Vesico-vaginal fistel, sygeplejevejledning Vesico-vaginal fistel, sygeplejevejledning Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Formål Vejledning til plejepersonalet vedr. forberedelse til og pleje af patienter i forbindelse med operation for vesico-vaginal fistel. Vejledningen skal understøtte, at alle patienter, der indlægges til operation af vesico-vaginal fistel, får tilbudt en ensartet sygepleje, der baserer sig på en faglig vurdering sammenholdt med patientens egen vurdering under indlæggelsen. Målgrupper og anvendelsesområde Sygeplejevejledning Definitioner Fremgangsmåde Forundersøgelse (FUS), dagen før indgrebet: EWS udføres. Urinprøver: Der tages urin stix. Er urin stixen positiv for leukocytter eller nitrit, adspørges patienten om tegn på urinvejsinfektion. Urinen sendes til D+R efter ordination. AOP: Patienten taler med en læge, som skriver indlæggelsesjournal. Blodprøver bestilles af spl. til ambulant prøvetagning: Hæmoglobin, creatinin, natrium, kalium, trombocytter, INR, Type og BAS-test. Øvrige prøver: EKG, efter lægelig ordination. Evt. GU, hvis denne ikke er foretaget i ambulatoriet. Anæstesitilsyn: Anæstesien foretager skærm-prætilsyn dagen inden OP. Det vil sige, at de som udgangspunkt ikke skal se patienterne før på operationslejet. Ved patienter med komorbiditet såsom resp- eller hjerteproblematikker eller kroniske smerter kontaktes koordinerende AN læge på 5-1012, som vurderer om der er behov for at se og tale med patienten dagen før op. Tromboseprofylakse: Patienten får efter ordination taget mål til TED-strømper dagen inden operationen og injektion innohep aftenen efter operationen, som fortsættes indtil udskrivelse. Rasering: Patienten skal raseres som til åben abdominal operation (se raserings vejledning). Pt. raseres med elektrisk barbermaskine. Patient kan evt. låne maskine med hjem fra afd. Faste: Patienten skal faste fra kl. 02.00 og tørste fra kl.06.00, hvis han/hun er nr. 1 på operationsprogrammet – ellers tørste to timer før OP. ISV og vejledning: Sygeplejersken laver indledende sygeplejevurdering iht. VIP'en. Patienten modtager en mundtlig vejledning afpasset patientens behov om det præ- og postoperative forløb. OBS! De fleste patienter med vesico-vaginal fistel skal have foretaget åben operation, men enkelte ikke, sygeplejersken skal derfor sikre sig før vejledningen, hvad den enkelte patient skal gennemgå. - Mobilisering efter operationen. - Smertebehandling og kvalmebehandling - Mave-tarmfunktion postoperativt samt ernæring - blærekatheter., evt. epi-pumpe, iltkatheter samt iv.-adgange Medicinpakke frigives i best/ord. Frigiv medicin til morgendagens operationspatienter. Hvis operationen er mandag, frigives medicin først søndag. Patienten medgives præmedicin, der informeres om hvornår det skal tages. Medgivet medicin og aftaler med patienten, dokumenteres i SP. Obs om kirurg ønsker at tale med pt. inden han/hun går hjem. Operationsdagen: Præmedicin samt 2 glas saft gives til patienten kl. 6.00, hvis han/hun er nr. 1 på operationsprogrammet. Blodsukkermåling ved diabetes og og GI- eller GIK-drop efter ordination og relevant VIP. Patienten går i bad, børster tænder og får rent hospitalstøj på. Sygeplejersken sikrer, at patientens navle er rengjort tilstrækkeligt. (Alternativt kan patienten bade aftenen inden operationen og så ”nøjes” med at tage rent tøj på om morgenen). Patienten får TED strømper på. Der udføres EWS. Patienten skal veje sig på stuens vægt (noter hvilken) og vægten registreres i SP. Sikre at patienten har armbånd på, samt at der er sengekort på sengen. Patientens værdigenstande låses inde. Sørge for at labels med navn og cpr-nr er klar. Udfyld Kirurgisk klargøring i SP. Postoperativt: Patienten modtages fra opvågningen samme dag. Hun kommer retur med PVK, kateter, forbinding og evt epi-pumpe. Observationer: EWS måles ved ankomst i afdelingen. Herefter følges algoritmen for EWS under hele indlæggelsen. Farver Smerter: Pt NRS scores. Der gives pn. analgetika efter behov og effekt dokumenteres i SP Kvalme: Pt kvalmescores og der gives antiemetika efter behov. Effekten heraf dokumenteres i SP. Tilse diverse kathetre og dræn samt at de fungerer. Forbinding: Observeres for gennemsivning. Forbindingen skiftes kun ved gennemsivning – dette skal i så fald gøres sterilt. Væskebalance: Observer funktion af PVK. Der føres væskeskema på papir samt i SP. Alle ovenstående observationer udføres som minimum 1 gang i hver vagt, hyppigere hvis der er afvigelser fra det normale. De følgende postoperative døgn: Observationer: Funktion af PVK og i.v væske. PVK seponeres når pt. drikker og spiser sufficient. Kateter: Bibeholdes i 10 dage eller efter ordination. Forbinding: Tilses daglig. Kan fjernes efter 24 timer, hvis cicatricen er tør. Smertetilstand: Har patienten behov for smertestillende, evaluering af smertetilstanden ud fra NRS. Ernæring: Kost efter evne. Pt. tilbydes fuldkost. Mobilisering: Patienten mobiliseres frit. Personlig hygiejne: Hjælp til dette efter behov, skal have hjælp til nedre toilette/kateterpleje og vejledes i kateterpleje samt korrekt fixering. (Transurethralt blærekateter (KAD)) Hvis patienten ikke er i stand til at varetage kateterplejen efter udskrivelse, laves PFP mhp. hjemmesygepleje indtil kateterseponering. Udskrivelse: Sygeplejersken sikrer sig: Patienten er oplært (eller der er bestilt hjemmepleje og lavet udskrivningsrapport til kommune) i kateterpleje og fixering af kateteret. Der medgives patientvejledningen ”Udskrivelse med kateter” samt kateterpose og fixering. Patienten vejledes i løfterestriktioner og tegn på sårinfektion inden udskrivelsen. Patienten informeres om seponering af suturerne ved egen læge på POD10. Medgiv agraf-tang hvis cikatricen er lukket med clips. Behov for smertestillende efter udskrivelse vurderes i samarbejde med patienten, og der medgives smertestillende iht. dette. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil VIP’er: Transurethralt blærekateter (KAD) Cikatricer, observation og behandling Perifert venekateter (PVK), anlæggelse og håndtering af Dokumentation af sygepleje i Sundhedsplatformen Early Warning Score (EWS) - systematisk observation og risikovurdering af indlagte patienter samt dertil hørende handlingsalgoritme Anæstesi og diabetes mellitus - faste og perioperativ behandling hos voksne (operationspatienter) Akkrediteringsstandarder Bilag