Arbejdsmiljøarbejdet, rammer for

Rammer for arbejdsmiljøarbejdet

 

1.         Formål 


 

2.         Omfang

 

Denne vejledning er gældende for alt arbejde der udføres på Amager og Hvidovre Hospital.

 

3.         Ansvar


Ansvaret for arbejdsmiljøet ligger hos arbejdsgiveren, arbejdslederne og de ansatte. Med ansvaret følger nogle klare pligter jf. Arbejdsmiljøloven.

Det er altid arbejdsgiveren, der har ansvaret for at arbejdsmiljøet er i orden og lever op til lovgivningens krav. Medarbejderne har et medansvar for arbejdsmiljøet, hvilket omfatter at deltage i samarbejdet om et sikkert og sundt arbejdsmiljø, samt at overholde arbejdspladsens regler og procedurer for sikkerhed.

Arbejdsmiljøorganisationen har ikke et selvstændigt ansvar, men nogle opgaver den skal løse. Det primære er, at repræsentanterne skal samarbejde.

 

3.1.    Ansvar og pligter


Arbejdsgiveren, har både det formelle og det reelle ansvar for, at arbejdsmiljøloven bliver overholdt. Det vil sige, at Region H’s direktion har det overordnede ansvar for arbejdsmiljøet.

Direktionen på Amager og Hvidovre Hospital skal sikre:
 

 


Arbejdsmiljøloven pålægger arbejdsgiven en række pligter og loven giver mulighed for at straffe arbejdsgiveren for overtrædelser af loven – i nogle tilfælde selv om det ikke umiddelbart skyldes arbejdsgiverens fejl. Det kaldes objektivt ansvar.

 

Arbejdslederen har ansvaret for at:

Arbejdslederens ansvar er subjektivt. Det betyder, at pågældende kun kan blive straffet, hvis pågældende har foretaget eller tilladt handlinger, der har medført, at andre er kommet til skade eller har risikeret at komme til skade.

 

Den ansatte har ansvaret for at:
 

Den ansattes ansvar er subjektivt. Det betyder, at den ansatte kun kan blive straffet, hvis vedkommende personligt har foretaget sig noget, som har medført, at andre er kommet til skade eller har risikeret at komme til skade.

 

 

3.2.    Opgaver i arbejdsmiljøorganisationen


VirksomhedsMED-udvalg (VMU) er det øverste udvalg på arbejdsmiljøområdet på Amager og Hvidovre Hospital. Udvalgets rolle er at koordinere og udstikke retningslinjer for den samlede arbejdsmiljøindsats på Amager og Hvidovre Hospital.

Fra alle lokale MED-udvalg (LMU) vælges i alt to arbejdsmiljørepræsentanter (AMIR'er) til VMU. En af ledelsesrepræsentanterne i VMU udpeges til at varetage arbejdsmiljøområdet.

VMU’s opgave indenfor arbejdsmiljøområdet er at:
 

 
LMU varetager de planlæggende og koordinerende opgaver for arbejdsmiljøgrupperne i LMU's dækningsområde.


Arbejdsmiljøgrupperne er normalt repræsenteret i LMU med to AMIR'er. (Hvis der kun er en arbejdsmiljøgruppe, udgør denne arbejdsmiljørepræsentationen)
 

Afdelingens LMU sørger for, at regionens og hospitalets visioner, strategier og handleplaner på arbejdsmiljøområdet bliver ført ud i livet. Derudover skal det lokale udvalg også opstille handleplaner for arbejdsmiljøarbejdet i afdelingen.

LMU’s opgave på arbejdsmiljøområdet er, at:
 

AMIR'erne i LMU repræsenterer alle AMIR'erne inden for det pågældende område. En af lederrepræsentanterne i LMU udpeges til at varetage arbejdsmiljøområdet.

 


Arbejdsmiljøgruppen består af en medarbejdervalgt arbejdsmiljørepræsentant (AMIR) og en af afdelingsledelsen udpeget arbejdslederrepræsentant (AML), som er den arbejdsleder, der har den daglige kontakt til de ansatte. Arbejdsmiljøgruppen varetager de daglige opgaver.

Der etableres primært arbejdsmiljøgrupper efter ledelsesstrukturen. Det betyder, at der i hvert ledelsesområde vælges en AMIR.

Et arbejdsledelsesområde er defineret ved en overordnet medarbejder med personaleansvar i form af beføjelser til at tilrettelægge det daglige arbejde, sikre den faglig kvalitet og ansvar for introduktion og oplæring af medarbejdere samt ansvar for at gennemføre MUS.

