Postoperativ urinretention og blærescanning - voksne patienter, sygeplejevejledning Postoperativ urinretention og blærescanning - voksne patienter, sygeplejevejledning Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Formål At identificere patienter med postoperativ urinretention, som har gavn af intervention (blæretømning) ved at beskrive indikation for Steril Intermitterende Katerisation (SIK) og anlæggelse af kateter a demeure (KAD). Målgrupper og anvendelsesområde Målgruppe: Plejepersonale ansat i Afdeling for Urinvejskirurgi Anvendelsesområde: - Voksne patienter (18 år eller over) - Nyopererede patienter, som efter ordination eller ifølge den pågældende standardplejeplan i sygeplejevejledning (VIP) har fået seponeret KAD Vejledningen omfatter IKKE: - Børn (under 18 år) - Patienter, som har fået foretaget Radikal Prostatektomi - Patienter med defekt i blæren - Patienter, som har fået udført operation på/ved blæren (F.eks. blæreresektion, radikal prostatektomi, radikal cystektomi med neoblære, uretrektomi) Definitioner Tid fra seponering af KAD, patientens symptomer samt mængden af residualurin ved sidste blærescanning afgør indikationen for intervention med blæretømning eller tidsperiode før næste blæreskanning (figur 1 i bilag 1). SIK: Steril Intermitterende Katerisation KAD: Kateter a demeure POUR: Postoperativ urinretention. POUR defineres som mere end 800 ml urin i blæren og patienten er ikke i stand til at lade vandet spontant. Symptomgivende POUR: Subjektive symptomer er en eller flere af følgende (uafhængig af mængden af urin i blæren): - vandladningstrang - nedre abdominal smerter - spænding over blæren - uro og ubehag uden kendt årsag Symptomgivende POUR udløser blærescanning og anvendelse af handlingsalgoritmen nedenfor (figur 1). Asymptomatisk POUR: Pt. har ingen af ovennævnte symptomer. Fremgangsmåde Baggrund: Studier har vist, at en kateteriseringstærskel på 800 ml vs 500 ml ikke øger forekomsten af urologiske komplikationer og samtidig reducerer behovet for blærekateterisering signifikant2. KAD seponeres efter gældende retningslinjer. Patienten informeres om at drikke sufficient i de efterfølgende timer, forventelig spontan vandladning samt mulige symptomer i tilfælde af symptomatisk POUR og evt. intervention. Ved POUR eller manglende spontan vandladning efter KAD seponering anlagt i forbindelse med operativt indgreb er behandling: Indikation for behov for blæretømning defineres ud fra a) symptomgivende urinretention eller b) asymptomatisk urinretention samt mængden af urin i blæren Fig. 1.: ”Flowchart for intervention ved postoperativ urinretention, Afdeling for Urinvejskirurgi” anvendes (Bilag 1). Ved tvivl, konfereres med vagthavende læge. Figur 1:”Flowchart for intervention ved postoperativ urinretention, Afdeling for Urinvejskirurgi” Dokumentation: Seponering af KAD dokumenteres under relevant LDA og tidspunkt noteres på ”dagsseddel”. Her dokumenteres også tid for næste blærescanning. Spl. dokumenterer i et ”vurderingsskema-notat”: faglige observationer, symptomer, blærescanning, mængde af urin i blære, evt. tid for næste blærescanning samt evt. SIK/KAD. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil - Bjerregaard LS, Bogo S, Raaschou S et al. Incidence of and risk factors for postoperative urinary retention in fast-track hip and knee arthroplasty. Acta Orthop 2015;86:183-188 - Bjerregaard LS, Hornum U, Troldborg C, Bogoe S, Bagi P, Kehlet H. Postoperative Urinary Catheterization Thresholds of 500 versus 800 ml after Fast-track Total Hip and Knee Arthroplasty: A Randomized, Open-label, Controlled Trial. Anesthesiology. 2016. Epup. Akkrediteringsstandarder Bilag Bilag 1: Figur 1:”Flowchart for intervention ved postoperativ urinretention, Afdeling for urinvejskirurgi”