Seponering af kateter efter radikal prostatektomi, sygeplejevejledning Seponering af kateter efter radikal prostatektomi, sygeplejevejledning Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Formål Vejledningen skal understøtte, at alle patienter, der møder til ambulant kateter seponering efter radikal prostatektomi får tilbudt ensartet sygepleje, der baserer sig på en faglig vurdering sammenholdt med patientens egen vurdering under det ambulante besøg. Målgrupper og anvendelsesområde Sygeplejevejledning Definitioner Fremgangsmåde Hvad skal findes frem: Sterile handsker Steril Janetsprøjte 2 x sterile afdækningsstykker Steril plastbakke 500 ml steril Nacl skyllevæske Steril kateter-ventil Stor spritswap 10 ml. sprøjte Kolbe 3 pakker Abri Man bleer, Formula 1/Tena Men level 2 Antibiotikaprofylakse: Sygeplejersken skal sikre at patienten er i antibiotikaprofylakse med tbl. Penomax 400 mg x 3 i 3 dage. Recept er udleveret ved udskrivelse fra afdeling. Fremgangsmåde: Pt. informeres om formål og fremgangsmåde for procedure og lejres på ryggen. Underkrop afklædes. Spl. udfører håndhygiejne efter gældende retningslinjer herfor og remedier opdækkes sterilt på bord og der anbringes sterilt afdækningstykke under kateter. Sterile handsker tages på og katetersamling og den udvendige del af kateter desinficeres med spritswap. Kateter og slange adskilles og kateterventil placeres i kateteråbning. Blæren fyldes langsomt med sterilt Nacl ved hjælp af Jeanetsprøjten indtil, at patienten har vandladningstrang, gerne op til 200 ml. Patienten instrueres i at forsøge at holde på vandet, mens sygeplejersken seponerer kateteret. Patienten lader vandet i kolben og opfordres til at prøve at afklemme strålen (den ladte mængde væske sammenlignes med den installerede mængde). Kontinensvurdering: Der udleveres 3 pakker abri-man Formula 1/ Tena Men level 2. Patienten informeres om: - Korrekt anvendelse af bleer og at pt. er velkommen til at hente bleer i ambulatoriet efter behov. - At pt. skal drikke rigeligt. - At henvende sig ved temperaturforhøjelse og retention (i dagstiden til ambulatoriet, i sengeafsnittet aften/ nat). - Det fremtidige midlertidige brug af bleer udleveres fra afdeling D. Efter ½ år kan der ved fortsat behov søges blebevilling via kommunen. - Bækkenbundstræning kan påbegyndes nu. Sygeplejersken sikrer sig, at patient er blevet henvist til kommunal bækkenbundstræning (ved hjælp af genoptræningsplan lavet ved udskrivelsen). Sygeplejersken skal derudover sikre sig, at patienten har tid til 3 mdr. kontrol postoperativt med blodprøvekontrol. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil VIP: Radikal prostatektomi (robotassisteret eller åben), sygeplejevejledning VIP: Håndhygiejne for sundhedspersonale Statens Serum Institut (2019) Nationale infektionshygiejniske retningslinjer: Forebyggelse af urinvejsinfektion i forbindelse med urinvejsdrænage og inkontinenshjælpemidler. Central Enhed for Infektionshygiejne 1. 2. udg. Akkrediteringsstandarder Bilag