Radio Frekvens (RF) Behandling - sygeplejevejledning Radio Frekvens (RF) Behandling - Sygeplejevejledning Formål Vejledningen skal understøtte, at alle patienter, der indlægges til Radiofrekvens Behandling får tilbudt en ensartet sygepleje, der baserer sig på en faglig vurdering sammenholdt med patientens egen vurdering under indlæggelsen. Målgrupper og anvendelsesområde Sygeplejevejledning. Definitioner Radiofrekvensbehandling (RF): Lokal varmebehandling af svulster. Ved hjælp af ultralyd eller ct-scanning lokaliseres svulsten og lægen placerer nåle-elektrode i svulsten, som opvarmes ved hjælp af radiobølger. Fremgangsmåde Dagen før indlæggelse (FUS): EWS udføres. Urinprøver: Der tages urin stix. Er urin stix’en positiv for leukocytter eller nitrit, adspørges patienten om svie, smerter, hyppig vandladning som tegn på urinvejsinfektion. Urinen sendes til D+R efter ordination. Blodprøver bestilles til ambulant blodprøvetagning: Hæmoglobin, kreatinin, kalium, natrium, trombocytter, INR, PP, blodtype. AOP: Patienten taler med en læge som skriver indlæggelsesjournal. OBS! Blodfortyndende medicin skal være pauseret 5-7 dage inden indgrebet. Ved hjertemagnyl skal der holdes pause i 3 dage inden. Anæstesi tilsyn Anæstesien foretager skærm-prætilsyn dagen inden OP. Det vil sige, at de som udgangspunkt ikke skal se patienterne før på operationslejet. Ved patienter med komorbiditet såsom resp- eller hjerteproblematikker eller kroniske smerter, kontakter FUS læge koordinerende AN læge på 5-1012, som vurderer om der er behov for at se og tale med patienten dagen før op. Øvrige prøver: EKG udføres efter ordination Rtg af thorax udføres efter ordination Thromboseprofylakse: Tage mål til TED strømper efter ordination (ved følbar fodpuls). ISV og vejledning: Sygeplejersken laver, i samarbejde med pt. og evt. pårørende, ISV. Med udgangspunkt i pt’s spørgsmål og viden om proceduren, vejleder spl. pt. i det forventede præ- og postoperative forløb ud fra patientinformationspjecen (som udleveres), herunder forventning om let ubehag ved indstikssteder/nyrer og kvalme. Procedurens varighed: 1-2 timer. Patienten kan forvente at være indlagt i 1-2 dage, går som oftest hjem samme dag. Hvis pt. overnatter hjemme inden indgrebet, informeres patienten omkring: faste og tørste regler, præoperativt bad samt mødetid og -sted næste morgen. Medicinpakke frigives i best/ord. Der frigives medicin til morgendagens operationspatienter. Hvis operationen er mandag, frigives medicin først søndag. Patienten medgives - Præmedicin, der informeres om hvornår det skal tages. Medgivet medicin og aftaler med patienten, dokumenteres i SP. Faste: Patienten skal faste 6 timer samt tørste 2 timer før indgrebet. Dvs. at hvis patienten er nr. 1 på operationsprogrammet skal han/hun være fastende fra kl. 02 og tørste fra kl. 6. Operationsdagen: Præmedicin, samt 2 glas saft gives til patienten kl. 6.00. Patienten går i bad, børster tænder og får rent hospitalstøj på. (Alternativt kan patienten bade aftenen inden indgrebet og så ”nøjes” med at tage rent tøj på om morgenen). Der laves EWS. Sikre at patienten har armbånd på og at der er dropstativ og navn på seng. Patientens værdigenstande låses inde. Sørge for at labels med navn og CPR-nr. er klar. Kirurgisk Klargøring udfyldes i SP. Transport til røntgen afdelingen: OBS Indgrebet foregår på røntgen, så vi skal bestille portør. Postoperativt: Patienten kommer retur med evt. blærekateter, PVK og forbinding. Observationer: Patienten får målt værdier iht. EWS ved ankomst i afdelingen. Herefter måles EWS hver time i 4 timer, efter indgrebets afslutning. Efter de 4 timer følges EWS algoritmen resten af indlæggelse. Smerter: Patient informeres om forventelige smerter og ømhed ved punkturstedet. Patienten vurderes for smerter ud fra NRS skalaen minimum x 1 i hver vagt, og der gives pn. analgetika efter behov. Kvalme: Patienten vurderes for kvalme minimum x 1 i hver vagt Hud/væv: Forbindingen over indstiksstederne observeres for gennemsivning. Skiftes kun ved gennemsivning og det gøres sterilt det første døgn. Mobilisering: Patienten skal forholde sig i ro i sengen eller på en stol de første 4 timer, der er toilettilladelse. Ernæring: Patienten må spise og drikke efter evne, forudsat at patientens tilstand er stabil. Udskillelse: Blærekateter observeres for funktion og urin observeres for farve. Kateter seponeres efter de 4 timer, efter ordination. Tromboseprofylakse: Patienten får efter innohep injektion på operationsdagen kl. 20 hvis stadig indlagt. Udskrivelse: Patienten kan udskrives enten samme dag eller dagen efter til ambulant opfølgning. Der vurderes i samråd med patient og læge en plan for smertestillende derhjemme. Der kan forventes let ubehag fra indstiksstederne/nyren, som ofte kan behandles med paracetamol. Pt. informeres og vejledes ud fra skriftlig patientinformation. Der kan opstå let hæmaturi efterfølgende. Ved rødme, varme og infektionstegn og/eller ved temperaturforhøjelse over 38,5 skal afdelingen kontaktes. Hvis der ikke foreligger vævprøvesvar ved udskrivelse, gives der ambulant tid til dette 2-3 uger efter udskrivelse. CT scanning kontrol er efter 3 mdr. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag