Feber efter rejse

Genveje

Baggrund

Initial vurdering

Isolation

Udredning

Ekspositioner

Anamnese

Tidligere sygdomme

Objektive fund

Diagnostik

Behandling

Anmeldelse af sygdomme

 

Baggrund

Feber er et af de hyppigste symptomer hos hjemvendte efter rejse og kan repræsentere alt fra milde øvre luftvejsinfektioner til alvorlige, livstruende infektioner. Infektioner kan være erhvervet i udlandet eller i Denmark før eller efter rejsen. Det er vigtigt at holde sig for øje om sygdommen er smitsom idet disse sygdomme kan udgøre en helbredsrisiko for sundhedspersonale, pårørende og andre der har haft kontakt med patienten eller dennes omgivelser. De fleste patienter fejler ikke noget alvorligt og ofte bliver patienten rask uden at man finder en årsag, men det er vigtigt ikke at overse patienter med potentielt livstruende og smittefarlige sygdomme. Husk, at patienten sagtens kan fejle noget der ikke er relateret til rejsen.

Husk de fire årsager til feber:

  1. Infektion, som kan være - men ikke nødvendigvis er - rejserelateret.
  2. Reumatologiske lidelser (f.eks. systemisk lupus erytematosis (SLE), morbus Still, morbus Behçet, reumatoid arthrit, vaskulitider)
  3. Maligne sygdomme (solid eller hæmatologisk cancer).
  4. ”Toksisk” (drug feber, forgiftninger, malignt neuroleptika syndrom etc.).

Initial vurdering

Det første og vigtigste at få afklaret når man står overfor en patient med mistanke om infektion efter ankomst/hjemkomst fra udlandet er:

Isolation

Ved risiko for smitte er det vigtigt hurtigt at afgøre om der er behov for høj-isolation på højt specialiseret afdeling eller behov for luftbåren-, dråbe- eller kontaktisolation.

Information om isolationsregimer, rengøring og isolationsvarighed for de vigtigste smitsomme sygdomme kan ses på Isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme (bilag til regional vejledning: Isolation – hvilke patienter skal isoleres og hvordan?).

Beslutningen om at iværksætte høj-isolation er altid en bagvagtsbeslutning. Der ligger action-cards til håndtering af højisolationssygdomme på afdeling 112 i beredskabsmappen:

###FOLDER###

Udredning

Ekspositioner

Ekspositioner er en af de vigtigste dele af anamnesen at få afklaret hos en hjemvendt rejsende. Nedenstående er forslag til hvilke områder der kunne spørges ind til. Relevansen af punkterne afhænger i øvrigt af rejsemålet og sygdomsbilleder:

  1. Rejsemål og præcise datoer for hvornår patienten har opholdt sig hvor og hvor længe. Beskrivelse af rejseselskab, alene, som par, med familie eller skole, med venner af samme/modsatte køn? Beskrivelse af forhold på rejselokalisation, regntid, tørtid, jungle eller ørken, højde over havet. Rejseerfaring, 1. eller 10. besøg på lokalisationen?
    Tænk: INKUBATIONSTID.
  2. Aktiviteter under rejsen/rejsens formål?
    Forretningsrejser udelukkende i storby? Safari? Udviklingsarbejde? Besøg på dyrefarm? Besøge familie i udlandet? Ekspedition? Trekking?
  3. Boligforhold?
    Resort? Boet lokalt? Boet under primitive forhold? Boet i tæt kontakt til dyr? Sovet med myggenet etc.
  4. Føde- og drikkevarer?
    Spist og drukket lokalt? Upasteuriserede mælkeprodukter? Rå fisk/skalddyr? Råt/ikke-gennemstegt kød?
  5. Dyrebid?
    Myg, tæger, mider, lus, lopper? Andre insekter? Slanger? Pattedyr?
  6. Badning/rafting/dykning i ferskvand?
  7. Ubeskyttet sex?
    Mænd, kvinder eller begge dele?
  8. Gået med bare tæer?
  9. Kontakt til dyr?
    Fugle, svin, andre dyr?
  10. Indlæggelse/behandling på hospital
    Injektioner, operationer, inseminering? Fuld/partiel behandling af infektioner under rejsen? Hvis ja, hvilke præparat(er) har patienten modtaget?
  11. Tatoveringer? Piercinger?
  12. Vaccinationer inden rejsen og børnevaccinationsprogram?
  13. Malariaprofylakse?
    Hvilket præparat? Har patienten taget det korrekt?
  14. Derudover kan det være relevant at høre om andre medrejsende har haft lignende eller andre symptomer?

