Målgrupper og anvendelsesområdeDefinitionerFremgangsmådeAnsvar og organiseringReferencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertilBilag
Definitioner
En voldelig patient er en person der fysisk eller psykisk krænker personalet. Den voldelige patient kan være mere eller mindre bevidst om sin adfærd afhængigt af sin sygdom/tilstand. Derfor er håndteringen af patienten afgørende for det efterfølgende samarbejde med patienten og resultatet af behandlingen.
Patienter der fra ankomsten virker truende, udgør en øget risiko, men også ellers rolige patienter kan ændre adfærd og blive truende/voldelige som resultat af voksende frustration/afmagt, fx pga. ventetid.
Visse patienttyper har øget tilbøjelighed til voldelig adfærd, herunder specielt paranoide, misbrugere og patienter der tidligere har reageret voldeligt. Desuden vil visse somatiske sygdomme/tilstande kunne udtrykkes i voldelig og aggressiv adfærd, fx meningitis, postiktal tilstand efter epileptisk anfald, agiteret demens, delir, skade og medicinforgiftning.
Fremgangsmåde
I håndteringen af den voldelige patient er det vigtigt, hurtigt og i samarbejde med kollegaer, at bedømme om patienten udviser truende eller voldelig adfærd på baggrund af
- somatisk sygdom
- psykisk sygdom
- Andet (hverken pga. svær sygdom eller på baggrund af at være tilskadekommet).
Generelle retningslinier for alle truende/voldelige patienter
Voldelig adfærd kan opstå pludseligt eller gradvist i løbet af kontakten med patienten, og der findes ikke én metode til håndtering af en sådan situation. Dog kan følgende generelle råd virke dæmpende på en anspændt situation (gælder for alle 3 patient-kategorier):
- Undgå direkte vedvarende øjenkontakt, der kan virke provokerende.
- Respekter patientens personlige sfære.
- Afstanden mellem personale og patienten bør være mindst en armslængde, og afstanden bør øges op til flere gange, hvis patienten virker anspændt.
- Hvis patienten trækker sig væk fra personalet, bør personalet spørge patienten om, hvor personalet skal befinde sig, for at patienten føler sig tilpas.
- Informer patienten inden en fysisk kontakt, dette øger patientens følelse af kontrol over situationen.
- Undgå fysisk kontakt med patienten bagfra uden at informere patienten først.
- Vær opmærksom på både patientens og eget kropssprog.
- Undgå direkte konfrontation både verbalt og nonverbalt.
- Tilbyd noget at spise eller drikke, det kan opbløde situationen.
- Under optimale vilkår bør patienten tilses i et lokale med to døre, det giver både patienten og personalet mulighed for flugt, dette øger trygheden for begge parter.
- Undgå at der findes ting i lokalet, der kan anvendes som kasteskyts eller våben mod personalet. Dette gælder også ved receptioner/skanker, der er åbne for henvendelse.
- Informer om nødvendigt på en rolig måde patienten om konsekvenserne af voldelig adfærd, det kan få patienten til at forstå alvoren i situationen.
- Hvis personalet føler sig truet eller ubehageligt til mode ved kontakt med patienten, kan det muligvis hjælpe, at andet personale overtager behandlingen.
- Hvis patienten uanset personalets indsats virker aggressiv og konfronterende, må der tilkaldes assistance fra yderligere personale, herunder portør og evt. politi.
Vurder i hvert enkelt tilfælde, hvornår behandlingen bør ophøre grundet patientens adfærd og foretag derefter nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.
Ad 1: Somatisk syg patient
Supplerende retningslinjer for håndtering af truende/voldelig adfærd hos en somatisk syg patient.
- Patienten føres til en stue af ansvarshavende sygeplejerske, kontaktsygeplejersken og evt.portør, og relevant læge tilkaldes akut til stuen.
- Er patienten voldelig, og har politiet eller Falck indbragt patienten, anmodes der om deres fortsatte tilstedeværelse. Hvis det ikke er tilfældet, tilkaldes portør og politiet straks.
- Foretag målinger af de vitale parametre, hvis situationen tillader det.
- Anlæg venflon, hvis situationen tillader.
- Foretag A-punktur, hvis situationen tillader.
- Bestil blodprøver, hvis det er indiceret og situationen tillader det.
- Skal patienten holdes med fysisk magt til ovennævnte tiltag, er der indikation for sedering af patienten.
- Sedering: Inj. Stesolid 10 mg i.v./i.m. i gentagne doser til 30 mg. Hvis fortsat behov for sedering: Inj. Serenase 5 mg i.v./i.m. kan gentages x 2. Lægeordineres.
- Hvis patienten udvikler udsættende respiration, bør patienten ventileres på maske og anæstesien tilkaldes.
- Er patienten fortsat truende og voldelig og skal holdes med fysisk magt, skal anæstesien tilkaldes til hjælp til sedering, evt. ved at lægge patienten i generel anæstesi (der vil ofte være behov for akut CT skanning af cerebrum).
- Ved indlæggelse skal modtagende afdeling informeres om patientens potentielt voldelige adfærd både mundtligt og skriftligt.
Ad 2: Psykisk syg patient
Supplerende retningslinjer for håndtering af truende/voldelig adfærd hos en psykisk syg patient
- Patienten føres til en stue af ansvarshavende sygeplejerske, evt. kontaktsygeplejerske, og relevant læge tilkaldes akut til stuen.
- Er patienten voldelig, og har politiet eller Falck indbragt patienten, anmodes der om deres fortsatte tilstedeværelse. Hvis det ikke er tilfældes, tilkaldes portør og politiet straks.
