Inddeling
NAFLD omfatter spektret fra simpel steatose (Ikke-alkoholisk fedtlever, Non-Alcoholic fatty liver, NAFL) til steatohepatitis (Non-alcoholic steatohepatitis, NASH). Patienter med NASH kan udvikle fibrose, der kan progrediere til cirrose, og primær leverkræft (HCC).
Klinik
Oftest asymptomatisk, men træthed og ømhed under højre kurvatur kan forekomme. Diagnosen stilles ofte tilfældigt ved påvisning af forhøjede ALAT eller ved fund af steatose ved billeddiagnostik.
Risikofaktorer
Metabolisk syndrom (MetS) inklusiv, type 2 diabetes, adipositas (BMI>30), dyslipidæmi, hypertension, desuden familiær disposition til NASH og type 2 diabetes.
Diagnostik strategi ved udredning
- Serum fibrose scores (FIB-4 og NAFLD fibrosis score) og elastografi kan benyttes til at vurdere risiko for NASH med fibrose.
- Leverbiopsi anbefales til diagnostisk vurdering af patienter med høj risiko for NASH med fibrose og ved mistanke om differentialdiagnoser.
###TABEL_1###
Vejledning initial udredning
- Dispositioner til MetS (diabetes, hypertension, hyperlipidæmi og BMI), samt hjertekarsygdom, polycystisk ovarie syndrom) vurderes
- Taljemål, højde, vægt, BMI, vægtøgning (øget risiko ved central adipositas)
- Alkohol indtag: < 20 g/dag for kvinder, < 30 g/dag for mænd
- Medicin inkl. naturmedicin anamnese
- Hæmoglobin, leukocytter, trombocytter
- Serum total og HDL-kolesterol, triglycerid
- Faste blodsukker, HbA1c, faste insulin/c-peptid
- Udelukkelse af hepatitis B og C infektion
- Jern, ferritin og transferrin (jernmætning)
- Autoimmune markører (IgG, IgM, IgA)
- Ultralydsskanning af leveren.
Udvidet udredningsprogram hvor relevant
- Tests for cøliaki og stofskiftesygdom, polycystisk ovarie syndrom;
- Videre udredning for autoimmunleversygdom: glatmuskelcelle antistof, anti-mitokondrie antistof, antinuklære antistoffer)
- Tests for sjældne lever sygdomme hvis relevant (Wilson, α1-antitrypsin mangel, LAL-D).
Differentialdiagnoser
Alkoholisk fedtleversygdom
Vejledning initial udredning
Prognose
###TABEL_2###
Behandling
- Den primære behandling af NAFLD består af livsstilsændring (kost og motion) med henblik på vægttab og bedring af MetS. Vægttab > 3-10 % reducerer graden af steatose (> 3 %), inflammation (> 5-10 %) og fibrose (> 10 %).
- Medicinsk behandling kan overvejes til behandling af NASH ved insufficient effekt af livsstilsintervention ved: 1) fibrose ≥ F2, 2) øget risiko for progression af fibrose (alder > 50 år, MetS, øget ALAT), eller 3) udtalt necroinflammatorisk aktivitet. Der er ingen sikker evidens for valg af præparat og effekt i forhold til bivirkninger bør nøje overvejes.
- Behandling af MetS er vigtig for patienter med NAFLD og følger gældende retningslinjer.
Tilbage til top