 

Hvis strukturen taler for det, kan der godt i ledelsesområdet vælges flere AMIR'er, som sammen med AML'en udgør arbejdsmiljøgruppen. AML'en kan også indgå i flere arbejdsmiljøgrupper.

Ved ensartet arbejde i en geografisk afgrænset afdeling kan en arbejdsmiljøgruppe dække flere enheder f.eks. sengegrupper. Dækning på tværs aftales i LMU.

 

Arbejdsmiljøgruppen skal bl.a.:

Arbejdspladsvurdering (APV) er en vigtig del af arbejdsmiljøgruppens arbejde. Arbejdsmiljøgruppen referer til LMU.

Medlemmerne af arbejdsmiljøgruppen har ikke et særligt ansvar i forhold til Arbejdsmiljøloven. En AMIR har det samme ansvar som de øvrige medarbejdere og en arbejdslederrepræsentant (AML) har det samme ansvar som andre arbejdsledere.


Arbejdsmiljøkoordinatoren (AMKO'en) er inspirator, rådgiver og sparringspartner for LMU og afdelingens arbejdsmiljøgrupper og fungerer som kontaktperson mellem udvalget, arbejdsgrupperne og HR.

 

Opgaverne omfatter:

AMKO'en deltager i netværk, deltager i kurser og temadage samt i møder med HR.


LMU drøfter og beslutter, hvem der blandt arbejdsmiljøgruppernes medlemmer udpeges som arbejdsmiljøkoordinator (AMKO). AMKO'en er enten en arbejdsmiljørepræsentant (AMIR) eller en arbejdsleder (AML).

AMKO'en kan handle på LMU´s vegne i arbejdsmiljøspørgsmål mellem møderne.

 

4.         HR


HR er en stabsfunktion, der varetager sagsbehandling, rådgivning og udvikling inden for arbejdsmiljøområdet. Målgruppen er Direktion, afdelingsledelse og arbejdsmiljøorganisation.

HR tilbyder vejledning, rådgivning og konsulentbistand, målrettet afdelingerne eller arbejdsmiljøorganisationens behov. Emnerne omfatter psykisk arbejdsmiljø, arbejdspladsvurderinger (APV), trivselsmålinger, arbejdsulykker, indeklima, ergonomi, arbejdsmiljø i byggeri samt håndtering af tilsynssager. 

Enheden varetager også formidling af arbejdsmiljøinformation og kompetenceudvikling af arbejdsmiljøorganisationens medlemmer.

Hovedopgaven er indførelse af arbejdsmiljøledelse gennem et systematiseret arbejdsmiljøarbejde og styring af arbejdsmiljøindsatsen, bl.a. gennem udformning af arbejdsmiljøpolitikker, struktureret afdækning og håndtering af risici, udarbejdelse af årlige handlingsplaner og fastlæggelse af mål, styrkelse af arbejdsmiljøorganisationen og udformning af retningslinier og aftaler samt dokumentation for og kvalitetssikring af indsatser.

Opgaverne omfatter implementering af Arbejdsmiljøstrategien og varetagelse af den arbejdsmiljøpolitiske linie i organisationen og i relation til myndigheder, inden for rammerne som Direktionen udstikker.

 

 5.         Arbejdsmiljøledelse


Arbejdsmiljøledelse er omdrejningspunkt for arbejdsmiljøarbejdet på Amager og Hvidovre Hospital.

Hovedelementerne i arbejdsmiljøledelse er:
 

 

 5.1.    Årlige arbejdsmiljøplaner


For at kunne realisere arbejdsmiljøstrategien anvendes årlige arbejdsmiljøhandlingsplaner på virksomhedsniveau og på afdelingsniveau. Handlingsplanerne udgør grundlaget for indsatsen og udtrykker prioriteringen af temaer og aktiviteter. Arbejdsmiljøarbejdet tilrettelægges efter årshjulet og retningslinjerne for arbejdspladsvurdering (APV) og trivselsmålingerne. VMU fastlægger årligt 2 – 4 områder, der skal særligt fokus på. Disse indgår i de tværgående indsatser og i afdelingernes aktiviteter. Handlingsplanerne er tænkt som rullende planer, der justeres og prioriteres årligt.

 

5.2.   Den årlige arbejdsmiljøredegørelse


HR udarbejder en status på sidste års plan og de gennemførte tværgående aktiviteter. De lokale udvalg udarbejder en statusrapport som afrapportering på afdelingens handlingsplan. Der udarbejdes også en oversigt over det kommende års indsatser og aktiviteter fastlagt med afsæt i VMU’s beslutning om tværgående indsatser for året.

 

5.3.    Arbejdspladsvurdering


Arbejdspladsvurdering (APV) er det vigtigste værktøj, arbejdsmiljøorganisationen har til rådighed i sit arbejde.
I en APV kortlægges arbejdsmiljøforholdene for at sikre, at arbejdet udføres sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt og at medarbejderne trives.

En APV skal ifølge loven revideres mindst hvert 3. år og hvis der sker ændringer i arbejdet eller i arbejdsmetoder og – processer, som har betydning for arbejdsmiljøet.

RMU har besluttet, at regionens arbejdspladser hvert tredje år på samme tid skal gennemføre en fælles trivsels-/APV-måling.

Det er HR, der er tovholder for at kortlægningen gennemføres hvert tredje år. De enkelte afdelinger er ansvarlige for selv at følge op på målingen og vurdere og handle på de skitserede problemer i APV'en/trivselsmålingen.

Arbejdsmiljøgrupperne skal i den mellemliggende periode på 3 år løbende løse arbejdsmiljøproblemerne, når de opstår.

Hospitalerne anvender Safetynet handleplansystemet til registrering af kortlagte arbejdsmiljøproblemer og valgte løsningsforslag. Oplysningerne i Safetynet handleplansystemet skal revideres løbende og mindst to gang årligt.

 

5.4.   Arbejdsulykker    


Alle arbejdsulykker skal registreres, når de sker, men allerhelst skal de forebygges, inden de sker.  

På Amager og Hvidovre Hospital skal alle ulykker, store og små samt med og uden fravær herunder også vold og trusler registreres i SafetyNet A-skade.
Den skadelidte kontakter sin arbejdsmiljøgruppe, som hjælper med at registrere ulykken i et elektronisk anmeldesystem kaldet SafetyNet A-skade.

Sagen bliver derefter behandlet og kvalitetssikret af administrator i HR og evt. videresendt til forsikringsselskabet Sedgewick ###NAVN### A/S, der foretager den videre sagsbehandling.

 

 

6.         Definitioner


Arbejdsmiljø er de fysiske, psykiske og sociale påvirkninger, som en person bliver udsat for under udførelsen af arbejdet.

Arbejdsmiljøloven indeholder de generelle bestemmelser om arbejdsmiljøet.

AT-vejledninger beskriver, hvordan Arbejdstilsynet fortolker arbejdsmiljølovgivningen.

Branchevejledninger beskriver, hvad der er god praksis inden for området. Arbejdstilsynet er garant for, at vejledningerne er i overensstemmelse med de gældende regler og love på området.

Arbejdspladsvurdering (APV) er en obligatorisk vurdering og beskrivelse af afdelingens arbejdsmiljøproblemer inden for det fysiske, kemiske, biologiske, ergonomiske, psykiske og ulykkerisici med prioritering og opstilling af en handlings- og tidsplan for løsning af problemerne.

Arbejdsmiljøgruppen består af en leder og en eller flere medarbejderrepræsentanter. Lederen og arbejdsmiljørepræsentanten skal samarbejde om løsning af arbejdspladsens arbejdsmiljøspørgsmål.

Arbejdsmiljørepræsentanten (AMIR'en) vælges blandt med arbejderne inden for afdelingens arbejdsområde for en toårige periode, og som i samarbejde med arbejdsmiljølederen skal løse arbejdsmiljøspørgsmål i afdelingen.

Arbejdsmiljølederen (AML'en) er en af afdelingsledelsens udpeget person med lederkompetence, der i samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanten skal løse lokale arbejdsmiljøproblemer.

En arbejdsskade er en fælles betegnelse for de skader, der skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår:

§  En arbejdsulykke er en fysisk eller psykisk skade, som er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der er sket pludseligt eller inden for 5 dage.

§  En erhvervsbetinget lidelse er en sygdom, der skyldes arbejdet eller arbejdsforholdene. Sygdommen kan komme af påvirkninger gennem kortere eller længere tid.

 

 

  

7.         Der henvises til


Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstaden

Arbejdsmiljøpolitik for Amager og Hvidovre Hospital

Notat vedr. ”Arbejdsmiljøarbejdet på Amager og Hvidovre Hospital”

Pjece ”Arbejdet i arbejdsmiljøorganisationen”

Pjece ”Ansvar og pligter i arbejdsmiljøorganisationen”

Pjece ”Tid til arbejdsmiljøarbejdet”

Pjece ”Arbejdspladsvurdering – krav og metoder”

 

8.         Referencer

 

 

 

Vedhæftet fil:

Tjekliste2018.pdf