02.0.Reg.H. Kvalitetsmålsætninger og kvalitetsmål

Formål

Ansvar og organisering

Definitioner

Referencer

Bilag/links

Ændringskommentarer

 

 

Formål

Det er målet, at regionens virksomheder er blandt de bedste og kan måle sig internationalt.

Kvalitetsarbejdet skal understøtte, at patient- og brugerforløbet bliver sammenhængende og af høj faglig kvalitet, ud fra fælles kvalitetsmål.

Brugerne skal opleve en professionel indsats.

Patientforløbet skal være sammenhængende, også i overgangene mellem hospitaler, praktiserende læge og kommune.

 

For at forbedre kvaliteten udarbejdes lokale handleplaner på målbare parametre, der prioriteres efter relevans.

 

Mål for specialet.

1 Kvalitet i diagnostik og behandling
2 Forskning og udvikling
3 Grund-, efter- og videreuddannelse
4 Personalepolitik
5 Samarbejde mellem hospitaler
6 Samarbejde med primærsektor/kommuner og regioner
 

1 Kvalitet i diagnostik og behandling

Der tilstræbes en høj kvalitet i alle specialets undersøgelser, og den relevante diagnostiske information skal opnås med mindst mulig stråledosis.

Den enkelte klinisk fysiologisk/nuklearmedicinske afdeling medvirker til at opfylde RegionH, det enkelte hospitals, de henvisende afdelinger samt afdelingens egen målsætning for patientforløb.

 

Mål for ventetid

Det tilstræbes at:

 

Idet der til enhver tid overholdes de af Sundhedsstyrelsens fastsatte tidsrammer i forhold til diagnose og behandling.

 

Mål for kontinuitet, patientforløb, kommunikation og information:
I udførelsen af denne opgave skal den enkelte afdeling medvirke til – i samarbejde med hospitalets øvrige afdelinger – at sikre et sammenhængende patientforløb.

Der skal forefindes skriftlige patientinformationer for samtlige undersøgelser og behandlinger, der udføres af klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling.

Det tilstræbes at patienten føler sig velinformeret og oplever kontinuitet i undersøgelsesforløbet i afdelingen.
 

2 Forskning og udvikling

Forskning og udvikling skal foregå på et højt fagligt niveau, såvel nationalt som internationalt.

Det skal sikres, at der forefindes et inspirerende, fleksibelt og attraktivt forskningsmiljø, for at sikre fremskridt i patientbehandlingen.

Relevante, evidensbaserede forskningsresultater skal formidles og omsættes til klinisk praksis.

Midler, der anvendes til forskning synliggøres og dokumenteres.
Der bør oprettes ph.d.-stipendier, post. doc, delestillinger og skolarstipendiater for at forbedre mulighederne for en forskerkarriere, for akademikere og personer med mellemlange videregående uddannelser.

 

3 Grund-, efter- og videreuddannelse

Alle personalegrupper skal kontinuerligt vedligeholde deres faglige viden, både teoretisk og praktisk.

Alt personale skal deltage i efter- og videreuddannelse, såvel internt som eksternt, herunder deltagelse i relevante faglige kongresser m.m.

Alle uddannelsessøgende skal have en vejleder i afdelingen.

Afdelingen og den uddannelsessøgende skal afholde introduktionssamtale, midtvejssamtale og slutevalueringssamtale i løbet af ansættelsesperioden.
Kompetenceudvikling planlægges og justeres i forbindelse med den årlige medarbejderudviklingssamtale (MUS).


4 Personalepolitik

Specialets personalepolitik har som hovedformål at tiltrække, udvikle, fastholde og vedligeholde professionelle og kvalificerede medarbejdere, der kan honorere specialets krav nu og i fremtiden. Desuden at medvirke til at afdelingen er en attraktiv arbejdsplads.

Afdelingen skal kunne rumme alle. De forskellige behov, de enkelte livsfaser stiller, bør tilgodeses således at den ansatte får muligheder for både faglig og personlig udvikling.

 
5 Samarbejde mellem hospitaler

Der tilstræbes høj kvalitet og sammenhæng i patientforløb, blandt andet fremmet via samarbejde mellem de klinisk fysiologisk/nuklearmedicinske afdelinger og andre kliniske samarbejdsparter.
 

6 Samarbejde med primærsektor, kommuner og regioner

Et godt samarbejde med primærsektoren er afgørende for sammenhæng i patientforløb på tværs af sektorerne. Samarbejdet er søgt formaliseret gennem blandt andet hospitalernes fællesudvalg, praksiskonsulent, visitationsudvalg og det Sundhedsfaglige Råd. Endvidere findes aftaler og beskrivelser af patientforløb der belyser indsatsen i begge sektorer med henblik på at synliggøre og afklare ansvars- og opgavefordelingen parterne imellem.

 

Ansvar og organisering

Det centrale kvalitetsstyringsudvalg under SFR har ansvar for at udarbejde og vedligeholde denne politik.

SFR har ansvar for godkendelse af denne politik.

Alle ledere er ansvarlige for at politikken realiseres i deres respektive ansvarsområder.

 

Definitioner

SFR: Sundhedsfagligt Råd

Det centrale kvalitetsstyringsudvalg: Arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsfagligt råd. Gruppen består af minimum en repræsentant fra hver af de fem klinisk fysiologisk/nuklearmedicinske afdelinger i RegionH, deraf mindst en speciallæge.
 

Referencer.

BEK 669 01/07/2019

BEK 670 01/07/2019

BEK 671 01/07/2019

 

Bilag/links

Ikke relevant.

 

Ændringskommentarer

###TABEL_1###