Gastroparese er en kronisk motilitetsforstyrrelse i ventriklen der viser sig ved forsinket tømning af faste fødeemner uden samtidig forekomst af mekanisk obstruktion
Ætiologi
Diabetisk autonom neuropati, følger efter (øvre) kirurgi med lædering af n. vagus eller idopatisk er de hyppigste årsager. Sjældnere årsager er infiltrative sygdomme som sklerodermi og amlyoidose eller neurologiske lidelser som parkinsonisme eller sclerose
Symptomer
Kardinalsymptomer er kvalme (>90%), opkastninger (>80%), og tidlig mæthedsfornemmelse (60%). I svære tilfælde ses vægttab, malnutrition og dehydratio
Udredning
Gennemgang af medicinliste. Morfin, oxycodon, GLP-1 analoger og Tacrolimus forsinker ventrikeltømingen og bør om muligt erstattes af andre præparater
Gastroskopi
Ventrikeltømningsscintigrafi: Ved denne undersøgelse defineres forsinket ventrikeltømning som retention af 60% eller mere af et testmåltid efter 2 timer og/eller 10% eller mere efter 4 timer
Overvej specielt hos diabetikere at supplere med colon transittid og glucose breathtest, da obstipation og bakteriel overvækst kan forstærke symptomerne på gastroparese
Behandling
Stimulation af ventrikeltømningen med et af følgende regimer:
Metoclopramid (Primperan/Emperal) 10 mg x 3 i kortere perioder (op til 5 dage)
Domperidon (Motilium) 10 mg x 3 (EKG uden forlænget QTc skal foreligge inden og efter opstart af behandling)
Erytromycin 1.5-3 mg/kg iv over 45 min x 3 dagl. til indlagte patienter
250 mg x 3 dagl. oralt til ambulante patienter i kortere perioder p.g.a takyfylaksi
Ved manglende/utilstrækkelig effekt af ovenstående kan patienten henvises til afd L Århus Universitetshospital m.h.p vurdering af mulighed for anlæggelse af Gastrisk Pacemaker (Enterra)
Patienter, som ikke kan opretholde normal vægt trods diæt, er kandidater til ernæringsterapi, der som regel lykkes bedst med PEG sonde med jejunalt ben eller laparoskopisk anlagt PEJ
Patienter med anlagt Gastrisk Pacemaker
Efter anlæggelse på afd. L, Århus Universitetshospital overgår patienterne til kontrol af pacemakerens funktion i kirurgisk ambulatorium. 1. kontrol planlægges 3 måneder efter anlæggelse, herefter hver 6-12 måned samt efter behov.
Soykan et al. Dig Dis Sci 1998; 43: 2398-404
Revicki et al. APT 2003;18:141-51
Cassilly. Digestion 2008; 78:144-51
Abell. Am J Gastro 2008; 103:753-63
Camilleri. Am J Gastro 2013; 108:18-37
Camilleri. Gastroenterology 2006; 131:640-58