Læger og lægeassistenter med funktion ved akutlægebilerne i Region Hovedstaden.
ALB: akutlægebil.
Hvis akutlæger med funktion på regionens akutlægebiler får forfald forud for eller under vagten, så den pågældende ikke kan forrette den planlagte tjeneste, skal der umiddelbart søges efter en person til erstatning. Afgående læge kan ikke forlade en udækket vagt. Praktiske forhold må søges afhjulpet under anvendelse af passende konduite.
Hvis vagten ikke kan opretholdes, meldes enheden ude. Ved lægeforfald meddeles AMK-Vagtcentralen den forventede forsinkelse.
Det afgøres om der er tale om en vagt som dækkes af et af de 5 akuthospitaler; Rigshospitalet (ALB 1), Bispebjerg Hospital (ALB 2), Hvidovre Hospital (ALB Syd), Hillerød Hospital (ALB Nord) resp Herlev Hospital (ALB Midt) jvf den til enhvertid gældende aftale mellem Den præhospitale virksomhed og de respektive hospitaler eller vagten er konsulentdækket.
Hvis vagten skal dækket af et af akuthospitalerne kontaktes afdelingsledelsen snarest, og denne allokerer hurtigst muligt en egnet læge til afhjælpning af situationen.
Følgende kontaktes
Konsulentvagter
AMK-læge/VL-112 kontaktes og denne foranstalter udsendelse af meddelelsen på WhatsApp ”ALB Konsulenter” P.g.a. sygdom er vagten på ALB x ikke dækket i perioden zz-yy. Meld tilbage til AMK, hvis du kan tage hele eller dele af vagten på ###TELEFON### ell ###TELEFON### evt. på SMS".
AMK-lægen/VL-112 fører en log over, hvem der har meldt tilbage, og hvem der tager vagten.
Implementering
Den præhospitale leder i Region Hovedstadens Akutberedskab er ansvarlig for udarbejdelse, implementering og vedligeholdelse af denne vejledning.
Akutlæger med funktion ved akutlægebilerne i Region Hovedstaden har ansvar for at sætte sig ind i nærværende vejledning og overholde den i det daglige virke.
Ingen
Overenskomst mellem Foreningen af Yngre læger og Region Hovedstaden vedrørende arbejdsforhold for læger med funktion ved akutlægebilerne i Region Hovedstaden.