Der findes mange kilder til nyttig information om forskellige infektionssygdommes geografiske udbredelse, inkubationstid og sygdomsbillede. Se tabel 1.

 

Tabel 1

Nyttige links til oplysninger om infektionssygdommes geografiske udbredelser og anbefalinger vedrørende vaccinations/profylakse.

###TABEL_1###

 

Anamnese

I forhold til rejserelaterede sygdomme er det især vigtigt at få afklaret hvilke symptomer, der startede hvornår i forhold til rejsen (Obs inkubationstid). F.eks. vil feberdebut 3 dage efter ankomst fra Danmark til et malaria-område ikke kunne være malaria (inkubationstid mindst 1 uge). Debut med feber, hovedpine og muskelsmerter mere end 3 uger efter hjemkomst fra områder med Dengue vil næppe være Dengue feber (inkubationstid op til 10 dage).

 

Tidligere sygdomme

Immunstatus er særlig relevant, idet immunsupprimerede patienter (diabetes mellitus, prednisolon- eller anden immunsupprimerende behandling, cancer, alkoholmisbrug, splenektomi, HIV-infektion, primære immundefekter) har øget risiko for visse sygdomme eller risiko for særligt alvorlige forløb (f.eks. melioidose, listeriose, tuberkulose, CMV-infektion, svampeinfektion).

 

Objektive fund

I forhold til rejserelaterede infektionssygdomme kan det være særligt relevant at undersøge for udslæt (Dengue, rickettsiose, mæslinger etc.), petekkier, hudblødninger og f.eks. at lede efter en eschar (rickettsiose).

Diagnostik

For alle rejsende hjemkommet med feber eller anden grund til infektionsmistanke bør gennemdyrkes med blod og urin som minimum, og afhængig af symptomer og fund; luftvejssekret, spinal-, ledvæske eller sårpodninger.

Specifikke prøver udover generel gennemdyrkning vil afhænge af patientens symptomer, objektive fund, samt ekspositioner.

I tabel 2 er listet nogle af de hyppigste prøver. Yderligere information om prøvetagning findes i andre instrukser, SSI’s hjemmeside (ssi.dk) eller andre opslagsværker (UpToDate, Mandell, infmed.dk, CDC, WHO, IDSA etc.) eller kontakt klinisk mikrobiologisk afdeling (tlf. 2-6443) eller SSI ved specifikke spørgsmål om prøver (tlf. ###TELEFON###).

 

Tabel 2

Hyppige prøver hos patienter med mistanke om infektion efter rejse til udlandet.

###TABEL_2###

 

Behandling

Behandlingen afhænger af hvilke sygdomme der er mistanke om og patientens tilstand.

Se specifikke instrukser for f.eks. malaria, rabies, hiv etc. Regionens antibiotika-vejledning (fås også som app) kan benyttes til valg af antibiotika hos patienter med symptomer på infektion efter hjemvendt rejse i udlandet (OBS! Penicillin-resistente pneumokokker, ciprofloxacin-resistent Salmonella typhi eller Campylobacter, EBSL-producerende enterobakterier etc.).

Ved tvivl kontakt infektionsmedicinsk bagvagt eller mikrobiologisk vagthavende (tlf. ###TELEFON###).

Anmeldelse af sygdomme

Nogle sygdomme er anmeldelsespligtige. En fuld liste over disse sygdomme findes på nedenstående hjemmeside (individuelt anmeldelsespligtige sygdomme):

ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/anmeldelse-af-sygdomme

Anmeldelse foregår online via SEI.