Kronisk hoste
Definition
- Kronisk hoste er daglig hoste i mere end 4 uger
Kronisk hoste inddeles i tør og våd (produktiv) hoste. Kronisk hoste skal udredes. Patienter udredes før 4 uger, hvis der foreligger faresignaler (se nedenfor)
Årsager til kronisk eller recidiverende hoste
Hyppige årsager til tør hoste
###TABEL_1###
Sjældne årsager (tør hoste)
###TABEL_2###
Årsager til våd eller produktiv hoste
###TABEL_3###
###TABEL_4###
Anamnese
- Debut & varighed
- Karakter (våd/tør, mild/svær, gøende/messingagtig med stridor, staccatoagtig, anfaldsvis, kigen, irritativ)
- Udløsende faktorer (anstrengelse, dyr, sæsonvariation, natlig/morgen, liggende stilling, efter måltid (refluks))
- Andre symptomer: dyspnø (grad af anstrengelse, taledyspnø) og hvæsen/piben
- Kun infektionsrelateret eller også ved anstrengelse, natligt, ved kontakt med allergener eller tobaksrøg (intervalsymptomer, astma)
- Eksposition for tobaksrøg, husdyr, allergener, TB
- Atopisk dermatitis, høfeber, fødevareallergi, familiær disposition
- Medicin eller anden behandling for hosten og effekt
- Anden medicin
- Forkølelser og tegn på øvre luftvejsinfektion
- Svinder hosten når barnet sover? (vanebetinget hoste)
- Tegn på obstruktiv søvnapnø (abnorm vejrtrækning under søvn, træthed, hyppig natlig opvågnen, mundrespiration)
- Trivsel herunder optegning af vækstkurve
Objektiv undersøgelse
- Saturation og RF
- Vurder vejrtrækningen (indtrækninger, forlænget expirium, støden, sekretraslen, observer om muligt hosten)
- St. p. et c.
- Thoraxform
- Otoskopi (irritation, store mængder cerumen?)
- Tonsilstørrelse (c. oris)
- Lymfeknuder (RES)
- Abdomen
- Atopisk eksem
- Clubbing
- Dysmorfe træk
- Grov neurologisk undersøgelse herunder tonus & synkerefleks med lidt vand
Undersøgelser
- Rtg thorax
- Spirometri (Evt med NO, reversibilitet og anstrengelsestest fra 6 års alderen)
- se algoritme for udredning af kronisk hoste nederst i vejledning
Evt. supplerende undersøgelser (konfereres med speciallæge)
- Larynxsug/ekspektorat til mikroskopi (neutrofile i sekret, cylinderepitel, mikroorganismer), D+R og evt. PCR. Primært relevant ved våd hoste og TB mistanke. Overvej kighoste (pertussis).
- Priktest eller RAST
- Blodprøver: leuko + diff., immunglobuliner, evt. MBL genotype ved hyppige infektioner hos børn under 2 år
- Mantoux, svedtest
- CT af thorax og bronkoskopi drøftes med pædiatrisk pulmonolog
- supplerende undersøgelser for refluks og sinuitis er kun aktuelle hvis der er andre tegn end hoste
###TABEL_5###
Behandling
- Ved kronisk hoste skal den underliggende tilstand behandles. Hostestillende midler er generelt virkningsløse undtagen opioider, der ikke er et tilbud til børn
- Forældre opfordres til at sanere luftvejsirritanter som tobaksrøg
- Ved mistanke om astma afprøves inhalationssteroid i 3 mdr. Herefter forsøges medicinen seponeret for at skelne fra spontan resolution. Forældre og barn instrueres i korrekt inhalationsteknik.
- Børn med tegn på allergisk rhinitis og hoste med slim i øvre luftveje behandles med orale antihistaminer, steroidnæsespray og reduktion af allergeneksposition.
- Persisterende bakteriel bronkitis (PBB) er kronisk våd hoste (uden kendt underliggende sygdom eller specifikke fund), der svinder på 2+2 ugers behandling med amoxicillin og clavulansyre (50 mg/kg/døgn fordelt på 3 doser - maks 500 mg x 3). PBB er en udelukkelsesdiagnose (jf. anamnese, objektivt og undersøgelser ovenfor). Hvis våd hoste ikke svinder på 4 ugers behandling anbefales bronkoskopi, immundefektudredning og evt CT af thorax.
- Der findes ingen sikker effektiv behandling af børn i god almentilstand med uspecifik, tør, kronisk hoste. Hyppige årsager er postinfektiøs hoste og vanebetinget hoste. Der anbefales kontroltid efter 2-4 uger hos egen læge for at sikre, at tilstanden ikke er forværret (10-12 uger efter debut af hoste). Egen læge kan genhenvise, hvis der er tilkommet nye symptomer eller fund. Empirisk behandling for astma, rhinitis eller refluks anbefales ikke til denne patientgruppe medmindre andre symptomer eller fund peger i den retning
- Vanebetinget hoste (tidligere psykogen hoste) udvikles ofte efter en øvre luftvejsinfektion. Den er ofte bizar, gøende, ticslignende, øges ofte under opmærksomhed og svinder, når barnet sover. Hosten er ikke udtryk for psykologiske problemer
Forældreinformation
- Forældre til et barn med akut hoste vil have gavn af information om hostens sandsynlige varighed og godartede karakter. Hoste er en vigtig refleks i luftvejene, der beskytter mod lungebetændelse. Der kan gå op til 3-4 uger før barnet med akut hoste stopper med at hoste. Denne information gives sammen med varsling om, hvornår de bør genhenvende sig til egen læge eller 1813 (fx hurtig vejrtrækning, akut vejrtrækningsbesvær, langvarig feber, sløvhed)
- Forældre til børn med uspecifik kronisk hoste beroliges på basis af sygehistorien og resultater fra objektiv og paraklinisk undersøgelse. Udvikling i tilstanden ses an og behandlinger eller undersøgelser, der ikke er videnskabeligt belæg for, undlades. Det er beroligende for forældrene at vide at kronisk hoste er almindelig.
Referencer: