Hepatitis og graviditet

Baggrund

Det er vigtigt at forebygge smitte og kronisk infektion med hepatitis B hos børn født af mødre med hepatitis. Det er derfor af stor vigtighed, at der foretages screening for hepatitis B af alle gravide, således at man i forbindelse med fødslen kan foretage aktiv og passiv immunisering
af de nyfødte børn, hvis mødre er hepatitis B antigen pos. (HBsAg pos).

 

Screening

Alle gravide får af egen læge tilbud om undersøgelse for HBVs-Ag ved første svangerskabsundersøgelse. Når prøven er taget, og HBVs-Ag svar foreligger, dokumenteres dette på svangerskabs-journalen. Svaret fra Blodbanken kan dog ses i OPUS.
Er prøven HBVs-Ag pos. informeres fødeafdelingen, der foranlediger indkaldelse til infektionsmedicinsk afdeling med henblik på videre undersøgelse og forholdsregler.
Ansvaret for undersøgelser og eventuel vaccination af familie og sexualpartner påhviler dog egen læge.

 

Risikogrupper


Kvinder, der er født, opvokset eller har haft længerevarende ophold i flg. lande og kvinder, hvis partner tilhører risikogrupperne 1-5:

1.    Grønland, Middelhavslande, Østeuropa, det tidligere USSR, Asien, Mellem- og Sydamerika samt Afrika.

2.    Er nuværende eller tidligere stofmisbrugere.

3.    Har haft seksuel kontakt med i.v. stofmisbrugere.

4.    Seksuel risikoadfærd (mange partnere/nyligt partnerskift og aktuel/nylig sexoverført sygdom, prostitution).

5.    Andre kvinder med øget risiko for hepatitis (fx immundefekt, dialysepatienter, erhvervsmæssigt exponerede for blodprodukter).

6.    Kvinder der tidligere har haft akut hepatitis B

 

Hvis HBVs-Ag svaret ikke foreligger ved fødslen


Bør der undersøges for HBVs-Ag. Vaccination og behandling med immunglobulin gives profylaktisk til det nyfødte barn inden for 48 timer, hvis moderen tilhører en risikogruppe (se ovenfor). Der afventes ikke svar på moderens HBVs-Ag.

 

Overvågning af fødslen

Træstetoskop/extern CTG overvågning efter vanlige retningslinier.
Ved andre typer end hepatitis B bør caputelektrode og/el. skalp-pH måling undlades. En evt. vital indikation angives i journalen.

 

Profylakse til det nyfødte barn

Vaccinationen skal ske hurtigst muligt efter fødslen ved jordemoder på fødegangen. Der gives:

Uman Big ( immunogolbulin ) 180 IE i.m. lateralt på det ene lårs forside så hurtigt som muligt og senest 48 timer efter fødslen (findes i køleskab på fødegangen/fødeklinikken).

Hepatitis-B vaccine (Engerix-B) 0,5 ml = 10 microgram injiceres i.m. lateralt på det andet lårs forside så hurtigt som muligt og senest 48 timer efter fødslen (findes i køleskab på fødegangen/fødeklinikken).

Barnet skal re-vaccineres igen efter 1, 2 og 12 måneder hos egen læge, der skriftligt orienteres herom fra fødegangen/ fødeklinikken.

Ved Hepatitis B positiv far eller søskende og samtidig negativ HBVs-AG hos mor, skal barnet ikke vaccineres umiddelbart efter fødslen, men i forbindelse med 3 måneders vaccinationen ved egen læge.

 

Amning

Amning bør tilrådes alle mødre.

 

Isolation

Der er ikke behov for enestue/eget toilet.
Vedr. moderen iagttages alm. hygiejniske foranstaltninger (håndvask, handsker ved omgang med blod, urin og lignende).
Barnet skal ikke isoleres.

 

Fortsat vaccination og kontrol af barnet

Jordemoderen registrerer vaccination og immunoglobulin, herunder batch-nr. i barnets journal. Jordemoderen udfylder desuden almindeligt brunt vaccinationskort, som gives til familien.

Vaccinationen fortsættes hos egen læge når barnet er 1, 2 og 12 mdr. gammel. Er vaccination af barnet påbegyndt bør hele vaccinationsforløbet gennemføres uanset om mor senere findes HBsAg neg. Vaccinationen af barnet er gratis for familien, men hvis moderen viser sig at være HBsAg neg, skal de efterfølgende vaccinationer betales af familien – selv om det er hensigtsmæssigt at fortsætte vaccinationerne.
Blanket om vaccinationen sendes til egen læge med kopi til familien.

Der skal iht. Sundhedsstyrelsens retningslinjer måles anti-HBV ca. 2-4 uger efter afsluttet vaccinationsserie.

 

Tolkning af svar på hepatitisprøver

HBsAg pos.: Patienten kan smitte andre med hepatitis B (selv om andre antigener er neg – f.eks. HbeAg neg)
Vedr. hepatitis A,C, D og E: se nedenstående.

Hepatitis A
Hepatitis A giver ikke kronisk infektion. Mødre undersøges kun for hepatitis A, hvis der er mistanke om akut hepatitis.
Ved evt. akut hepatitis A hos moderen konfereres med infektionsmedicinsk afdeling.
Moderen kan amme normalt.

Hepatitis C
Risiko for overførsel ved fødsel er 5%. Er mor HBsAg pos. tages anti-HCV af infektionsmed.afd.
Der findes ingen medicinske mulighed for at forebygge HCV infektion overførsel til barnet.
HCV antistof positive mødre henvises til yderligere udredning på infektionsmedicinsk afdeling.
Anti-HCV positive mødre kan amme normalt.

Hepatitis D
Hepatitis D ses kun hos HBsAg positive mødre. Hepatitis D virus kan kun ´overleve´ sammen med hepatitis B. Forebyggelse af hepatitis D hos barnet sker ved specifik forebyggelse af hepatitis B.
Undersøgelse for og udredning af hepatitis D foregår via infektionsmedicinsk afdeling.
Amning som for hepatitis B.

Hepatitis E
Hepatitis E har samme smitteveje som hepatitis A og giver som hepatitis A ikke kronisk infektion. Hepatitis E forekommer sjældent i Danmark. Mortaliteten er 20-30 % ved akut hepatitis E hos gravide. Mødre med hepatitis E henvises til yderligere udredning på infektionsmedicinsk afdeling. Moderen kan amme normalt.

 

 

Ref.:
 

 Sundhedsstyrelsens vejledning om Hiv og hepatitis B og virus, 2013.

Sundhedsstyrelsens Svangreomsorg. Retningslinier og redegørelse, maj 1998.
Sundhedsstyrelsen: Vejledning om forebyggelse mod viral hepatitis, juni 2002.
Epinyt uge 25-32, 2005 Hepatitis B generel screening af gravide pr. 1. november 2005.
Epinyt uge 41, 2005 omtaler de opgaver, der vedrører de praktiserende læger.