Amplitude- integreret elektroencefalogram (aEEG)

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

 

Tilbage til top​​​​​​

Det kan bruges til at diagnosticere kramper, effekten af antiepileptisk behandling, vise nedsat elektrisk aktivitet i hjernen og som supplement til vurdering af barnets prognose efter perinatal asfyksi. Neonatale krampeanfald er meget svære at diagnosticere, 50% er subkliniske (silent) og nyfødte børn med abnorme bevægelser kan have et normalt EEG . AEEG overvågning giver ekstra oplysning til at bestyrke behandlingsvalg. ’Uncoupling’ kan ske efter behandling af krampeanfald, hvor der er manglende kliniske symptomer på trods af forsat elektrisk krampeaktivitet, og uden aEEG overvågning kan det føre til underbehandling.

 AEEG kan ikke erstatte konventionel EEG. Oplysningen på aEEG er mindre omfattende og optager kun et område i hjernen, så, hvis man forsat har mistanke om abnormt hjerneaktivitet på trods af en normal kurve på aEEG, bør der bestilles et konventionel EEG.

På afdelingen bruger vi Nervus Monitor (tidligere har vi brugt Cerebral Function Monitor (CFM)).

Definitioner

 

Tilbage til top

AEEG er en praktisk, ”bed-side” metode til at monitorere hjernens aktivitet. Overvågning er nem og hurtig at etablere og den muliggør døgnet-rundt screening af hjernens elektriske funktion.

Fremgangsmåde


 

 Indikation for aEEG overvågning

 Det bør bruges hos børn, hvor der er mistanke om cerebral dysfunktion. 

  1. Mistanke om krampeanfald
    1. Abnorme bevægelser, apnøanfald
    2. Vurdering af respons til antiepileptisk behandling
  2. Kliniske tegn på encefalopathi /abnorm neurologisk undersøgelse
    1. Hypervågen, letargisk, abnorme reflekser, stupor, coma
  3. Mistanke om / risiko for akut hjerneskade
    1. Stroke / trombus
    2. Barn med nydiagnosticeret IVH – Grade III/IV
    3. Genetiske/syndrome sygdomme med CNS påvirkning
  4. CNS infektion
  5. Risiko for hypoxisk ischæmisk encefalopathi
    1. Mistanke om asfyksi
    2. Efter en akut livstruende episode

      6)   Præmatur børn – til at vurdere modenhed af hjernen

 

Vi har kun 1 aEEG monitor på afdelingen, så hvis et andet barn også har behov for aEEG overvågning, skal der tages stilling til hvilket barn, der har det største behov.

 

Gennemgang af aEEG kurve

På Nervus Monitor viser den øverste kurve aEEG, men samtidigt kan det rå EEG ses nederst i vinduet, som øger specifciitet og sensitivitet i at identificere krampeanfald.

aEEG kurven er en optagelse af signaler imellem 2 elektroder, som ligger i parietal området, og den 3. elektrode er en reference. Amplitude er elektrisk spænding, som vises på y aksen som et bånd, og x-aksen viser tiden, normalt 6cm/time (dvs 1 minut svarer til 1mm).  Vi taler om minimum og maksimum amplitude dvs. den nederste og øverste grænse af båndet.

Vurdering af aEEG kurven er baseret på mønstergenkendelse, fordi det korrelerer godt med EEG baggrund mønster i det syge nyfødte barn. Båndets brede afspejler variationer i minimum og maksimum amplitude, som begge er påvirket af modenhed og sværhedsgraden af sygdommen hos nyfødte.

 

Klassifikation

Fortolkning af aEEG, består primært af mønster genkendelse. Det består af beskrivelsen af 3 områder af hjernens funktion; baggrundsaktivitet, søvn-vågen cyklus og tilstedeværelsen af anfald og systemerne kan bruges til alle nyfødte børn.

 

  1. Vurdering af baggrundsaktivitet

- som kan bruges i forudsigelsen af udvikling af nervesystemet. Baggrundsaktivitet har prognostiske betydning. Et barn med perinatal asfyksi med kontinuerlig eller diskontinuerlig aktivitet de første 6 timer efter fødslen har en 90% chance for at udvikles normal. Antiepileptisk behandling giver en foreløbig depression af baggrundsaktivitet.

Der er 5 forskellige mønstre som er klassificeret som følger:

 

###TABEL_1###

 

(Bogstaverne svarer til bogstaver på billeder)

 

Fig 1: Brain Monitoring in Neonates. MC Toet, PMA Lemmers. Early Human Development 2009;85 (2);77-84

 

2) Søvn-vågen kurve (se Fig 1, billede a)

  • Ændringer i amplitude under søvn er normal hos mature børn. Der ses varierende bredde af det elektriske bånd, som er bredt under stille søvn og smalt under vågenhed eller aktiv søvn (1). Tilstedeværelse, tidspunktet og kvalitet af kurven illustrerer sværhedsgrad af asfyisk skade hos et nyfødt barn. Søvn-vågen kurve kan ses tydeligt  fra uge 30 og kan bruges til  at vurdere hjernemodenhed.

i. Ingen søvn-vågen kurve (SVC): Ingen cyklisk variation af baggrundsaktivitet

 

ii. Umoden søvn-vågen kurve: øget varighed af aktiv søvn, kort varighed af cyklisk variation

 

iii. Udviklet søvn-vågen kurve: Tydelig sinusoid kurve med cyklisk variation med varighed mere end 20 minutter.

