Vold og trusler om vold overfor personalet i Afdeling for Urinvejskirurgi D Baggrund Vold og trusler er en stor belastning for de medarbejdere der rammes. Vold er en begivenhed, hvor en medarbejder oplever krænkelser, trusler eller overfald i forbindelse med sit arbejde. Volden kan være af både fysisk og psykisk karakter, som f.eks giver sig tilkende ved slag, spark, bid, riv, hårde klem, spyt eller som psykisk overlast i form af verbale og nonverbale trusler om vold samt verbale krænkelser og truende kropssprog. Vold og trusler opstår typisk i situationer hvor den ene eller begge parter føler afmagt. Ved vold og trusler om vold Medarbejder: - Orienter din nærmeste leder så snart der er optræk til trusler om vold. I vagterne er det den ansvarshavende læge og sygeplejerske der skal orienteres. - Afdelingsledelsen orienteres snarest muligt. - Ved behov kontaktes URO på dect. 5-2411. - Politiet kan ligeledes kontaktes på 112 - Internt vagtkorps kan komme på hyppige runder på 2113/2114. - En trussel om vold skal meldes som arbejdsskade via sikkerhedsrepræsentanten. - Ved behov kan medarbejderen kontakte krisepsykologisk enhed RH. Daglig leder: - Tage sig af forulempede. - Afdække status på problemets omfang frem til næste hverdag. - Bemanding / kompetencer i kommende vagter vurderes. - Medarbejderen kan tilbydes professionel krisehjælp hos krisepsykologisk enhed RH. - Sørger for, at der sammenkaldes til møde med de involverede umiddelbart efter episoden, hvor forløbet drøftes igennem og den videre plan aftales. Situationen omkring vold eller trusler om vold dokumenteres i patientjournalen. Herudover kan politianmeldelse komme på tale. For yderligere: Link til VIP portalen, Rigshospitalet Instruks Vold og trusler i patientkontakten - guide og procedurer Vejledning Tryghed i forhold til vold og trusler i patientkontakten