Arginin stimulationstest Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Baggrund Vurdering af hypofysens væksthormonsekretion. Arginin er en alifatisk aminosyre, som er essentiel for væksten hos børn. Arginin stimulerer frigørelsen af væksthormon (GH) fra hypofysen. Ved mistanke om væksthormonmangel foretages primært stimulation med arginin. Hvis arginitesten viser et lavt respons (væksthormon peak < 6 mU/l ), så foretages endnu en væksthormonstimulationstest med klonidin. Definitioner Fremgangsmåde Patienten skal være fastende fra kl. 24 aftenen i forvejen og til testen er færdig. Der må gerne drikkes vand. Brystmælk må gives indtil 4 timer før testen. Hos patienter med øget sandsynlighed for hypoglykæmi, f.eks. SGA-børn, anbefales et sent aftensmåltid (f.eks. kl.23) aften før testen. Testen starter inden kl. 10 om formiddagen. Der anlægges saltvandsdrop. - Tid = -30 min: Der tages prøve til s-GH, IGF-I og IGFBP-3 og prolaktin - Start arginin-infusion 10%, 0,5 g/kg indgives over 30 min. NB: Max 30 g. - Tid = 0 min: Infusionen er færdig. Der tages prøve til s-GH. - Tid = 30, 60, 90, 120 min: Der tages prøve til s-GH Der skal måles venøst blodglukose til alle tidspunkter. Fastende patienter skal spise og drikke, før de forlader afdelingen. I.v.-adgang bevares, indtil patienten er velbefindende, og blodsukkeret er acceptabelt. Tolkning Peak GH < 6 mU/l tyder på væksthormonmangel, ved måling med IDS-isys metode på Afdeling for Vækst og Reproduktion. Bivirkninger Kvalme kan i enkelte tilfælde forekomme ca. en time efter infusion. Andre bivirkninger er sjældne. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag