Observatører ved Region Hovedstadens akutlægebiler og ambulancer

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

Formålet er at beskrive retningslinjer for hvem, der kan deltage som observatører ved Region Hovedstadens kørende beredskaber, samt beskrive ansøgningsproceduren og den administrative håndtering heraf.

Tilbage til top


Målgrupper og anvendelsesområde

Målgruppen er ledelser og præhospitalt sundhedsfagligt personale på kørende beredskaber i Region Hovedstaden. Yderligere er målgruppen ansøgere, der ønsker observatørvagter samt vagtplanlægningen i Ambulance, som varetager koordineringen af observatører.

Tilbage til top


Definitioner

Kørende beredskaber: Akutlægebiler, ambulancer, PHV, sociolance, psykiatrisk akutberedskab og liggende sygetransportkøretøjer

Observatør: Personer med tilknytning til det præhospitale område kan søge om et ophold som observatør ved Region Hovedstadens akutlægebiler og/eller ambulancer, PHV, sociolance, psykiatrisk akutberedskab og liggende sygetransportkøretøjer, såfremt det har faglig eller uddannelsesmæssig relevans.

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Alle, der ønsker en observatørvagt ved en af regionens kørende beredskaber, skal godkendes af Region Hovedstadens Akutberedskab. Nedenfor er fremført en liste over forhåndsgodkendte ansøgergrupper til henholdsvis akutlægebilen, ambulancen, PHV, psykiatrisk akutberedskab, sociolance og sygetransportkøretøjer.

Ansøgere er inddelt i 3 grupper, hvor gruppe 1 er forhåndsgodkendt til det nødvendige antal observatørvagter, gruppe 2 er forhåndsgodkendt til én observatørvagt og gruppe 3 kan ikke godkendes uden særlig aftale.

1. Forhåndsgodkendte ansøgere

Gruppe 1: Sundhedsfaglige medarbejdere, hvor praktik er obligatorisk ift. uddannelse

Der er en række medarbejdere/funktioner, hvor observatørkørsel er obligatorisk for deres uddannelse, og som derfor skal prioriteres. Der drejer sig om:

Gruppe 2: Medarbejdere i Akutberedskabet (som ikke er i ambulancetjenesten), som skal introduceres til de kørende funktioner

Herudover er der en række medarbejdere i Akutberedskabet, hvor det som led i introduktion til virksomheden, giver mening at afvikle en observatør vagt på ambulance eller specialfunktion. Det drejer sig om:

Gruppe 3: Andre, med og uden sundhedsfaglig baggrund

Endelig er der en række interessenter uden for Akutberedskabet, der ofte forespørger på observatør vagter. Disse henvendelser kan ikke godkendes uden særlig aftale:


•    Politikere, ministre eller udenlandske delegationer
•    Journalister, presse mv.
•    Personer, der ønsker at uddanne sig til ambulanceredder
•    Medicinstuderende, sygeplejerskestuderende og andre sundhedsfaglige uddannelse.
•    Sygeplejersker i Akutmodtagelser, operationsgange, plejehjem m.m.
•    Portører i traumecentre m.m.
•    Erhvervspraktikanter (folkeskolen)
•    Personlige bekendtskaber af personale, der kører ambulance/akutlægebil


Ved henvendelser fra politikere, ministre eller udenlandske delegationer samt journalister, presse mv. indhentes godkendelse fra direktionen på et direktionsmøde. 


Det bemærkes, at personer i gruppe 3, som udgangspunkt, ikke kan deltage som observatører på kørende funktioner med patienter. I stedet kan tilbydes vagt i fx PHV, leder1-bil mv. Desuden skal der altid indhentes samtykke fra borgere/patienter, når der er observatørvagt. For yderligere oplysninger omkring forhold ved ministerbesøg m.fl. henvises til bilag 1 Protokol for Region Hovedstaden.pdf

2. Ansøgningsprocedure

Ansøgere, der opfylder de listede krav og ønsker at deltage som observatør på et af de kørende beredskaber, skal rette henvendelse direkte til en af Region Hovedstadens ambulanceleverandører. Disse er aktuelt Falck og Region Hovedstadens Akutberedskab.

Observatører, der henvender sig direkte til Falck, kan afholde deres observatørvagter her efter samme retningslinjer som ovenstående. Endvidere kan Akutberedskabet henvise til Falck, hvis der er kapacitetsproblemer i egne ambulancer ift. håndtering af observatører.

Ved tvivlsspørgsmål kan ansøgere rette henvendelse til Region Hovedstadens Akutberedskab via mailadressen: ###EMAIL###.

Ved ønske om observatørvagt sker henvendelse til observatørpostkassen på ###EMAIL###, hvori motivationen for at være observatør på et af de kørende beredskaber beskrives. Dette gælder både interne og eksterne medarbejdere/interessenter. Hvis henvendelsen kommer ind af andre kanaler fx Akutberedskabets hovedpostkassse, formidles den videre til denne adresse. På denne måde sikres, at der ikke sker dobbeltbookninger på beredskaberne.

Vagtplanlæggerne i Ambulance har ansvaret for at håndtere henvendelserne, herunder afklare hvilken dag(e), observatøren skal køre med.

For gruppe 1 og 2 gælder, at når vagtplanlæggerne har aftalt og tildelt en vagt i Optima, sendes der skriftlig information om de praktiske forhold, mødested, uniform, forsikring m.m. til observatøren. Skabelon til informationsbrev findes i her.

For gruppe 3 gives der et skriftlig svar fra vagtplanlæggerne med høflig afvisning af ansøgningen.

3. Forsikring og tavshedspligt

Ansatte i Region Hovedstaden er dækket af Arbejdsskadeforsikringsloven. Observatører, der ikke er ansat i regionen, kan kun deltage som observatører under forudsætning af, at de er dækket af en ansvars- og ulykkesforsikring. Forud for observatørvagten sendes information om en dækkende, gældende forsikring, til observatøren sammen med anden generel information.

En gruppe sundhedsfagligt ansatte i regionen er yderligere dækket af forsikring, som fastsat i deres overenskomst. Uddybende information om forsikringsforhold kan fås ved henvendelse til Administrationsenheden.

Der er krav om tavshedspligt i forbindelse med personfølsomme oplysninger som er tilgængelige eller håndteres under observatørvagten. Forud for observatørvagten sendes tavshedspligtserklæring som en del af informationsbrevet til observatøren. 

Informationsbrevet findes her: Informationsbrev til observatører på kørende beredskaber.

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Ansvar for indhold og implementering af denne vejledning ligger henholdsvis hos cheflæge for Ambulance, Enhedschef 1-1-2 og 1813 og Administrationsenheden.

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Lovbekendtgørelse nr. 848 af 07/09/2009 (Arbejdsskadesikringsloven) 

Beskæftigelsesministeriets vejledning 2004-01-15 nr. 2, om erstatningsordninger for uddannelsessøgende m.fl.

Tilbage til top

Bilag

Bilag 1: Protokol for Region Hovedstaden.pdf

Bilag 2:   Informationsbrev til observatører på kørende beredskaber

Bilag 3: Tavshedspligts og forsikring ifm observatørvagt på kørende beredskaber

 

Tilbage til top