Baggrund
Når det gør ondt, er det ikke rart at amme og ofte fører det til, at man opgiver at amme sit barn, såfremt man ikke bliver behandlet for svampeinfektionen i tide.
Årsag til svampeinfektion
Svampeinfektioner i brystet kan udvikles på et hvilket som helst tidspunkt i ammeforløbet:
- lige efter fødslen, eksempelvis hvis der tidligt kommer revner i brystvorten
- uden forvarsel efter lang tids problemfri amning
- efter en antibiotisk behandling
Symptomer hos moderen
- smerter, der stråler op i brystet både - under amning og efter amning
- revner på brystvorten, der ikke vil hele
- brystvorterne kan være røde og/eller have pergamentlignende udslet eller hvide belægninger
Ofte er der imidlertid ikke noget at se, hverken på bryst eller brystvorter.
Barnets symptomer
- hvid belægning på tungen og hvide pletter på slimhinden i munden/læberne
- vanskeligheder ved at sutte
- eksemagtigt rødprikket udslet på numsen
Ofte har barnet dog ikke symptomer, selvom moren har det.
Behandling af brystet
- Brystvorterne vaskes med vand eller danskvand. Danskvand har en sur ph, der hæmmer svampevækst.
- Brystvorterne lufttørres.
- Mycostatin (oral suspension) anvendes, påføres på brystvorterne efter amning fire gange dagligt i 14 dage. Skal ikke vaskes af før amning næste gang. Begge brystvorter skal behandles.
- Brentan mundgel 2% kan anvendes på mor, hvis barnet er over 4 mdr. gammelt - påsmøres brystvorterne efter amning fire gange dagligt i 14 dage. Gelen skal ikke vaskes af før amning næste gang. Begge brystvorter skal behandles.
- Ammeindlæg skiftes ved hver amning.
Mange oplever, at symptomerne forsvinder i løbet af en dag eller to, når behandlingen er opstartet. Svampen ligger nede i flere hudlag, så trods symptomfrihed skal behandlingen fuldføres.
Behandling af barnet
Hvis moderen har svamp, behandles barnet uanset om det frembyder symptomer.
- Belægninger i munden forsøges fjernet før amning med gaze eller en vatpind dyppet med vand eller danskvand.
- Mycostatin (oral suspension) anvendes, påsmøres tungen og mundslimhinde efter amning fire gange dagligt i 14 dage.
- Brentan mundgel 2% kan anvendes på barnet, hvis barnet er over 4 mdr. gammelt -påsmøres tungen fire gange dagligt i 14 dage, også efter symptomer er forsvundet. Gelen påsmøres med en ren lillefinger eller vha. vatpind.
- Hvis der er symptomer på svamp på barnets numse, behandles også her med Brentan mundgel 2%.
- Numsen vaskes med vand eller danskvand, lufttørres og smøres med Brentan mundgel 2% to gange daglig i ti dage.
Manglende effekt af behandling (mater)
Mild grad:
150-200 mg Flconazol per os, som engangsdosis
eller
50-100 mg Fluconazol per os, 1 x dgl i 1-2 uger.
Svær grad:
Mætningsdosis 200 mg Fluconazol per os første dag,
herefter 100 mg per os dgl i to uger.
Referencer
Sundhedsstyrelsen. Produktresume for Brentan mundhulegel, 11. dec. 2014
Riordan (2005) Breastfeeding and human lactation, 3. udgave. Jones and Bartlett Publishers.
Månedsskr Praktisk Lægegerning, Februar 2005, 83. årgang: Behandling af svampeinfektioner i forbindelse med amning. Forfatter Jens Kruse og Anne Ladefoged Kvorning
Målgrupper og anvendelsesområde
Tilbage til top
Definitioner
Tilbage til top
Fremgangsmåde
Tilbage til top
Ansvar og organisering
Tilbage til top
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Tilbage til top
Akkrediteringsstandarder
Tilbage til top
Bilag
Tilbage til top