 

3) Anfald

En hurtig stigning i amplitude af både laveste og højeste amplitude af aEEG kurven giver mistanke om anfald (spikes). På rå EEG ses regelmæssig udladninger med spikes og eller sharp-waves.  Anfald kortere end 10 sekunder kan ikke ses. Elektriske anfald hos nyfødte varer som regel 30-120 sekunder.

 

Anfald beskrives som: 

  1. Enkeltstående anfald
  2. Recidiverende anfald: anfald kommer med mindre end 30 minutters interval
  3. Status epilepticus – epileptiske anfald, der varer længere end 30 minutter, eller hyppigere anfald der gentages med så kort interval, at bevidstheden ikke genvindes indimellem (dvs. med mindre end 5 minutters interval)

 

Fig 2. Forskellige krampeanfald mønster: (a) enkelt krampanfald,(a1) aEEG (a2) svarende rå EEG fra krampeanfald (b) gentagne krampeanfald (c) status epileptikus med savtakket mønstre

Brain Monitoring in Neonates. MC Toet, PMA Lemmers. Early Human Development 2009;85 (2);77-84

 

Når man gennemgår en aEEG kurve, og ser et område, som er mistænkeligt, er det vigtigt, at man ser om der var registreret et event. Man kigger på de samtidigt optagede rå-data til at sikre, at artefakt ikke er fejlidentificeret som et krampeanfald, og man kigger på barnets klinisk dvs. sat.fald, abnorme bevægelser, apnøanfald mm.

Anfald på aEEG uden synlige kramper (silent) vil oftest være en behandlingsindikation, men det er kontroversielt om barnets prognose forbedres. Der må derfor tages hensyn til varighed af anfald, medicinering og andre kliniske data.

Anfald hos et præmaturt barn giver mistanke om IVH og det må undersøges næmere ved UL af cerebrum.

 

Beskrivelse af aEEG kurver

AEEG skal gennemgås ved vagtskifte, og ved stuegang noteres i EPJ indholdet af det sidste døgns opsamlinger og tolkning heraf.

 

Notatet bør indholde:

  • Tidsperiode
  • Predominant mønstre (lav amplitude / øverste amplitude)
  • Søvn-vågen cyklus
  • Evt. Krampeanfald
  • Andre kommentarer (klinik, behandling med antiepileptisk medicin)

 

Varighed af overvågning

Overvågning med aEEG skal vare i mindst 24 timer. Det kan seponeres når:

  • Patienten er stabil
  • Normal baggrunds aEEG uden krampeanfald i 24 timer

 

Artefakter

aEEG kurven kan være påvirket af artefakter. Falsk høj aktivitet ses ved bevægelse, pusling og elektrisk støj (ekg). Falsk lav aktivitet ses ved scalpødem, afstanden mellem elektroderne er for lille eller hvis apparatet ikke virker. HFO (højfrekvent oscillation) behandling kan resultere i, at det kan ligne krampeanfald på aEEG.

Hvis du gerne vil øve dig i fortolkning af aEEG, er den følgende hjemmeside meget lærerig.

http://www.neoweb.org.uk/CFM/default.htm

​​​​​

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Tilbage til top​​​​​​

  1. Greisen G. EEG og aEEG instruks (Rigshospitalet), 5. april 2013
  2. Shellhass RA. Continuous electroencephalography monitoring in neonates. Curr Neurol Neurosci  Rep 2012; 12:429-435
  3. Hellström-Westas L et al., Amplitude-integrated EEG classification and interpretation in preterm and term infants. NeoReviews 2006;7(2):e76-e86
  4. UCSF Neuro-Intensive Care Nursey (NICN). Guidelines for Amplitude (aEEG) April 2012; http://newbornmed.com/wp-content/uploads/2012/05/aEEG-Guidelines.pdf
  5. Shany E et al., Neonatal electroencephalography: Review of a practical approach. Journal of Child Neurology 2011;26(3):341-355
  6. Toet MC, Lemmers PMA. Brain monitoring in neonates. Early Human Development 2009;85:77-84
  7. Whitelaw A et al., Training neonatal staff in recording and reporting continuous electroencephalography. Clin Perinatol 2006;33:667-677
  8. El-Dib M et al., Amplitude-integrated elecetroencephalography in neonates. Paediatric Neurology 2009;41(5): 315-326
  9. De Vries LS et al., Role of cerebral function monitoring in the newborn. Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed 2005;90:F201-F207
  10. Tao JD, Maths AM. Review: Usin amplitude-integrated EEG in neonatal intensive care. Journal of Perinatology (2010) 30, S73-S78

Tilbage til top

Bilag