika under observationen, kan serologisk afklaring opnås gennem undersøgelse af en ny prøve udtaget (2-)4 uger senere.
Syfilisserologi kan ikke benyttes til adskillelse af de forskellig spirokæter (syfilis, yaws, bejel og pinta).
Nedenstående behandlinger er som udgangspunkt i prioriteret rækkefølge da der er flere muligheder.
Erytromycin bør været reserveret til specielle situationer da resistens er rapporteret.
Stadieinddeling er vigtig af hensyn til behandling.
Karakteriseret ved < 1 års varighed, inkluderer primær syfilis, sekundær syfilis og tidlig latent syfilis < 1 års varighed.
Behandles med en af følgende:
Til gravide med penicillin allergi gives en af følgende:
NB! Sværere tilfælde af sekundær syfilis (neurologiske og okulære symptomer, visceral involvering (fx hepatitis) etc.)
Ved sværere tilfælde af sekundær syfilis, hvor der ud over affektion af hud og slimhinder er tegn på affektion af meninges, iridocyclitis, hepatitis eller andet, behandles som ved neurosyfilis. Der bør foretages lumbalpunktur forud for behandling.
Karakteriseret ved > 1 års varighed, latent syfilis af mere end et års varighed, latent syfilis af ukendt varighed og tertiær syfilis med undtagelse af neurosyfilis.
Der bør gøres LBP til udelukkelse af neurosyfilis.
Behandles med en af følgende:
Til gravide med penicillin allergi gives en af følgende:
Obs evt. forebyggelse af Herxheimer‑reaktion.
Anbefalet behandling:
Ved Penicillin allergi eller graviditet:
Ved penicillinallergi og parenteral behandling ikke tolereres:
Obs evt. forebyggelse af Herxheimer‑reaktion.
Lumbalpunktur foretages for at fastslå pleocytose og sikre serologisk undersøgelse af spinalvæske (intratekalsyntese). Begge dele for at sikre diagnosen, vejlede ved valg af behandling, og til vejledning ved kontrol af behandlingseffekten.
6‑12 timer efter påbegyndt behandling ses influenzalignende symptomer med temperatur-stigning og accentuering af det syfilitiske hududslæt hos mere end 50% af patienterne. Patienten bør orienteres om denne reaktion, da den ellers kan opfattes som allergi over for det givne antibiotikum.
Ved patienter med sværere tilfælde af sekundær syfilis, neurosyfilis, kardiovaskulær syfilis eller svækket almentilstand kan reaktionen dæmpes ved indgift af 50 mg prednison dagen før behandlingen og på første behandlingsdag.
Såfremt en kvinde smittes før eller under graviditeten, kan man behandle med standardbehandling og dermed helbrede både patienten og fosteret.
Hos gravide med penicillinallergi anvendes erythromycin 500 mg oralt fire gange dagligt i 14 dage eller ceftriaxon 2 g i.v. i 14 dage (kontraindiceret ved anafylaksi overfor et penicillin).
Tetracycliner er kontraindiceret.
Såfremt patienten tidligere er sufficient behandlet for syfilis, er der ingen grund til at behandle, selv om patienten stadig er seropositiv, forudsat at reinfektion kan udelukkes. Er der tvivl om, hvorvidt en gravid kvinde er sufficient behandlet for en tidligere syfilis, gives standardbehandling.
Maternelle IgG‑antistoffer, men ikke maternelle IgM‑antistoffer overføres passivt til barnet og vil genfindes i navlesnorsblod. Maternelle antistoffer vil forsvinde fra barnets blod i løbet af det første halve leveår.
Hos patienter med ubehandlet HIV‑infektion er tilfælde af behandlingssvigt samt hurtig progression til neurosyfilis beskrevet. De kliniske symptomer kan være atypiske, og desuden er enkelte tilfælde af syfilis med negative serologiske fund beskrevet.
Patienter med HIV-infektion, som har eller mistænkes for at have syfilis, bør derfor undersøges grundigt, herunder undersøges for gonoré, klamydia og LGV, og følges nøje.
Det tilrådes at være liberal med hensyn til at foretage lumbalpunktur.
Afdelingsledelsen i Infektionsmedicinsk Afdeling