Sygeplejersker i Akutklinikken, som opfylder følgende kriterier og har aftalt med afdelingssygeplejersken, at de har kompetence til at ordinere røntgenundersøgelser selvstændigt:
Sygeplejerskeordineret røntgenbillede:
For at undgå unødvendig ventetid for patienter med klinisk oplagte knoglebrud eller luksationer i Akutklinikken er indikationen for visse røntgenundersøgelser (basisprojektioner) hos disse patienter uddelegeret til behandlersygeplejersker.
Procedure:
Røntgenordination må udføres på følgende indikation
Hvis der er tydelig deformitet er det ikke nødvendigt specifikt, at undersøge for direkte og indirekte ømhed af knogle, idet dette altid vil være til stede ved forskudte knoglebrud.
Der skal altid undersøges for puls, sensibilitet, hudfarve og temperatur. Såfremt en eller flere af disse parametre er påvirkede skal kirurgisk skadelæge straks vurdere indikationen for grov reponering inden røntgenoptagelse. Ved svær deformitet skal der altid foretages grov reponering inden røntgen. Åbne brud skal altid konfereres med kirurgisk skadelæge.
Smykker, piercing og røntgenfaste beklædningsgenstande skal altid fjernes forud for røntgen.
Efter anamnese og objektive fund støttes frakturen om nødvendigt med en transportskinne og røntgenhenvisningen udfyldes i Web-ris og røntgenafdelingen adviseres.
Afdelingssygeplejersken er ansvarlig for at relevante ansatte introduceres til instruksen, og at det aftales med den enkelte behandlersygeplejerske, hvornår hun har opnået kompetence til at have delegeret ordinationsret til rekvisition af røntgenbilleder.
Behandlersygeplejersken er selv ansvarlig for at sige fra, hvor patientforløbet er af en sådan kompleks karakter, at den delegerede ordinationsret ikke kan gælde.