Subkutan administration af medicin i fastliggende kanyle Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Subkutan administration af medicin i fastliggende kanyleFormål At beskrive principper for subkutan medicinering, samt anlæggelse og observation af en fastliggende subkutan kanyle. Vi benytter en fastliggende subkutan kanyle, når patienten ikke kan tage tabletter per os fx ved kvalme og opkastning, eller hvis pt er svækket, ved dårlig optagelse af medicin per os, ved smerter og ventrikelretention. Administration af subkutan medicin må kun ske efter lægelig ordination. Målgrupper og anvendelsesområde Plejepersonale på Afdeling for Urinvejskirurgi på Rigshospitalet. Definitioner Subkutan administration: Administration af lægemidler subkutant, som bolus.Subkutan = (s.c.) Subkutan kanyle: specialkanyle til subkutan administration. Består af en kort tynd metalkanyle, fastgjort på en lille cirkulær plade, som klæbes til patientens hud. I forlængelse af kanylen er en 60 cm lang slange med injektionsstuds. Slangen har et indre volumen på 0,1 ml. Fremgangsmåde Omlægning til s.c. administration af medicin skal altid ske iht. Lægelig ordination.Patienter i den sene terminale palliative fase: For disse patienter er det god praksis at omlægge administrationsmåden af medicin til subkutan administration. Dette kan fx være indiceret når patienten har synkebesvær, kvalme, opkastninger, appetitløshed, udtalt mundtørhed, svær fatigue, tarmobstruktion eller delirium.Andre patienter i Afdeling for Urinvejskirurgi: Midlertidig s.c. administration af medicin, fx analgetika, kan være indiceret hos patienter med svær postoperativ kvalme og opkastning, tarmobstruktion, sondebehandling og ileustilstande.Anlæggelse af s.c. kanyleRemedier:En subkutan kanyle2 små spritswapsEn prop eller nålefri injektionsmembranEn sprøjte med NaClEn sprøjte med den aktuelle medicinSterilt transparent plasterProceduren udføres med aseptisk teknik.Start med at fylde slangen med NaCl eller den medicin du skal administrere. Lad en enkelt dråbe komme til syne i nålen.Find et godt sted med noget god blodgennemstrømning og subkutan fedt, og hvor den naturligvis er mindst generende for pt fx overarm, thorax, lår eller abdomen. Vi bruger hyppigst overarmen.Desinficer huden med spritswapsene på et område på ca. 5x5 cm.Tag fat i vingerne på kanylen, fjern beskyttelsespapiret og dernæst plasthætten på kanylespidsen.Løft op i huden med den ene hånds to fingre og grib fat om plastvingerne med den anden hånd. Placer kanylen i en vinkel 90 grader, dvs. direkte ned i hudfolden.Lad slangen forblive sammenrullet og sæt transparent plaster over. Lad 5-10 cm af slangen forblive fri af plasteret. Skriv dato for anlæggelse på plasteret.Indgiv medicinen langsomt for at undgå svie eller smerter ved indstiksstedet.Slangen proppes altid med 0,2 ml. NaCl (også selvom vores kun kan indeholde 0,1 ml!).Anlæggelse af s.c. kanyle dokumenteres med dato, klokkeslæt og anatomisk placering i SP.Daglige observationer:Dagligt tages stilling til, om kateteret fortsat skal anvendes.Indstiksstedet observeres og palperes dagligt for ømhed, rødme og hævelse.Udvikler patienten feber af ukendt årsag, eller er der mistanke om kateterrelateret infektion, fjernes kanylen og en ny anlægges et andet sted på kroppen.Kanylen skiftes hvert 3.-5. døgn, med mindre kliniske tegn taler for at skifte den tidligere, f.eks. ved anvendelse af lokalirriterende lægemidler.Ved skift placeres kanylen med indstikssted et nyt sted på kroppen.Administration af s.c. medicin via den fastliggende kanyle:Man kan give 2 ml medicin ad gangen dog maks. 4 ml. Det afhænger af subcutis’ tykkelse. Absorption af medicinen sker i løbet af 5-15 min.Gives et præparat trækkes den ordinerede dosis medicin op og injiceres langsomt i kanylen. Herefter injiceres 0,2 ml NaCl, hvorved slangen ”proppes”. Anvendes der nålefri injektionsmembran sprittes denne af, inden injektion. Anvendes steril prop, skiftes denne efter injektionen.Man må gerne give forskellige slags medicin i samme kanyle, så giver man dem fortløbende, dog stadig maks. 4 ml i alt. Og propper altid med 0,2 ml NaCl som afslutning. Er der behov for mere kan man enten vente ca. 15 min eller anlægge en ny nål.Typer af medicin til administration s.c.:Erfaringsmæssigt har det vist sig, at præparater der kan administreres intramuskulært også kan anvendes til s.c. administration.Det er til enhver tid den ordinerende læge, som er ansvarlig for ordinationen.I Afdeling for Urinvejskirurgi er der bred erfaring med at anvende:Inj. morfinhydrochlorid 20 mg/mlInj. haloperidol (Serenase®) 5 mg/mlInj. oxycodon (Oxynorm®) 10 mg/mlInj. Midazolam 1 mg/mlInj diazepam (Stesolid® Emulsion 5 mg/ml) OBS se nedenfor, må ikke blandes med anden medicin.Octreotid: Sandostatin OBS: Præparater der IKKE må blandes med anden medicin: Glykokortikoid (udfælder)Metadon Stesolid Emulsion FurixOlanzapin/ZyprexaFor ovenstående præparater gælder, at man efter behov må anlægge subcutan Kanyle, som kun anvendes til dette ene præparat – dette skal tydeligt markeres ved at skrive præparatnavnet på et stykke plaster over kanylen.Se i øvrigt Subkutan administration af medicin og væsker i fastliggende kanyle - Palliation under bilag.De nedenfor almindeligt kendte medikamenter må IKKE administreres subkutant, da det kan forårsage vævsnekrose.AntibiotikaChlorpromazineProchlorperaxine (stemetil) Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Subkutan administration af medicin og væsker i fastliggende kanyle - Palliation Bilag Subkutan administration af medicin og væsker i fastliggende kanyle - Palliation.pdf