- Foretag målinger af de vitale parametre, hvis situationen tillader det.
- Tilkald vagthavende medicinske læge mhp. stillingtagen til behov for medicinering, evt. efter konference med medicinsk bagvagt:
Personsøgere og telefonnumre:
M1 bagvagt: 30-487
M2 bagvagt: 30-353
Akutklinikken, basen på afsnit ØB: 3 2517
Den koordinerende sygeplejerske: 3 4630
Psykiatrisk vagthavende: 50 049
Til medicinering foreslås: Inj. Serenase 5 mg i.m. Lægeordineres.
- Indlæggelse på røde eller gule papirer evt. efter konference med psykiatrisk vagthavende.
- Overførsel til psykiatrisk skadestue ved politiet efter konference med psykiatrisk vagthavende.
Ad 3: Andet
Supplerende retningslinjer for håndtering af truende og voldelig adfærd hos en ikke svært somatisk syg eller tilskadekommet patient.
- Patienten føres til en stue af ansvarshavende sygeplejerske, kontaktsygeplejerske, evt, portør, og relevant læge tilkaldes akut til stuen.
- Er patienten voldelig, og har politiet eller Falck indbragt patienten, anmodes der om deres fortsatte tilstedeværelse. Hvis det ikke er tilfældes, tilkaldes portør og politiet straks.
- Foretag målinger af de vitale parametre.
- Tilkald vagthavende medicinske læge mhp. stillingtagen til:
- om patienten tilhører kategori 1, 2 eller 3.
- hvis patienten tilhører kategori 3, bedes patienten forlade Akutklinikken/afsnittet med eller uden politieskorte. Hvis situationen tillader det, kan det komme på tale at få hjælp fra portør.
Håndtering af situation med voldelig/truende patient - under og efter
Hvem kan tilkalde hjælp:
- Alle ansatte.
Hvornår tilkalder man hjælp:
- Når den ansatte føler sig udsat for trusler om vold, vold eller aggressiv adfærd.
Hvem kan tilkaldes:
- Nærmeste kollegaer
- Portør og politi – som regel tilkaldes først portør, dernæst politi, afhængigt af situationen.
Hvordan tilkaldes hjælp:
- Tilkald af hjælp ved vold og trusler om vold. Actioncard og plakat ophænges på afdelinger og afsnit efter aftale med afdelings/og afsnitsledelsen.
Hvad er de tilkaldtes opgaver:
- Kollegaer og portører fungerer som præventiv foranstaltning
- Politiet opretter ro og orden.
Hvad kan du selv gøre indtil hjælp ankommer:
- Kom til undsætning
Opstår der pludselig en voldelig episode i afsnittet/afdelingen, hvor en kollega er i alvorlig fare, alarmeres der med det samme. Det er de nærmeste kollegaers pligt at forsøge at komme til undsætning, hvis der er alvorlig fare for liv og helbred. Hjælp udefra kan ikke altid afventes - den kan komme for sent
- Isolér den voldelige
Går volden ud over døde genstande som møbler, inventar eller lignende, forsøges voldsudøveren isoleret fra patienter eller personale indtil vedkommende er faldet til ro eller der er tilstrækkelig hjælp tilstede
- Bliv ved voldsramte og giv psykisk førstehjælp
Bliv ved den voldsramte og lad aldrig denne alene. Giv psykisk førstehjælp ved bl.a. at være nærværende, spørge til situationen og lytte, vise omsorg og ring til familie
- Underret
Hvis nærmeste leder ikke er tilstede, underrettes vedkommende straks efter voldsepisoden
Hvad gør man efter voldsepisoden:
Den voldsramte:
- Efter en voldsom hændelse, er det vigtigt, at du lytter til din krop og accepterer situationen.
- Undgå at isolere dig, men fortæl om oplevelsen til din(e) kollega(er) og nærmeste leder, og hvordan den har påvirket dig. Hverken kollegaer eller leder kan vide, hvordan du har det, tænker og føler.
- Tag dig selv og dine reaktioner alvorligt. Det er vigtigt ikke at overhøre kroppens signaler. Har du hjertebanken, ryster dine hænder eller kan du ikke slippe hændelsen og har koncentrationsbesvær, er det vigtige faresignaler. Du bør drøfte hændelsen med en anden person.
- Kontakt evt. Falck Healthcare.
Kollega til den voldsramte:
- Din voldsramte kollega har brug for din hjælp og din accept.
- Spørg ind til situationen, lyt og vær nærværende, men pres ikke din kollega til at fortælle.
- Er nærmeste leder ikke tilstede, kontaktes vedkommende, alternativt ansvarshavende sygeplejerske eller vagthavende læge.
Leder til den voldsramte:
- Er du ikke tilstede, så mød op, hvis det er nødvendigt.
- Sikre at der iværksættes den fornødne psykiske førstehjælp.
- Skab ro og få overblik over situationen.
- Koncentrer dig om praktiske følger af episoden. Overlad gerne den psykiske førstehjælp til de/den nærmeste kollega(er).
- Overvej om hændelsen har en sådan karakter, at der er behov for et efterfølgende opsamlingsmøde/debriefing for relevante medarbejdere. Har medarbejdere fra andre afsnit/afdelinger været involveret i hændelsen, gives også besked om debriefing til dennes/disses leder.
- Bed eventuelt medarbejderen om at kontakte ekstern hjælpefunktion.
Se Action card ”Vold og trusler”. Det findes i flip over-mappen i alle afsnit.
