Patienter som monitoreres bør ikke ligge i børnemodtagelsen (alarmsystem ikke tilkoblet der), men flyttes til en gruppe.
At kunne overvåge hjerterytmen hos udvalgte børn indlagt på børneafdelingen.
EKG monitorering (herunder også telemetri) anvendes både diagnostisk (Level I) hvor der sjældent vil blive brug for akut intervention, samt til direkte arytmi overvågning (Level II) hvor der kan blive brug for akut intervention.
Monitorering bør skabe tryghed for familier og bør generelt forbedre patientovervågningen.
Anamnese, ætiologi og et EKG er vejledende for valg af monitorerings niveau.
Man behøver ikke at konferere med bagvagt hvis man beslutter sig for en Level I overvågning. Hvis man mener, at det drejer sig om Level II, bør man som minimum konferere med bagvagt.
Level I (Ca. 90% af tilfældende, dvs. hvor der ikke er EKG-forandringer på forhånd, fraset 1. grads AV-blok og spredte SVEX og enkeltstående VEX. Bør konfereres ved usikkerhed):
Anvendes til diagnostik og let overvågning, hvor der indstilles en alarm for en nedre og øvre grænse for hjertefrekvensen (se tabel 1). Elektrodeplacering; se figur 1.
Eksempler på Level I overvågning:
Lipotymitilfælde, brystsmerter, obs anfald af supraventrikulær tachycardi (PST), obs andre benigne arythmier. Som oftest vil arytmier optræde hyppigere inden for det 1. døgn hvor der har været symptomer herpå.
Lavspændings elulykker, hvor man er usikker på anamnese og ved normalt EKG, men alligevel skønner, at en overvågning vil være hensigtsmæssig. Som regel ingen behandlingskonsekvens efter endt monitorering.
Forgiftninger hvor der kun er lille risiko for arytmier, men man ikke har lyst til at sende pt. hjem. Som regel ingen behandlingskonsekvens efter endt monitorering.
Patienten kan ved telemetri gå frit omkring. Hvis der har været alarm for høj eller lav hjertefrekvens bør patientens monitorering gennemgås snarest af læge som konfererer bagud efter behov. Ellers tilstræbes at monitoreringen næstkommende hverdag gennemgås af en af børnelægerne med børnekardiologisk ekspertise. Monitoreringen eller udvalgte dele heraf kan printes og gemmes i papirjournal.
Ved alarm se nedenfor:
Level II: (Ca. 10%, herunder patienter med EKG-forandringer. Alle skal have en iv-adgang, en plan skrevet i EPJ/journal for indgriben ved tegn på arytmi, og bør være konfereret med en læge med børnekardiologisk ekspertise)
Skal kun bruges sjældent, men bruges i særlig grad til Højspændings elulykker, samt forgiftning hvor pt. har højrisiko for maligne arytmier eller anden tilstand fx, obs lang QT syndrom hvor der er risiko for maligne arytmier, herunder også ptt. der er til observation for myokarditis, dvs. har EKG forandringer el. lignende, positive blodprøver (herunder pos Troponin T).
Her sættes monitorerings udstyret på pt. som vanligt, og monitorerings software indstilles til en øvre og nedre grænse (tabel 1). Hvis man ønsker finere arytmi indstillinger kan det lade sig gøre, at aktivere en særlig arytmipakke, men som hovedregel går vi efter øvre og nedre hjertefrekvens. (Se link til Phillips instruks, se under bilag.)
Tabel 1. Vejledende indstillinger for alarmer svarende til alder (beats per minute)
###TABEL_1###Vurderer om det er en falsk alarm, pga. uro, elektrode løshed eller anden teknisk måle fejl.
Hvis den vurderes reel:
Vurder bevidsthedstilstand, kredsløbspåvirkning, dvs farver (central cyanose (ses klinisk ved sat < 85 %) eller perifer cyanose (normal iltsaturation central, men cirkulatorisk dårlig)), kapillærresponse (normal < 2 sek), klamsveden, tachypnoe, blodtryk og puls.
1. Ved upåvirket patient orienteres vagthavende 5237.
2. Ved påvirket pt. skal vagthavende tilkaldes akut (5237) samt bagvagt 5634 tilkaldes, bliv ved patienten og få en anden til at tilkalde.
3. Ved bevidstløs patient kaldes hjertestop efter vanlige retningslinjer.
Tilbage til top
Figur 1: anbefalede elektrode placering.
Tilbage til top
EKG monitorering opstartes efter ordination af læge (kan dog opstartes af sygeplejerske, hvis denne skønner det relevant, bør efterfølgende ordineres af læge i journalen). Forventes iværksat og overvåget af sygeplejerske, som kalder læge efter ovenstående retningslinjer.