TUR-P syndrom
Definition: væske-elektrolytderangement pga. resorption af skyllevæske (glycin) under transuretral resektion af prostata. Er historisk tilstand som er ikke set efter indførelsen af TURIS. 
Ætiologi/
patogenese: Ved resektion åbnes til vener i og omkring prostata, så skyllevæsken løber direkte ind i blodbanen. Syndromets manifestationer vil afhænge af den resorberede væskemængde og skyllevæskens sammensætning.
Tidligere tiders frygtede TUR-syndrom opstod under anvendelse af sterilt vand ved resektionerne, hvilket ikke alene gav en hypoton overhydrering, men også hæmolyse.
I mange år har man derfor anvendt isoton skyllevæske, oftest glycin. TUR syndromet er her karakteriseret ved isoton overhydrering med hyponatriæmi.
Risikofaktorerne er:
Langvarig resektion. Ikke-rutinerede skal tilkalde en senior læge, hvis resektionen ikke kan afsluttes indenfor 30-45 min. En resektion skal sædvanligvis ikke udstrækkes over 1 time (i gennemsnit reseceres 1 g/min.).
Store resektioner med resektion ud til kapslen, hvilket ofte indebærer perforation og åbning til store, periprostatiske vener.
Højt blæretryk. Resektion uden anvendelse af eller ved mangelfuldt fungerende skylleresektoskop eller topskyl.
Hjertesvækkelse og ukorrigerede elektrolytforstyrrelser.
Ved resektion med bipolær elektrode kan saltvand anvendes som skyllevæske, hvorefter TUR syndromet reduceres til isoton, normonatriæmisk overhydrering
Symptomer: Omtåget pt., kramper, vejrtrækningsbesvær, cyanose, lungeødem., stigende puls, faldende BT.
Indgrebet foretages med fordel i epidural eller spinal anæstesi, så pt.s bevidsthedsniveau kan overvåges.
Behandling: O2, hyperton NaCl (ved anvendelse af ikke-Na-holdig skyllevæske), loop-diuretika.